Retningslinjer for Europa-Kommissionen (2024-29)
Europas valg – politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-29,
Ursula von der Leyen, Kandidat til formand for Europa-Kommissionen (18/07/2024)
Link til dokumentet
Energi
EU’s energipolitik fokuserer på at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning, reducere afhængigheden af eksterne energikilder og fremme grøn energi. Energiunionen er EU’s strategi for at integrere energimarkederne, fremme energieffektivitet og investeringer i vedvarende energikilder som vind og sol. EU’s mål om klimaneutralitet inden 2050 kræver investeringer og reguleringer, herunder fremme af elektrificering, udvikling af nye teknologier som brint og styrkelse af energiinfrastrukturen.
Initiativer og tiltag vedrørende energi
– Implementering af EU’s Energiunion for at skabe en integreret og sikker energiforsyning på tværs af medlemsstaterne.
– Fremme af vedvarende energikilder som vind, sol og geotermisk energi gennem investeringer og incitamenter.
– Styrkelse af EU’s energiinfrastruktur, herunder udbygning af elnet og gasforsyning for at sikre en stabil energiforsyning.
– Udvikling af nye energiteknologier, såsom grøn brint og avancerede batteriløsninger, for at accelerere overgangen til klimaneutralitet.
– Indførelse af mål for energieffektivitet, herunder forbedring af bygningers energieffektivitet og fremme af energieffektive teknologier i industrien.
– Diversificering af energiforsyningen for at reducere afhængigheden af eksterne leverandører og sikre energisikkerhed.
– Udrulning af elektrificering i transport- og varmesektorerne som en del af den grønne omstilling.
– Implementering af “RePowerEU”-initiativet for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer fra tredjelande og accelerere den grønne omstilling.
– Regulering af energimarkederne for at sikre retfærdige priser og beskytte forbrugerne mod energifattigdom.
– Fremme af EU’s mål om klimaneutralitet inden 2050 ved at reducere drivhusgasudledninger fra energiproduktion og -forbrug.
– Investeringer i energi-infrastrukturprojekter med grænseoverskridende betydning for at øge markedsintegration og forsyningssikkerhed.
– Fremme af decentraliseret energiproduktion og borgernes deltagelse i energiovergangen gennem støtte til lokale energifællesskaber.
– Udbygning af offshore vindenergi i Nordsøen og Østersøen som en strategisk prioritet for at styrke EU’s grønne energikapacitet.
– Fremme af cirkulær økonomi og genanvendelse af energiteknologier for at reducere afhængigheden af kritiske råstoffer.
– Udarbejdelse af strategier for energilagring, herunder avancerede batterier og hydrogenlagring, for at understøtte energisystemernes fleksibilitet.
– Styrkelse af energidiplomatiet for at sikre adgang til globale energimarkeder og samarbejde med internationale partnere om vedvarende energi og klimamål.
– Gennemførelse af “Fit for 55”-pakken, der inkluderer reformer i energisektoren for at nå målet om en 55 % reduktion i drivhusgasudledninger inden 2030.
– Udvikling af finansieringsmekanismer og støtteordninger for at lette overgangen til grøn energi for borgere og virksomheder.
– Indførelse af mekanismer for kulstofprissætning, såsom EU’s emissionshandelssystem (ETS), for at fremme reduktioner i udledninger fra energisektoren.
– Fremme af digitalisering i energisektoren for at optimere energiforbrug og støtte smarte netværk og teknologier.
– Styrkelse af energisolidaritet mellem medlemsstaterne for at imødegå energikriser og skabe et mere modstandsdygtigt energisystem.
– Udarbejdelse af planer for udfasning af kul og andre fossile brændstoffer i medlemsstaterne som led i den grønne omstilling.
– Fremme af internationale partnerskaber om grøn energi og teknologiudvikling for at styrke EU’s rolle som global leder i energipolitik.
– Investering i forskning og udvikling gennem programmer som Horizon Europe for at fremme innovation inden for energiteknologier.
– Fremme af social retfærdighed i energiovergangen ved at støtte lavindkomsthusholdninger og bekæmpe energifattigdom.
– Sikring af gennemsigtighed og retfærdighed i energimarkederne for at beskytte både forbrugere og virksomheder mod markedsmisbrug.
– Implementering af bæredygtighedskriterier for biomasse og andre vedvarende energikilder for at sikre miljømæssig integritet i energiproduktionen.
– Udarbejdelse af planer for tilpasning til klimaforandringer i energiinfrastrukturen for at sikre modstandsdygtighed over for ekstreme vejrforhold.
– Styrkelse af medlemsstaternes nationale energiplaner og harmonisering af regler for at sikre effektiv implementering af EU’s energimål.
EU-Spektator.dk (C) 2024