Link til Europaudvalgets dagsorden:
https://www.eu.dk/samling/20241/udvda/EUU/2045224/index.htm
Punkt 1. Meddelelser fra formanden
Lukket punkt
Punkt 2. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Dagsordenspunkterne 1-16 forelægges ved justitsministeren
1. (evt.) Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-forordningen)
- Delvis generel indstilling
COM(2022) 209
Det sker på mødet:
Rådet drøfter forslaget om en harmoniseret ramme til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Forslaget har bred støtte blandt medlemsstaterne, men der er fortsat spørgsmål om proportionaliteten af visse krav og deres indvirkning på grundlæggende rettigheder. Regeringen har et stort fokus på at bekæmpe digitale krænkelser og støtter intentionerne om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er danske myndigheder, der er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det danske territorium. Det skal bemærkes, at formandskabets seneste kompromistekst tager højde for dette.
2. Strategiske retningslinjer vedrørende lovgivningsmæssig og operationel planlægning på området for retlige og indre anliggender
- Status
Det sker på mødet:
På mødet drøftes udkastet til strategiske retningslinjer for indre anliggender, herunder fokus på migration og indre sikkerhed. Der er forventeligt bred opbakning blandt medlemsstaterne til det ungarske formandskabs ambition om at få vedtaget retningslinjerne.
Regeringen støtter formandskabets ambition om at udfærdige strategiske retningslinjer på området for indre anliggender. For indre sikkerhed støttes fra dansk side fokus på bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder rekruttering og anvendelsen af mindreårige i kriminelle netværker, og øget samarbejde med tredjelande om bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. For migration støtter regeringen fokus på at styrke grænsekontrollen ved de ydre grænser og på at bryde migrantsmuglernes forretningsmodel samt at adressere de grundlæggende årsager til irregulær migration. Endelig støtter regeringen, at retningslinjerne skal fokusere på behovet for at udvikle nye løsninger til at adressere EU’s fælles udfordringer med irregulær migration. Regeringen arbejder for, at retningslinjerne ikke foregriber kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).
3. Bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer – Vurdering fra Intelligence Advisory Board
- Status
Det sker på mødet:
På mødet præsenterer Intelligence Advisory Board (IAB) en status over sikkerhedsudfordringer i EU, leveret af formandskabet for Counter Terrorism Group (CTG). Diskussionen ventes at omfatte aktuelle trusselsbilleder, herunder jihadistisk terrorisme og fremvoksende ekstreme bevægelser. Der er forventeligt ingen officielle udmeldinger fra andre medlemsstater om dagsordenspunktet, men emnet vurderes at have bred interesse. Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for en drøftelse af status på bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer.
4. Adgang til data for effektiv retshåndhævelse: slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level Group)
- Status
Det sker på mødet:
Rådet vil drøfte anbefalingerne fra højniveaugruppen om adgang til data for effektiv retshåndhævelse. Højniveaugruppen har afsluttet sit arbejde med at identificere udfordringer og fremsætte 42 anbefalinger, som forventes at danne grundlag for en køreplan fra Europa-Kommissionen. Denne køreplan vil blive drøftet senere, og formandskabet undersøger, hvordan medlemsstaterne og EU-institutionerne kan bidrage til implementeringen.
Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling om, hvorledes man kan styrke de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data. Man støtter samtidig opfordringen til, at EU-Kommissionen fremlægger en køreplan for det fremtidige arbejde med at følge op på højniveaugruppens anbefalinger.
5. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet
- Fremskridtsrapport
Det sker på mødet:
Rådet skal drøfte en fremskridtsrapport om bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Rapporten bygger på EU’s køreplan, der fokuserer på kortlægning af højrisiko kriminelle netværk, samarbejde med tredjelande og en række prioriterede tiltag som finansielle og digitale efterforskninger samt offentligt-private partnerskaber. Der er generel opbakning fra medlemsstaterne til en styrket indsats på området. For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet højt prioriteret. Regeringen deler således det ungarske formandskabs ønske om en styrket indsats på området.
6. Direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-direktivet)
- Generel indstilling
COM(2024) 60
Det sker på mødet:
Rådet drøfter direktivforslaget om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen, hvor fokus er på omstødelse, sporing af aktiver, ledelsens forpligtelser og gennemsigtighed vedrørende insolvensordninger. Formandskabet har fremlagt kompromisforslag til en delvis generel indstilling, som forventes støttet af et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne.
Regeringen støtter det overordnede formål med direktivforslaget, der skal fremme velfungerende og effektive insolvensprocedurer og bidrage til kapitalmarkedsunionen. Det er vigtigt for regeringen, at EU-regulering sikrer en rimelig balance mellem beskyttelse af skyldnere og kreditorer, samt at Danmark bevarer fleksibilitet i implementeringen. Regeringen lægger vægt på at minimere statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet og er kritisk over for reglerne om forenklet likvidation af mikrovirksomheder. Regeringen kan støtte vedtagelsen af den delvise generelle indstilling.
7. Direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen
- Delvis generel indstilling
Det sker på mødet:
Rådet drøfter forslaget om insolvenslovgivningen, hvor fokus er på omstødelse, sporing af aktiver, ledelsens forpligtelser og gennemsigtighed vedrørende insolvensordninger. Formandskabet har fremlagt kompromisforslag til en delvis generel indstilling, som forventes støttet af et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne. Regeringen støtter det overordnede formål med direktivforslaget, der skal fremme velfungerende og effektive insolvensprocedurer og bidrage til kapitalmarkedsunionen. Det er vigtigt for regeringen, at EU-regulering sikrer en rimelig balance mellem beskyttelse af skyldnere og kreditorer, samt at Danmark bevarer fleksibilitet i implementeringen. Regeringen lægger vægt på at minimere statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet og er kritisk over for reglerne om forenklet likvidation af mikrovirksomheder. Regeringen kan støtte vedtagelsen af den delvise generelle indstilling.
8. Strategiske retningslinjer vedrørende lovgivningsmæssig og operationel planlægning på området for retlige og indre anliggender
- Status
Det sker på mødet:
Drøftelsen drejer sig om retsforfølgning af internationale forbrydelser i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine, overholdelse af retsstatsprincippet samt bekæmpelse af organiseret kriminalitet og datalogning. Retningslinjerne skal også fremme implementeringen af eksisterende EU-regler om gensidig anerkendelse på det strafferetlige område.
Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til de strategiske retningslinjer, men diskussioner vil omfatte balancen mellem ny regulering og implementering af eksisterende lovgivning.
Regeringen støtter formandskabets ambition om retningslinjerne og prioriterer fokus på retsforfølgning af krigsforbrydelser, retsstatsprincippet og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Samtidig lægger regeringen vægt på, at retningslinjerne ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.
9. Rådskonklusioner om foranstaltninger til at fremme konkurrenceevnen for Den Europæiske Union og medlemsstaterne inden for den civile retspleje
- Godkendelse
Det sker på mødet:
Der forventes godkendt rådskonklusioner, der skal styrke konkurrenceevnen for EU og medlemsstaterne gennem den civile retspleje. Udkastet opfordrer medlemsstaterne til at facilitere grænseoverskridende procedurer, udnytte digitalisering og støtte domstolene for at sikre effektiv anvendelse af EU-lovgivning. EU-Kommissionen opfordres til at vurdere EU-rettens bidrag til konkurrenceevnen og identificere mulige forbedringer.
Der er bred forventning om opbakning blandt medlemsstaterne til udkastet. Fra dansk side er man positivt indstillet over for udkastet til rådskonklusioner, som Danmark derfor kan tilslutte sig.
10. Rådskonklusioner om brugen af kunstig intelligens på retsområdet
- Godkendelse
Det sker på mødet:
Rådet skal drøfte og vedtage konklusioner om brugen af kunstig intelligens på retsområdet. Fokus er på at fremme digital omstilling, beskytte borgernes grundlæggende rettigheder og styrke Europas digitale suverænitet. Medlemsstaterne opfordres til at dele erfaringer, tage avancerede teknologier i brug og investere i digital infrastruktur for at understøtte brugen af kunstig intelligens i retssystemerne.
