Beskatning – gældende retsakter
– vedtaget af Europa-Parlamentet og Ministerrådet
Fastlæggelse af »Fiscalisprogrammet« for samarbejde på beskatningsområdet
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/847 af 20. maj 2021 om fastlæggelse af »Fiscalisprogrammet« for samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1286/2013
PE/35/2021/INIT
OJ L 188, 28/05/2021, s. 1–17
Type: Forordning
Retsgrundlag: Artikel 114 TEUF (tilnærmelse af lovgivningen) ; artikel 197 TEUF (administrativt samarbejde)
Udsteder: Europa-Parlamentet og Ministerrådet
Dokumentets dato: 20/05/2021
Gyldighedsperiodens slutdato: Ingen slutdato
Politikområder: Beskatning ; Det indre marked
Indhold og formål
Denne forordning fastlægger Fiscalisprogrammet for perioden 2021-2027, som er et EU-program, der understøtter samarbejde mellem skattemyndigheder i medlemsstaterne og associerede lande. Programmet sigter mod at fremme og forbedre beskatningssystemer på tværs af EU, samtidig med at det styrker beskyttelsen af økonomiske og finansielle interesser mod trusler som skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.
Formål med programmet:
– At støtte implementeringen og overholdelsen af EU-lovgivning om beskatning.
– At fremme effektivt administrativt samarbejde og informationsudveksling mellem medlemsstaterne.
– At styrke skattemyndighedernes kapacitet, herunder teknologisk infrastruktur og personalekompetencer.
– At bidrage til det indre markeds funktion ved at fremme retfærdig konkurrence og mindske unødige administrative byrder for borgere og virksomheder.
Programmets aktiviteter:
Programmet omfatter forskellige former for samarbejde og kapacitetsopbygning, herunder:
– Projektbaserede samarbejder mellem medlemsstater.
– Udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer til informationsudveksling.
– Uddannelse og vidensdeling blandt skattemyndigheder.
– Udveksling af bedste praksis og udvikling af fælles standarder for beskatning.
Budget og støtteberettigelse:
Programmet har et samlet budget på 269 millioner EUR for perioden 2021-2027. Det finansierer tiltag som møder, uddannelsesprogrammer, IT-udvikling og teknisk bistand.
Retsgrundlag:
Programmet er baseret på traktatens artikel 114 og 197, der omhandler harmonisering og administrativt samarbejde inden for EU. Det sikrer ensartede regler og løsninger, som medlemsstaterne kan anvende for at forbedre skatteadministrationens effektivitet og sammenhæng.
Overordnet betydning:
Fiscalisprogrammet understøtter EU’s mål om et velfungerende indre marked og en effektiv skattepolitik, samtidig med at det styrker samarbejdet mellem skattemyndighederne for at imødegå fælles udfordringer og trusler på beskatningsområdet.
Forebyggelse mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EØS-relevant tekst)
OJ L 141, 05/06/2015, s. 73–117
Type: Direktiv
Retsgrundlag: Artikel 114 TEUF (tilnærmelse af lovgivningen)
Udsteder: Europa-Parlamentet og Ministerrådet
Dokumentets dato: 20/05/2015
Gyldighedsperiodens slutdato: 09/07/2027; ophævet ved direktiv 2024/1640
Politikområder: Indre marked ; Beskatning ; Retlige anliggender
Indhold og formål
Direktiv (EU) 2015/849, også kendt som det fjerde hvidvaskdirektiv, fastlægger regler og forpligtelser med det formål at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i EU. Direktivet opstiller krav til finansielle institutioner, virksomheder og andre enheder, der kan blive brugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Dette inkluderer blandt andet:
– Kundekendskabsprocedurer (KYC): Forpligtelse til at verificere kundernes identitet, overvåge transaktioner og forstå kunderelationer.
– Indberetning: Mistænkelige transaktioner skal indberettes til nationale finansielle efterretningsenheder (FIU’er).
– Reelle ejere: Identifikation og registrering af reelle ejere af virksomheder for at sikre gennemsigtighed og undgå anonymitet i finansielle transaktioner.
