EU og budgettet
1. Beskrivelse
EU’s budget har grundlæggende betydningen for gennemførelsen af af de enkelte politikområderpolitik, fordi det viser EU’s prioriteter og muliggør finansiering af fælles projekter og politiske målsætninger. I modsætning til nationale budgetter, der finansierer et lands løbende udgifter og investeringer, fokuserer EU’s budget primært på at støtte langsigtede investeringer og politikker, der understøtter EU’s målsætninger, såsom økonomisk vækst, miljømæssig bæredygtighed og social samhørighed mellem medlemsstaterne. Budgettet fastlægges hvert år, men ligger inden for rammen af en flerårig finansiel ramme (FFR) – en samlet plan for budgetloftet, der typisk strækker sig over syv år. Den nuværende FFR dækker perioden 2021-2027 og sætter en grænse for, hvor meget EU kan bruge over disse år.
EU’s budget er relativt begrænset i størrelse sammenlignet med de fleste nationale budgetter og svarer til cirka 1 % af EU’s samlede bruttonationalindkomst (BNI). Budgettet finansieres via flere kilder, herunder toldindtægter, en andel af momsen samt medlemslandenes bidrag, som afhænger af deres økonomiske kapacitet. EU’s budgetstruktur kræver, at alle udgifter er dækket af tilsvarende indtægter, hvilket betyder, at EU ikke kan køre med underskud, som mange nationale budgetter gør. Budgetmidlerne fordeles på områder som samhørighedspolitik, landbrug (via den fælles landbrugspolitik), forskning, innovation og udenrigspolitik.
2. Baggrund
Det fælles budget har eksisteret siden grundlæggelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) i 1952. Over tid har det udviklet sig til at understøtte et bredere sæt af EU-politikker, der omfatter mere end blot landbrug og administration. I dag finansierer budgettet også projekter og initiativer inden for miljøbeskyttelse, forskning, teknologi og regional udvikling samt sikkerhed og udenrigspolitik.
Den flerårige finansielle ramme (FFR) blev indført i 1988 som et redskab til at sikre stabil og forudsigelig budgetplanlægning over en længere periode. Dette giver medlemslandene og EU-institutionerne en klar rettesnor for udgifter og finansielle prioriteter, hvilket kan reducere budgetkonflikter. Dog er EU-budgettet ofte genstand for intense forhandlinger mellem medlemslandene, der hver især ønsker at sikre sig størst mulig fordel og indflydelse på, hvordan midlerne fordeles.
3. Målsætninger
EU’s budget understøtter en række centrale målsætninger. En af de vigtigste er at fremme økonomisk og social samhørighed mellem medlemslandene ved at mindske de økonomiske forskelle mellem regioner. Dette gøres gennem støtte til mindre udviklede områder via samhørighedsfonden og strukturfondene. En anden central målsætning er at fremme bæredygtig udvikling og klimatiltag, eksempelvis gennem “Den Europæiske Grønne Pagt,” som har til formål at gøre Europa klimaneutralt inden 2050.
Budgettet har også som mål at styrke EU’s rolle internationalt gennem finansiering af udviklingsbistand, humanitær hjælp og fredsbevarende operationer. Herudover støttes forskning og innovation gennem programmer som Horizon Europe, der bidrager til den økonomiske og teknologiske udvikling i EU.
4. Kompetencefordeling
Vedtagelsen og gennemførelsen af EU’s budget sker i et samarbejde mellem de centrale EU-institutioner og medlemslandene. Europa-Kommissionen fremlægger et budgetforslag, som derefter forhandles mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Både Parlamentet og Rådet skal nå til enighed om budgettet, hvilket kræver forhandlinger og afstemninger. Efter godkendelse overvåger Kommissionen budgetgennemførelsen og sikrer, at midlerne anvendes i overensstemmelse med de aftalte regler og formål.
Finansieringen af budgettet kommer fra medlemslandene, som bidrager gennem egne indtægter som moms og BNI-baserede bidrag. Medlemslandene modtager til gengæld støtte til egne projekter og programmer inden for strukturfondene, landbrugspolitik og andre fælles EU-initiativer. Denne kompetencefordeling sikrer, at budgettet tilgodeser både fælles europæiske og nationale interesser.
5. EU-beslutningsproceduren
Budgetprocessen i EU begynder med, at Europa-Kommissionen fremlægger et forslag for det årlige budget samt den flerårige finansielle ramme. Forslaget gennemgår en beslutningsprocedure, hvor både Rådet og Europa-Parlamentet skal tilslutte sig budgettets rammer og størrelse. Hvis der opstår uenigheder, etableres et forligsudvalg, hvor repræsentanter fra begge institutioner forsøger at nå til enighed.
Efter vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme fastlægges det årlige budget i overensstemmelse med rammens overordnede retningslinjer. Europa-Parlamentet fungerer som medlovgiver i denne proces og skal endeligt godkende budgettet efter forhandling med Rådet. Parlamentet har også beføjelse til at afvise budgettet, hvis enighed ikke opnås.
6. Retsgrundlaget
EU’s budget er forankret i traktatgrundlaget, hovedsageligt i TEUF artiklerne 310-324, som beskriver rammerne for EU’s finansielle politik, fastlæggelse af budgettet samt indtægter og udgifter. Artikel 311 specificerer EU’s egne indtægtskilder, mens artikel 314 beskriver den årlige budgetprocedure.
Den flerårige finansielle ramme (FFR) er reguleret af artikel 312, som kræver, at denne flerårige ramme vedtages gennem en særlig lovgivningsprocedure. Budgettet er også underlagt finansforordningen (2018/1046), som fastsætter regler for budgetgennemførelse, kontrol og ansvarlighed. EU-institutionerne, især Kommissionen og Parlamentet, overvåger nøje, at reglerne efterleves.