Der forventes bred opbakning blandt medlemsstaterne til udkastet. Fra dansk side er man positivt stillet over for udkastet til rådskonklusioner, som Danmark derfor kan tilslutte sig.
11. Fremtidens strafferet
- Udveksling af synspunkter
Det sker på mødet:
Rådet drøfter fremtidens EU-strafferet med fokus på gensidig anerkendelse, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og adgang til data til strafferetlig efterforskning. Der gives også status på arbejdet med strafferetlige modelbestemmelser.
Danmark støtter initiativer, der styrker samarbejdet og forbedrer eksisterende regler. Bekæmpelse af organiseret kriminalitet, misbrug af digitale platforme og styrket samarbejde med tredjelande er prioriteret. Adgang til data til efterforskning er også vigtig, og status på modelbestemmelserne tages til efterretning.
12. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)
- Status
Det sker på mødet:
Rådet vil modtage en statusopdatering fra Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) om resultater og fremtidige udfordringer. Den europæiske chefanklager forventes at præsentere hovedpunkterne fra EPPO’s seneste arbejde, hvilket vil danne grundlag for yderligere drøftelser. Fra dansk side støtter man drøftelser om EPPO’s arbejde, herunder mulige forbedringer.
13. Adgang til data for effektiv retshåndhævelse: slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level Group)
- Status
Det sker på mødet:
Rådet vil drøfte anbefalingerne fra højniveaugruppen om styrket adgang til data for effektiv retshåndhævelse. Højniveaugruppen har afsluttet sit arbejde med 42 anbefalinger, og Kommissionen forventes at udarbejde en køreplan for implementeringen.
Regeringen er positiv over for at drøfte mulighederne for at styrke de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data. Man støtter samtidig opfordringen til, at EU-Kommissionen fremlægger en køreplan for det fremtidige arbejde med at følge op på højniveaugruppens anbefalinger.
14. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet
- Fremskridtsrapport
Det sker på mødet:
Rådet vil drøfte en fremskridtsrapport om tiltag til bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Fokus vil blandt andet være på det nyligt etablerede EU-retlige netværk for organiseret kriminalitet og styrket samarbejde med tredjelande.
For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet højt prioriteret. Regeringen deler således det ungarske formandskabs ønske om en styrket indsats på området.
15. Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen mod straffrihed
- Status
Det sker på mødet:
Rådet vil modtage en status om indsatsen mod straffrihed for internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Drøftelserne vil fokusere på retlige modsvar, bevisindsamling og opbevaring samt EU’s koordinerede indsats på området.
Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod Ukraine og udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og den ukrainske befolkning. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine. Regeringen anser det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-plan.
16. Styrkelse af den europæiske efterforskningskendelse (EIO): resultaterne fra 10. evalueringsrapport
- Status
Det sker på mødet:
På rådsmødet den 12.-13. december 2024 præsenteres den afsluttende evalueringsrapport om implementeringen af EIO-direktivet, der omhandler europæiske efterforskningskendelser i straffesager. Rapporten fremhæver direktivets udbredte anvendelse og praktiske effektivitet blandt EU-medlemsstaterne, men peger samtidig på områder med behov for forbedringer, såsom håndtering af specialitetsprincippet og brugen af tekniske overvågningsmekanismer.
Fra dansk side tager man rapportens konklusioner til efterretning.
22. Eventuelt
23. Siden sidst
3. Rådsmøde (økonomi og finans) den 10. december 2024
Forelæggelse ved økonomiministeren
1. Fremskridtsrapport om toldreformpakken
- Status
COM(2023) 257
2. Revision af energibeskatningsdirektivet (ETD)
- Udveksling af synspunkter
COM(2021) 563
Det sker på rådsmødet:
Forslaget fastsætter minimumssatser for energiafgifter og indeholder afgiftsfritagelser for sø- og luftfart. Revisionen har til formål at fremme den grønne omstilling ved at øge minimumssatserne og ændre afgiftsstrukturen, så energiprodukter beskattes efter energiindhold og klima- og miljøpåvirkning. Flere EU-lande støtter højere minimumssatser, mens andre er skeptiske. Uenighed om afgiftsfritagelser for sø- og luftfart er en central udfordring. Nogle lande kræver fastholdelse af fritagelserne, mens andre mener, at dette er uambitiøst. Forhandlingerne peger mod et kompromis.
Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv revision, der fremmer CO2-reduktioner og klimamålene for 2030 og 2050. Danmark arbejder for højere minimumssatser, automatisk indeksering og en afvikling af afgiftsfritagelser for sø- og luftfart inden for EU. Dette skal styrke den grønne omstilling og øge danske virksomheders konkurrenceevne i EU.
3. Den Europæiske Revisionsrets årsberetning om budgetgennemførslen i 2023 (decharge)
- Udveksling af synspunkter
Det sker på rådsmødet:
På ECOFIN-mødet den 10. december 2024 præsenterer Revisionsretten sin årsberetning om EU's budgetgennemførelse for 2023. Fejlprocenten anslås til 5,6 %, hvilket markerer det højeste niveau i 16 år og udløser for femte år i træk en negativ erklæring om betalingernes lovlighed og rigtighed.
Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at fejlprocenten fortsat overstiger væsentlighedstærsklen på 2 %, og understreger behovet for, at både Kommissionen og medlemslandene løser de identificerede problemer. Samtidig ser regeringen det som tilfredsstillende, at Revisionsretten igen kan afgive en positiv erklæring om EU’s regnskabers rigtighed.
4. Implementering af EU’s fælles finanspolitiske regler
- Præsentation fra Kommissionen/ Udveksling af synspunkter
COM(2024) 956, COM(2024) 953, COM(2024) 958, COM(2024) 952, COM(2024) 954, COM(2024) 955, COM(2024) 957, COM(2024) 951, COM(2024) 959, COM(2024) 705, COM(2024) 712
Det sker på rådsmødet:
Kommissionen præsenterer sin efterårspakke med forslag til rådshenstillinger om EU-landenes mellemfristede finans- og strukturpolitiske planer samt henstillinger om korrektion af uforholdsmæssigt store underskud. Pakken omfatter blandt andet vurderinger af fremlagte udgiftsstier og eventuelle forlængelser af tilpasningsperioder for lande med høj gæld eller store underskud.
Danmarks mellemfristede plan er blandt de 20, som Kommissionen foreslår godkendt. Det understreger, at Danmark overholder de finanspolitiske reglers krav til udgiftsstier og gældsreduktion.
Regeringen tager præsentationen af Kommissionens pakke til efterretning og finder det centralt, at EU’s finanspolitiske regler implementeres effektivt i overensstemmelse med reformen fra april 2024. Fra dansk side lægger man vægt på, at landenes udgiftsstier lever op til reglerne, og at underskud på over 3 % af BNP korrigeres inden for en given frist. Regeringen arbejder for sunde offentlige finanser i EU, som sikrer økonomisk stabilitet og forebygger kriser.
5. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)
- Status og vedtagelse
COM(2020) 408, COM(2022) 231, COM(2024) 547, COM(2024) 555,
COM(2024) 557, COM(2024) 554,
Det sker på rådsmødet:
Kommissionens forslag til reviderede genopretningsplaner for Danmark, Belgien, Slovenien og Sverige blive behandlet på mødet . Revisionerne indeholder målrettede justeringer, der fastholder det overordnede ambitionsniveau, mens de tilpasses nye behov. For Danmarks vedkommende sikres det fulde hjemtag af EU-midler. Projekter, der udgår af planen, finansieres nationalt, mens udvidede projekter nu modtager EU-finansiering.
EU-landene forventes generelt at støtte de reviderede planer, der fortsat lever op til kravene om grøn og digital omstilling samt effektive kontrol- og revisionsmekanismer.
Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager til en grøn genopretning."
6. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine
- Udveksling af synspunkter
Det sker på rådsmødet:
ECOFIN-rådet vil drøfte de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine. Fokus vil være på udmøntningen af G7-aftalen om lån til Ukraine baseret på indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, EU’s nye makrofinansielle låneordning (MFA) og etableringen af en samarbejdsmekanisme for lån. Drøftelserne ventes også at omhandle Ukraines økonomiske situation, finansieringsbehov og EU’s sanktioner mod Rusland.
Regeringen støtter oprettelsen af MFA-lånet og etableringen af samarbejdsmekanismen og bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland, før Rusland yder krigsskadeerstatning. Regeringen finder det vigtigt, at EU udfordrer det falske russiske narrativ om sanktionernes virkning og kommunikerer dette bredt. Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i den finansielle støtte til Ukraine både på kort sigt og i den langsigtede genopbygning.
7. Eventuelt
8. Siden sidst
Dagsordenspunkterne 1-2 samt 4-6 hører under Økonomiministeriets ressort. Dagsordenspunkt 3 hører under Finansministeriets ressort
Dagsordenspunktet markeret med stjerne (*) forelægges ikke mundtligt for udvalget.
4. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Dagsordenspunkterne 17-21 forelægges ved udlændinge- og integrationsministeren
17. Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rådet"): Implementering af prioriteter for den årlige Schengencyklus: Styrket sikkerhed igennem digitalisering
- Udveksling af synspunkter
Det sker på mødet:
Rådet skal drøfte Schengenområdets generelle tilstand med udgangspunkt i det seneste Schengenbarometer. Drøftelsen vil fokusere på implementeringen af tre prioriteter for Schengencyklus 2024-2025: styrkelse af ydre grænser, effektivisering af tilbagesendelsessystemer og forbedring af politisamarbejdet for at sikre fri bevægelighed uden intern grænsekontrol.
Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengensamarbejdet og de tre prioriteter for Schengencyklus 2024-2025.
18. Implementering af interoperabilitet
- Udveksling af synspunkter
Det sker på mødet:
På rådsmødet bliver der givet en statusopdatering om gennemførelsen af interoperabilitet i EU, herunder særligt om idriftsættelsen af det europæiske ind- og udrejsesystem (EES) og muligheden for en gradvis udrulning. Kommissionen og eu-LISA forventes at orientere om den generelle tidsplan og de aktuelle udfordringer.
Regeringen finder det væsentligt, at implementeringen af forordningerne sker korrekt og rettidigt, men også forsvarligt, da dette har betydning for effektiv kontrol med EU's ydre grænser og migration. Samtidig understreges behovet for at minimere forsinkelser og økonomiske konsekvenser for medlemsstaterne. Regeringen ønsker desuden bedre konsekvensvurderinger af økonomiske omkostninger ved implementeringen.
19. Rådsbeslutning om ophævelse af grænsekontrol ved landegrænserne til Bulgarien og Rumænien
- Vedtagelse
Det sker på mødet:
Medlemsstaterne skal tage stilling til en rådsafgørelse om ophævelse af grænsekontrollen ved de indre landegrænser til Bulgarien og Rumænien. Drøftelsen følger op på beslutningen fra december 2023 om fuld anvendelse af Schengenreglerne i de to lande, der allerede har ophævet kontrol ved luft- og søgrænser.
Regeringen anerkender, at Bulgarien og Rumænien opfylder Schengenreglernes krav, og noterer, at frivillige evalueringer er gennemført med positive resultater. På baggrund af tidligere forhandlingsoplæg forventer regeringen at kunne støtte ophævelse af grænsekontrollen ved landenes indre grænser.
