1. Beskrivelse

EU's målsætning om klimaneutralitet indebærer en reduktion af drivhusgasudledninger til netto nul inden 2050. Resterende udledninger skal kompenseres gennem kulstofoptag, eksempelvis via skove eller teknologier som carbon capture and storage (CCS). Denne målsætning er en central del af den europæiske grønne pagt, der udstikker strategien for en bæredygtig og klimavenlig økonomi. Realisering af klimaneutralitet kræver betydelige omstillinger i sektorer som energi, transport, landbrug og industri og medfører en bred samfundsøkonomisk overgang mod bæredygtighed.

2. Overblik

EU har længe prioriteret reduktion af drivhusgasudledninger som en kerneopgave i miljøpolitikken. Med EU's klimalov fra 2021 er klimaneutralitetsmålet for 2050 gjort juridisk bindende. Loven fastsætter blandt andet en reduktion på mindst 55 % af drivhusgasudledningerne inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Strategien omfatter politikker for energieffektivitet, vedvarende energi, bæredygtig transport og biodiversitet. Som part i Paris-aftalen og tidligere deltager i Kyoto-protokollen demonstrerer EU sit stærke engagement i globale klimaindsatser. Der investeres væsentligt i grøn teknologi og forskning, samtidig med at der arbejdes for en retfærdig omstilling, så ingen regioner eller borgere efterlades.

3. Målsætninger

Overordnede mål: At opnå klimaneutralitet inden 2050 gennem reduktion af drivhusgasudledninger og fremme af bæredygtige løsninger.

Specifikke mål:

-      Reduktion af drivhusgasudledninger med mindst 55 % inden 2030 i forhold til 1990.

-      Øget brug af vedvarende energi og forbedret energieffektivitet.

-      Fremme af udvikling og implementering af grøn teknologi og innovation.

-      Sikring af en retfærdig omstilling med fokus på økonomisk og social samhørighed.

-      Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Kompetencetildeling

EU har væsentlige kompetencer til at fastsætte klimamål og regulere energimarkedet. Unionen vedtager lovgivning, der forpligter medlemsstaterne til at udarbejde nationale strategier og planer, som opfylder de fælles klimamål. Implementeringen af lovgivningen er medlemsstaternes ansvar, og de skal sikre, at deres nationale politikker stemmer overens med EU's målsætninger. Samarbejdet kan dog føre til konflikter, især hvis nationale økonomiske interesser kolliderer med de overordnede klimamål, eller der opstår uenighed om byrdefordelingen.

EU's beslutningsprocedure

Klimaneutralitetsmålene besluttes gennem den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Kommissionen fremsætter forslag til lovgivning i dialog med medlemsstater, civilsamfund og erhvervsliv. Europa-Parlamentet og Rådet fungerer som medlovgivere og når aftaler typisk via kvalificeret flertal i Rådet. Parlamentet sikrer, at politikkerne forbliver ambitiøse og retfærdige. Medlemsstaterne gennemfører lovgivningen, mens Kommissionen overvåger fremskridtene og kan indlede traktatbrudssager ved manglende overholdelse. EU-Domstolen sikrer korrekt anvendelse og fortolkning af reglerne.

Retsgrundlag