1. Beskrivelse
EU's politik på sportsområdet har til formål at fremme sportens rolle i samfundet, støtte sportsaktiviteter og styrke sportens bidrag til folkesundhed, social inklusion og uddannelse. Sport har traditionelt været et nationalt område, men med Lissabontraktaten har EU fået en mere aktiv rolle i at fremme samarbejde mellem medlemsstaterne gennem udvikling af fælles mål og principper. EU's sportsstrategi fokuserer på at forbedre borgernes sundhed og trivsel, fremme sociale værdier og bekæmpe uetisk adfærd som doping og matchfixing.

2. Overblik
EU's politiske og juridiske ramme for sport blev styrket med Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009, hvilket gav EU en formel kompetence på området. I henhold til artikel 165 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) understøtter EU medlemsstaternes indsats inden for sport ved at fremme fysisk aktivitet, social inklusion og sundhed. Artiklen danner grundlaget for EU's samarbejde med medlemsstaterne om at beskytte sportens integritet og sikre, at sport spiller en konstruktiv rolle i samfundet og bidrager til social integration, sundhed og uddannelse.

3. Målsætninger
EU's overordnede mål inden for sport er at fremme sportens sociale og uddannelsesmæssige værdier, forbedre folkesundheden ved at øge deltagelsen i fysisk aktivitet og beskytte sportens integritet. Mere specifikke mål omfatter fremme af breddeidræt, beskyttelse af sportsudøvere mod uretfærdig behandling og støtte til internationalt samarbejde mellem sportsorganisationer. EU arbejder også på at sikre, at alle borgere har lige adgang til sportsaktiviteter, uanset deres sociale eller økonomiske baggrund, og at fremme en sund og aktiv livsstil.

4. Kompetencetildeling
EU har en supplerende kompetence på sportsområdet, hvilket betyder, at EU kan støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes indsats, men ikke harmonisere lovgivningen. Medlemsstaterne har hovedansvaret for sportspolitik og udvikling af nationale sportsstrukturer og -aktiviteter. Samtidig samarbejder de med EU om fælles mål og initiativer, som sikrer, at sportens sociale og sundhedsmæssige potentiale udnyttes på tværs af medlemslandene.

5. EU's beslutningsprocedure
Beslutningsproceduren inden for sport følger den almindelige EU-lovgivningsproces, men da sport er et område med supplerende kompetence, er EU’s rolle begrænset til støtte og koordinering. Beslutningsprocessen begynder med Europa-Kommissionen, som kan fremsætte forslag til lovgivning eller politiske initiativer på sportsområdet. Disse forslag sendes videre til Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor sportsministrene fra medlemsstaterne diskuterer og behandler Kommissionens forslag.

Rådet træffer normalt beslutninger ved kvalificeret flertal, hvilket betyder, at et flertal af medlemsstaterne skal støtte beslutningen, såfremt den repræsenterer mindst 65 % af EU’s samlede befolkning. Da sport er et område, hvor EU’s kompetence er begrænset til at støtte og supplere, søger Ministerrådet ofte tilslutning fra alle medlemsstaterne for at sikre, at nationale interesser bliver tilgodeset. Europa-Parlamentet spiller en rådgivende rolle i forhold til sportspolitik og deltager som medlovgiver, især i spørgsmål, der kræver budgetmæssige beslutninger.

6. Retsgrundlag
Retsgrundlaget for EU's sportspolitik findes primært i artikel 165 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Denne artikel fastlægger, at EU’s rolle er at støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes indsats inden for sport, og den fokuserer på områder som sundhedsfremme, social inklusion og beskyttelse af sportens integritet. Artikel 165 understøtter sportens rolle som et middel til at forbedre folkesundheden og fremme europæiske værdier som fair play og social sammenhængskraft.