– Risikobaseret tilgang: Tilpassede foranstaltninger baseret på risikoniveau, herunder skærpede kontroller ved høj risiko og lempede procedurer ved lav risiko.
– Sanktioner: Fastlæggelse af administrative sanktioner og andre foranstaltninger ved overtrædelse af reglerne.
– Internationale standarder: Direktivet er baseret på anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF) og harmoniserer EU’s regler med internationale standarder.
Formål: Formålet med direktivet er at beskytte EU’s finansielle system mod misbrug til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Det søger at:
– Fremme tillid til det finansielle system ved at sikre integritet, stabilitet og gennemsigtighed.
– Styrke koordineringen og samarbejdet mellem medlemsstater og internationale aktører i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet.
– Sikre en balanceret tilgang, der forener behovet for kriminalitetsbekæmpelse med virksomhedernes evne til at operere effektivt uden urimelige byrder.
Direktivet er envigtig del af EU’s strategi for at forebygge og bekæmpe finansielle og kriminelle aktiviteter, der truer det indre marked og Unionens økonomiske stabilitet.
Midlertidige afgiftsfritagelser eller -lempelser for energiprodukter og elektricitet
Rådets direktiv nr. 2004/74/EF af 29. april 2004 hvad angår visse medlemsstaters mulighed for at anvende midlertidige afgiftsfritagelser eller -lempelser for energiprodukter og elektricitet
OJ L 157, 30/04/2004, s. 87–99
Type: Direktiv
Retsgrundlag: Artikel 93 TEUF (fiskale bestemmelser)
Udsteder: Europa-Parlamentet og Ministerrådet
Dokumentets dato: 29/04/2004
Gyldighedsperiodens slutdato: Ingen slutdato
Politikområder: Beskatning, Det indre marked
Indhold og formål med Direktiv 2004/74/EF
Direktiv 2004/74/EF ændrer Direktiv 2003/96/EF, der omhandler beskatning af energiprodukter og elektricitet. Ændringerne fokuserer på at give visse medlemsstater, primært de nye medlemsstater efter EU’s udvidelse i 2004, mulighed for midlertidige afgiftsfritagelser eller -lempelser for energiprodukter og elektricitet.
De væsentligste elementer er:
– Midlertidige afgiftsfritagelser og -lempelser: Nye medlemsstater som Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen og andre gives mulighed for at anvende lavere afgiftssatser eller helt fritage visse energiprodukter fra afgifter i en overgangsperiode.
– Overgangsperioder: Direktivet fastsætter specifikke tidsfrister, der giver medlemsstaterne tid til gradvist at indføre de harmoniserede minimumsafgiftssatser fastsat i Direktiv 2003/96/EF.
– Tilpasning af regler: Ændringer i artikel 18 og indføjelse af artikel 18a præciserer, hvilke lande der kan drage fordel af undtagelser, og hvilke energiprodukter der er omfattet.
– Beskyttelse mod konkurrenceforvridning: Direktivet sikrer, at fritagelserne eller lempelserne ikke skader det indre markeds funktion eller skaber væsentlig konkurrenceforvridning.
Formål:
– Støtte økonomisk tilpasning: Direktivet sigter mod at afbøde de økonomiske og sociale udfordringer, som de nye medlemsstater kan stå over for ved indførelsen af EU’s minimumsafgiftssatser for energi. Mange af disse lande havde tidligere lave afgifter og begrænsede muligheder for at kompensere gennem andre skatter.
– Fremme prisstabilitet: Formålet er at undgå pludselige prisstigninger på energi og elektricitet, som kunne skade borgere og økonomier i de berørte medlemsstater, især små og mellemstore virksomheder.
– Understøtte EU’s energimarked: Direktivet søger at sikre, at tilpasningen til EU’s energibeskatningsregler sker på en måde, der beskytter det indre markeds funktion og undgår markedsforstyrrelser
– Gradvis harmonisering: Overgangsperioderne giver mulighed for en trinvis tilnærmelse til de harmoniserede regler, hvilket letter integrationen af de nye medlemsstater.