Formål og indhold
Forslaget til direktivet om civilretligt ansvar for kunstig intelligens har til formål at harmonisere reglerne og øge retssikkerheden i EU. Det fokuserer på at løse udfordringer, som AI’s kompleksitet og uigennemsigtighed skaber for de eksisterende nationale regler. Målet er at sikre ofre for AI-relaterede skader samme beskyttelse som i tilfælde uden AI og at reducere juridiske hindringer for virksomheder.

Direktivet introducerer lempelser af bevisbyrden gennem afkræftelige formodninger og giver domstole mulighed for at kræve fremlæggelse af relevante beviser, særligt for højrisiko-AI-systemer. Det omfatter desuden beskyttelse af handelshemmeligheder og anvender en proportional tilgang for at undgå unødvendige byrder.

Direktivet er koordineret med gældende EU-lovgivning, som AI-forordningen og produktansvarsdirektivet, for at sikre en sammenhængende regulering, der både beskytter borgerne og understøtter virksomhedernes muligheder på det indre marked.

Udfordringer, som forslaget søger at løse
AI’s kompleksitet, autonomi og uigennemsigtighed gør det vanskeligt for ofre at bevise, hvordan en skade er opstået, og hvem der er ansvarlig. Dette kan føre til høje omkostninger og lange retssager eller afholde ofre fra at søge erstatning. Samtidig skaber varierende nationale regler usikkerhed for virksomheder og hindrer udviklingen af AI-baserede produkter og tjenester.

Forslaget sigter mod at skabe ensartede regler for at sikre fair behandling af ofre, reducere omkostningerne og skabe lige konkurrencevilkår på tværs af EU.

Hvordan foreslår Kommissionen at løse disse udfordringer?
Kommissionen foreslår harmonisering af reglerne for civilretligt ansvar for kunstig intelligens ved at lette bevisbyrden for ofre og indføre klare krav til ansvar. Afkræftelige formodninger skal hjælpe ofre med at påvise ansvar, mens virksomheder tilskyndes til at overholde AI-forordningens krav.

Denne tilgang skal skabe retssikkerhed og fremme grænseoverskridende handel, samtidig med at den understøtter udviklingen af AI-teknologier i EU.

Sammenhæng med gældende regler
Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivning som AI-forordningen, der fokuserer på sikkerhed og forebyggelse, og produktansvarsdirektivet, der regulerer ansvar for defekte produkter. Direktivet og AI-forordningen forstærker hinanden ved både at forebygge skader og sikre erstatning, hvis skader opstår.

Direktivet er også tilpasset andre relevante regler, som produkt- og servicesikkerhed, og skaber dermed en helhedsorienteret retlig ramme.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget støtter EU’s digitale strategi ved at skabe tillid til og fremme brugen af kunstig intelligens. Det bidrager til den grønne omstilling ved at sikre ansvarlig anvendelse af AI i sektorer som energi og landbrug. Det understøtter også EU’s internationale rolle ved at fremme regulering af AI baseret på europæiske værdier og principper.

Økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger
Forslaget forventes at fremme økonomisk vækst gennem harmonisering, som reducerer omkostninger og retlig usikkerhed. Det vil styrke tilliden til AI blandt borgere og virksomheder, hvilket fremmer teknologiens udbredelse. Miljømæssigt understøtter AI bæredygtige løsninger og optimeret ressourceforbrug.

Hensynet til nærhedsprincippet
Forslaget sikrer, at målene ikke kan opnås tilstrækkeligt på nationalt plan, men kræver handling på EU-niveau. En harmoniseret tilgang er nødvendig for at undgå forskellige nationale regler, der skaber ulighed og hindrer grænseoverskridende aktiviteter.

Hensynet til proportionalitetsprincippet
Forslaget indfører målrettede og forholdsmæssige foranstaltninger som afkræftelige formodninger frem for mere indgribende løsninger. Dette sikrer balance mellem beskyttelse af ofre og fremme af innovation.

Begrundelsen for valg af retsgrundlag
Valget af artikel 114 i TEUF som retsgrundlag sikrer harmonisering af reglerne og fremmer det indre markeds funktion. Nationale tilpasninger til AI skaber usikkerhed og fragmentering, hvilket hindrer grænseoverskridende aktiviteter.

Begrundelsen for valg af retsakt
Direktivet er valgt som retsakt for at sikre harmonisering samtidig med fleksibilitet for medlemsstaterne til at tilpasse reglerne til deres nationale systemer. Det er en bindende løsning, der sikrer en ensartet implementering.

Resultatet af høringer og konsekvensanalyser
Kommissionens høringer og analyser bekræftede behovet for en EU-løsning på AI’s udfordringer. Interessenter, især borgere og SMV’er, støttede en harmonisering, mens der blev udtrykt bekymring for overregulering. Konsekvensanalyserne viste, at harmoniserede regler fremmer økonomisk vækst, øger tilliden til AI og skaber bedre vilkår for forsikring af AI-relaterede risici.

Forslagets løsningsmodel
Den trinvise tilgang kombinerer målrettede tiltag til at lette bevisbyrden med en mekanisme til senere at vurdere behovet for yderligere harmonisering. Modellen balancerer behovet for beskyttelse af ofre med fremme af innovation.

Grundlæggende rettigheder
Forslaget understøtter retten til effektive retsmidler, fysisk og mental integritet samt ejendomsret. Det skaber incitamenter for virksomheder til at forebygge skader og beskytte borgernes rettigheder.

Budgetmæssige virkninger
Forslaget har ingen direkte budgetmæssige konsekvenser for EU, da implementering og håndhævelse sker på nationalt niveau.

Andre relevante forhold
Kommissionen vil overvåge direktivets implementering og evaluere dets effektivitet. En målrettet revision skal vurdere behovet for yderligere harmonisering og tilpasninger i lyset af fremtidig teknologisk udvikling.

Kilde: Kommissionens forslag, COM(2022) 496 af 28/09/2022

NS - 21/11/2024