20. Migration og asyl
a. Håndtering af irregulær migration
- Udveksling af synspunkter
Det sker på mødet:
Der vil være en drøftelse af EU’s håndtering af irregulær migration, med fokus på nye løsninger og styrket samarbejde med tredjelande langs migrationsruterne. Den danske regering støtter en styrket indsats for at adressere irregulær migration før den når EU’s ydre grænser. Regeringen arbejder for en reform af det europæiske asylsystem, som skal sikre kontrol med antallet af asylansøgere og fokusere på hjælp i nærområderne eller gennem kvotesystemer. Samtidig støtter regeringen ideen om at etablere modtagecentre uden for Europa, hvis de overholder internationale konventioner og EU-retlige forpligtelser.
b. Implementering af migrations- og asylreformer
- Udveksling af synspunkter
Det sker på mødet:
Rådet vil drøfte status og fremskridt i implementeringen af EU’s migrations- og asylpagt, herunder nationale og fælles gennemførelsesplaner. Fokus er på overholdelse af tidsplaner og milepæle for at sikre et effektivt europæisk asyl- og migrationssystem. Regeringen støtter den igangværende implementeringsproces, herunder både den fælles gennemførelsesplan samt udarbejdelsen af nationale gennemførelsesplaner.
21. Direktivet om minimumsregler til forebyggelse af migrantsmugling
- Generel indstilling
COM(2023) 755
Det sker på mødet:
Delegationerne skal søge at opnå en generel indstilling til forslaget, som skal sikre mere effektiv efterforskning og retsforfølgning af smugling af migranter, samtidig med at det fastlægger klare rammer for strafbare handlinger. Der forventes generel opbakning blandt medlemsstaterne, selvom enkelte spørgsmål – såsom undtagelser for humanitær hjælp – har været diskuteret. Regeringen ser positivt på forslaget og betragter forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indrejse som en vigtig prioritet. Med udgangspunkt i kompromisforslaget fra oktober forventer regeringen at kunne støtte vedtagelsen af en generel indstilling i Rådet.
5. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024
Dagsordenspunkterne 1-7 forelægges ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Dagsordenspunkt 8 forelægges ved ministeren for grøn trepart
1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande
- Politisk enighed
COM(2024) 506
Det sker på mødet:
Forslaget omfatter fiskebestande i EU-farvande og uden for EU’s farvande, med fokus på bæredygtigt fiskeri baseret på videnskabelig rådgivning og den fælles fiskeripolitik. Konsultationer mellem EU, Norge og Storbritannien er afgørende for at sikre rettidige aftaler om kvoter og adgang til farvande.
Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik samt forvaltningsplaner og -strategier. Regeringen lægger vægt på, at relativ stabilitet fastholdes i EU, og støtter supplerende tiltag, som er målrettede og afbalancerede i forhold til bestandssituationen.
2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2025
- Politisk enighed
COM(2024) 408
Det sker på mødet:
Medlemsstaterne vil drøfte Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2025 i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget har til formål at reducere fiskeriindsatsen og fastsætte fangstbegrænsninger for visse fiskebestande som led i målsætningen om bæredygtigt fiskeri. Der forventes bred drøftelse af socioøkonomiske konsekvenser og samarbejdet inden for rammerne af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM).
Regeringen støtter den overordnede målsætning om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag, som indebærer, at der for femte gang fastsættes en samlet forordning om fiskerimuligheder i Middelhavet og i Sortehavet. Regeringen ser forslaget som et skridt på vejen mod at opnå et bæredygtigt fiskeri i Middelhavet.
3. Opfølgning på formandskabets konklusioner om fremtidens fælles landbrugspolitik efter 2027
- Udveksling af synspunkter
Det sker på mødet:
På rådsmødet om landbrug og fiskeri den 9.-10. december 2024 vil ministrene drøfte opfølgning på formandskabets konklusioner om fremtidens fælles landbrugspolitik efter 2027. Drøftelsen sker som forberedelse til Kommissionens kommende vision for landbrug og fødevarer. Fokus er på at sikre en grøn omstilling, forenkling af reglerne, incitamenter til bæredygtige metoder samt en bedre balance i fødevareværdikæden.
