1. Beskrivelse
EU’s transportpolitik har til formål at skabe et sammenhængende, effektivt og bæredygtigt transportsystem, der sikrer fri bevægelighed og understøtter både økonomisk vækst og social samhørighed i hele EU. Transportpolitikken omfatter vejtransport, jernbane, luftfart og søfart og søger at harmonisere reglerne på tværs af medlemsstaterne for at reducere barrierer og sikre et integreret europæisk transportnet. En central prioritet er at fremme bæredygtig mobilitet, reducere miljøbelastningen fra transportsektoren og understøtte udvikling af nye teknologier og digitale løsninger inden for transport.

2. Overblik
EU’s transportpolitik har udviklet sig væsentligt siden det indre markeds etablering, som satte fokus på harmoniserede regler og fri bevægelighed på tværs af grænser. Politikken bygger på traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og understøttes af en række retsakter og strategier som TEN-T (Trans-European Transport Network), der sigter mod at styrke det europæiske transportnet og lette transport på tværs af medlemsstater. Politikområdet har fokus på at reducere CO₂-udledning, forbedre transportsikkerhed og fremme teknologisk innovation gennem investeringer i infrastruktur og digitalisering.

3. Målsætninger

• Overordnede mål: EU’s overordnede mål for transport er at sikre en sikker, effektiv og bæredygtig sektor, der bidrager til det indre marked og til økonomisk vækst og social samhørighed. Dette indebærer at fremme miljøvenlig transport og mindske sektoren's CO₂-aftryk.
• Særlige mål: Konkret arbejder EU på at reducere CO₂-udledninger fra transport, sikre høj kvalitet og tilgængelig infrastruktur, forbedre transportsikkerhed og styrke digitalisering i sektoren, samt fremme multimodal transport for at effektivisere samspillet mellem forskellige transportformer.

4. Kompetencetildeling

• EU’s kompetence: EU har delt kompetence inden for transport, hvilket gør det muligt for både EU og medlemsstaterne at vedtage lovgivning på området. EU regulerer især grænseoverskridende transport og fastsætter fælles standarder for sikkerhed, miljø og passagerrettigheder.
• Medlemsstaternes kompetence: Medlemsstaterne er ansvarlige for den praktiske gennemførelse og drift af nationale transportsystemer og forvaltning af infrastrukturer som vejnet og lufthavne. De implementerer EU’s regler på nationalt niveau, samtidig med at de tilpasser deres egne transportpolitikker til de fælles standarder.

5. EU’s beslutningsprocedure
Beslutningsproceduren for transport i EU følger den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Kommissionen fremsætter forslag til nye retsakter og politikker. Disse forslag behandles og forhandles mellem Europa-Parlamentet og Rådet, hvor medlemsstaternes transportministre mødes. Parlamentet kan ændre, godkende eller afvise forslagene, mens Rådet træffer beslutninger ved kvalificeret flertal. Når lovgivningen er vedtaget, er medlemsstaterne ansvarlige for implementering, og Kommissionen overvåger, at reglerne overholdes.

6. Retsgrundlag
EU’s transportpolitik bygger på traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 90-100, som fastlægger rammerne for den fælles transportpolitik. Artiklerne giver EU beføjelser til at regulere transportsektoren med henblik på at sikre fri bevægelighed for personer og varer, forbedre sikkerheden og minimere miljøpåvirkningen.