Retningslinjer for Europa-Kommissionen (2024-29)
Europas valg – politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-29,
Ursula von der Leyen, Kandidat til formand for Europa-Kommissionen (18/07/2024)
Link til dokumentet
EU’s budget
EU’s budget finansieres gennem medlemsstaternes bidrag, toldindtægter og forskellige afgifter som momsafgift. Budgettet bruges til at finansiere en bred vifte af politikker og programmer, fra landbrug og regionaludvikling til forskning og innovation. Den flerårige finansielle ramme (FFR) fastlægger budgettet for syv år, hvilket muliggør langsigtede projekter og initiativer. EU’s budget fremmer økonomisk vækst, jobskabelse og samhørighed mellem regionerne.
Initiativer og tiltag vedrørende EU’s budget
– Implementering af den flerårige finansielle ramme (FFR) for at sikre langsigtet finansiering af EU’s politikker og programmer.
– Sikring af en stabil og bæredygtig finansieringsstruktur gennem bidrag fra medlemsstaterne, egne indtægter og nye finansieringskilder.
– Indførelse af nye egne indtægtskilder, som en del af strategien for at finansiere NextGenerationEU og den grønne omstilling.
– Overvågning og forvaltning af NextGenerationEU, som er en midlertidig genopretningsmekanisme til at støtte medlemsstaternes økonomier efter COVID-19-pandemien.
– Finansiering af den grønne omstilling og klimamål gennem dedikerede midler i budgettet, herunder støtte til vedvarende energi og energieffektivitet.
– Fremme af investeringer i forskning, innovation og teknologi gennem programmer som Horizon Europe.
– Øget finansiering til digitalisering af EU’s økonomi og samfund gennem programmer som Digital Europe.
– Støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) gennem finansielle instrumenter og garantiprogrammer.
– Finansiering af landbrug og landdistriktsudvikling gennem Den Fælles Landbrugspolitik (CAP) og specifikke støtteordninger.
– Sikring af samhørighed og regional udvikling gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden.
– Støtte til ungdomsprogrammer som Erasmus+ og initiativer til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed gennem ungdomsgarantien.
– Øremærkning af midler til sundhedsberedskab og krisehåndtering gennem EU4Health og andre sundhedsprogrammer.
– Finansiering af sikkerhed og forsvar, herunder Den Europæiske Forsvarsfond og initiativer inden for cybersikkerhed.
– Økonomisk støtte til medlemsstater og sektorer, der er særligt påvirkede af Brexit, gennem specifikke fonde og programmer.
– Fremme af sociale rettigheder og bekæmpelse af fattigdom gennem Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+).
– Sikring af midler til humanitær bistand og udviklingssamarbejde uden for EU.
– Forvaltning og overvågning af budgettet for at sikre gennemsigtighed og effektiv anvendelse af midlerne.
– Indførelse af grønne obligationer som en finansieringsmekanisme til klimarelaterede investeringer.
– Styrkelse af EU’s indre marked og infrastruktur gennem finansiering af projekter som Connecting Europe-faciliteten.
– Finansiering af uddannelses- og arbejdsmarkedsinitiativer for at fremme livslang læring og forbedre beskæftigelsesmulighederne.
– Øget fokus på digital skatteopkrævning og nye afgifter som en del af indsatsen for at styrke egne indtægtskilder.
– Sikring af midler til fremtidige kriseberedskaber og nødhjælpsforanstaltninger gennem reservefonde og fleksible budgetposter.
– Tilpasning af budgetpolitikken for at afspejle EU’s geopolitiske prioriteter, herunder støtte til Ukraine og andre partnere i naboskabsregionen.
EU-Spektator.dk (C) 2024