1. Beskrivelse

Beskatning er først og fremmest et nationalt anliggende i EU. Medlemslandene fastsætter og administrerer deres egne skatter og afgifter. EU’s rolle handler især om at sikre, at de forskellige nationale skattesystemer ikke er en hindring for det indre markeds frie bevægelighed eller skaber uretfærdig konkurrence. Derfor kan EU vedtage fælles regler og retningslinjer, især når det gælder grænseoverskridende forhold, så vilkårene bliver mere ensartede for både borgere og virksomheder i hele EU.

Et vigtigt element i EU’s skattepolitik er bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig. For at opnå det samarbejder EU-landene blandt andet med regler for udveksling af skatteoplysninger, som skal skabe mere gennemsigtighed og sikre et tættere samarbejde mellem landene. Målet er at forhindre, at multinationale selskaber kan drage fordel af forskelle i skattesystemer for at minimere deres skattebetalinger.

2. Overblik

EU’s tilgang til beskatning handler om at finde en balance mellem landenes suverænitet og behovet for ensartede skatteregler, der understøtter det indre marked. EU har udviklet regler og redskaber, som skal sikre en retfærdig og effektiv beskatning på tværs af grænserne. Disse regler dækker blandt andet beskatning af virksomheder, hvor målet er at undgå uretfærdig skattekonkurrence og sikre, at skat betales, hvor værdier skabes. Eksempler inkluderer retningslinjer, der modvirker dobbeltbeskatning og letter grænseoverskridende betalinger. Derudover er momssystemer koordineret på EU-niveau med minimumssatser for at skabe et velfungerende indre marked.

3. Målsætninger

EU’s hovedmål på skatteområdet er at sikre, at medlemslandenes skattepolitikker ikke forstyrrer det indre marked eller skaber konkurrencefordele. EU arbejder derfor for et gennemsigtigt og retfærdigt skattesystem, som er tilpasset moderne udfordringer, herunder digitalisering og klimaindsats. Særlige mål omfatter bekæmpelse af skatteunddragelse, især hos multinationale selskaber. Her søger EU at modvirke, at selskaber udnytter forskelle i skattesystemerne og styrke samarbejdet om ens regler på tværs af grænser.

4. Kompetencetildeling

EU har en delt kompetence med medlemsstaterne på skatteområdet. EU-lovgivningen har især fokus på harmonisering af indirekte skatter, mens direkte beskatning (som person- og selskabsskat) primært er under national kompetence. Inden for direkte skatter kan EU dog vedtage regler, som understøtter det indre markeds funktion, især for at undgå skatteunddragelse og dobbeltbeskatning. Foranstaltninger på skatteområdet kræver enstemmighed blandt medlemsstaterne i Rådet, hvilket giver de enkelte lande stor indflydelse på beslutningsprocessen.

5. EU’s Beslutningsprocedure

Beskatningsområdet kræver enstemmighed i Rådet, hvilket betyder, at alle medlemslande skal være enige om nye skattebeslutninger. Denne enstemmighed sikrer, at landenes suverænitet respekteres, men det kan gøre beslutningsprocessen langstrakt. Beslutninger begynder ofte med et forslag fra Kommissionen, som gennemgår høringer med medlemslandene og relevante aktører, før det præsenteres for Rådet. Europa-Parlamentet spiller en rådgivende rolle og kan komme med forslag og udtalelser, men det er Rådet, der træffer den endelige beslutning.

6. Retsgrundlag

Det juridiske grundlag for EU’s skattepolitik findes i flere artikler i Traktaten om EUs Funktionsmåde (TEUF). For direkte beskatning henvises der typisk til traktatens bestemmelser om det indre marked (TEUF artikel 114), og for indirekte beskatning, som f.eks. moms og punktafgifter, anvendes især TEUF artikel 113, som giver EU mulighed for at harmonisere lovgivning på dette område for at sikre det indre markeds funktion. Derudover er TEUF artikel 115 relevant for tiltag mod skatteunddragelse og harmonisering af regler om selskabsskatter, da den giver mulighed for at vedtage foranstaltninger, som er nødvendige for at forhindre forvridninger i det indre marked.