Regeringen finder det vigtigt, at det langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling fremhæves, herunder i forhold til en fortsat grøn omstilling og behov for et styrket bidrag til EU’s klimaindsats. Det er også vigtigt, at behovet for styrket fokus på regelforenkling og bedre regulering indgår. Regeringen understreger vigtigheden af et velfungerende indre marked for landbrugsvarer i EU med lige rammevilkår, uden yderligere markedsregulering eller afvigelser fra konkurrencelovgivningen. Internationale handelsregler skal respekteres, og forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ramme og budget må ikke foregribes.
4. Fremtidige muligheder for bioøkonomien
- Udveksling af synspunkter
Det sker på mødet:
Ministrene vil have en drøftelse af bioøkonomiens fremtidige muligheder. Diskussionen sker i lyset af en kommende opdatering af EU's bioøkonomistrategi. Der vil være fokus på, hvordan bioøkonomien kan bidrage til den grønne omstilling gennem innovation, bedre ressourceudnyttelse og bæredygtige teknologier.
Regeringen hilser en opdatering af EU’s bioøkonomistrategi velkommen, herunder en handlingsplan med henblik på implementering af strategien. Bioøkonomien rummer et betydeligt potentiale for vækst og udvikling i forbindelse med den grønne omstilling, herunder gennem brug af biosolutions. Regeringen finder det således væsentligt, at bioøkonomi fremmes, blandt andet for at sikre bedre udnyttelse af bioressourcer, men også for at fremme cirkulære teknologier, der kan reducere drivhusgasudledningerne, sikre grønne brændstoffer og alternative gødningsformer. Regeringen finder det vigtigt med en holistisk tilgang og ser frem til, at strategien inkluderer nye temaer, såsom bioteknologi og forbrug, som også overholder de planetære grænser, herunder EU’s klimamål og bæredygtighedskriterier.
5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005
- Fremskridtsrapport
COM(2023) 770
Det sker på mødet:
Rådet vil drøfte Kommissionens forslag til en ny forordning om beskyttelse af dyr under transport. Forslaget indebærer blandt andet strammere regler for transporttider, arealkrav og transportegnethed for dyr. Diskussionerne forventes at fokusere på balancen mellem forbedret dyrevelfærd og de økonomiske konsekvenser for erhvervet.
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringens holdning og endelige stillingtagen til de konkrete elementer i forslaget udestår og afventer en nærmere vurdering af de statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, administrative og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser.
Det er særdeles vigtigt for regeringen, at forslaget forbedrer dyrevelfærden sammenlignet med i dag. Det er samtidigt vigtigt for regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med principperne om bedre regulering, således at reglerne er så enkle som muligt og ikke medfører unødvendige byrder for erhverv eller myndigheder.
6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning om forstligt formeringsmateriale)
- Fremskridtsrapport
COM(2023) 415
Det sker på mødet:
Der vil være en drøftelse af Kommissionens forslag til en ny forordning om produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale. Forslaget søger at styrke EU's bæredygtigheds- og klimatilpasningspolitikker gennem forbedret adgang til robust plantemateriale, særligt til brug ved gen- og nyplantning efter katastrofer. Diskussionerne forventes at fokusere på balancen mellem nye krav og administrative byrder for myndigheder og erhverv.
Regeringen finder det vigtigt, at den eksisterende regulerings grundlæggende principper og anvendelsesområde fastholdes, herunder at reguleringen primært omfatter markedsføring blandt professionelle handelsled og til brug i det kommercielle skovbrug. Reguleringen bør desuden bidrage til EU’s bæredygtighedsmål samt klima- og biodiversitetsmål, herunder medvirke til at sikre robust plantemateriale.
Reguleringen bør kun omfatte plantearter, som er vigtige for det kommercielle skovbrug. Det vil sige, at dyrkningen af en art skal have en vis volumen, for at fordelene ved at omfatte arten af reguleringens krav kan opveje ulemperne, f.eks. i form af administrative byrder, som påføres brugere og myndigheder. Dog finder regeringen det vigtigt, at der samtidig skal være mulighed for, at arter, der finder begrænset anvendelse, som f.eks. er mere klimarobuste, omfattes, og at der endvidere er mulighed for produktion til andre formål end forstlige formål.
Endelig finder regeringen det vigtigt, at reguleringen er klar og tydelig i forhold til anvendelsesområdet og er omkostningseffektiv og digitaliseringsparat, såvel administrativt som økonomisk, for både erhverv og myndigheder.
7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale)
- Fremskridtsrapport
COM(2023) 414
Det sker på mødet:
Forslaget sigter mod at opdatere og samle reglerne for landbrugsplanter, grøntsager, frugtplanter, vinplanter og læggekartofler. Det indeholder blandt andet nye krav til bæredygtighed og udvidede muligheder for autorisation af professionelle operatører. Flere medlemsstater har ønsket en omstrukturering af forslaget, da det omfatter mange afgrødetyper, hvilket kan skabe uklarhed.
Regeringen finder det vigtigt, at forordningen primært omfatter markedsføring blandt professionelle markedsføringsled og det kommercielle jordbrug. Det er vigtigt at fastholde muligheden for at delegere officielle kontrolopgaver til private aktører. Reguleringen bør bidrage til EU’s bæredygtighedsmål samt klima- og biodiversitetsmål, herunder medvirke til at sikre robust sorts- og plantemateriale. Den bør kun omfatte plantearter, der er vigtige for kommercielt jordbrug, hvor fordelene ved regulering opvejer de administrative byrder. Regeringen ønsker, at nicheproduktion, som bevaringssorter og heterogent materiale, reguleres enkelt og fordelagtigt, samtidig med at risiko for snyd forhindres. Det er vigtigt, at nationale særregler kan fastholdes for at sikre særlige interesser, og at genbanker undtages fra reguleringen. Reguleringen skal være klar, omkostningseffektiv og digitaliseringsparat for både erhverv og myndigheder.
8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om overvågning af europæiske skove
- Politisk drøftelse
COM(2023) 728
Det sker på mødet:
Ministrene vil drøfte, hvordan en ny forordning kan sikre bedre overvågning af europæiske skove som led i EU’s skovstrategi for 2030. Målet er at levere præcis og sammenhængende data om skovenes tilstand og udvikling, særligt med fokus på klima og biodiversitet. Drøftelserne vil afdække, hvordan nationale overvågningsprogrammer kan kombineres med moderne teknologier som satellitovervågning, samtidig med at økonomiske og administrative byrder holdes nede. Overordnet finder regeringen, at muligheden for at kombinere moderne overvågningsteknologi, herunder satellitbaseret overvågning, med feltmålinger frembyder lovende perspektiver for at sikre en bedre belysning af skovenes tilstand og udvikling. Regeringen vil arbejde for, at forslaget kan understøtte en sådan udvikling på omkostningseffektiv vis samtidig med, at nationale overvågningsprogrammer udnyttes bedst muligt.
9. Eventuelt
10. Siden sidst
Dagsordenspunkterne 1-7 hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort. Dagsordenspunkt 8 hører under Ministeriet for Grøn Treparts ressort.
6. Forslag til ændring af skovrydningsforordningen fsva. angår bestemmelser vedrørende anvendelsesdatoen
- Orientering
COM(2024) 452
Forelæggelse ved ministeren for grøn trepart
Det sker på mødet:
Kommissionen har foreslået at udskyde anvendelsesdatoen for skovrydningsforordningen med 12 måneder, så forpligtelserne træder i kraft den 30. december 2025. Ændringsforslaget vil give virksomheder, myndigheder og tredjelande længere tid til at forberede sig på kravene om skovrydningsfri produkter og due diligence. Forslaget omfatter også en forlængelse af overgangsperioden for tømmerprodukter samt udskydelse af klassificeringen af landerisiko.
Regeringen ønsker, at skovrydningsforordningen finder anvendelse hurtigst muligt. Danske myndigheder er klar til implementering, og mange virksomheder har gjort en stor indsats for at blive klar til tiden. Samtidig anerkender regeringen de udfordringer, som visse virksomheder og tredjelande stadig står overfor, og støtter derfor Kommissionens ændringsforslag om udsættelse.
7. Eventuelt
Lukket punkt