EU-strategi mod antisemitisme
Første fremskridtsrapport om EU’s strategi om bekæmpelse af antisemitisme fremme af jødisk liv
COM(2024) 476 final + annex af 14/10 2024
Formål og baggrund for rapporten Denne rapport, udarbejdet af Europa-Kommissionen, er den første fremskridtsrapport om EU-strategien mod antisemitisme og for fremme af jødisk liv, som blev lanceret i oktober 2021. Baggrunden for strategien er en stigende antisemitisme i Europa, der truer jødiske samfund og demokratiske værdier. Strategiens hovedformål er at bekæmpe antisemitisme, sikre jødisk liv og fremme forskning samt Holocaust-undervisning. Den indeholder tre hovedsøjler: forebyggelse af antisemitisme, beskyttelse og fremme af jødisk liv, samt fremme af forskning og undervisning om Holocaust.
Fremskridt i gennemførelsen af nationale strategier
Rapporten fremhæver, at næsten alle medlemslande har vedtaget nationale strategier mod antisemitisme, og mange har indført særlige udnævnelser som antisemitisme-koordinatorer. Endvidere er der sket betydelige fremskridt med hensyn til at forbedre lovgivning, bekæmpe hadefuld tale og beskytte jødiske institutioner, især efter det markante stigning i antisemitisme siden oktober 2023.
Fortsat indsats nødvendig for at bekæmpe antisemitisme
Rapporten konkluderer, at EU-strategien har haft positiv indflydelse på udviklingen af politikker og retorik i medlemslandene. Dog understreger rapporten, at antisemitisme stadig er et alvorligt problem, og opfordrer til yderligere handling, herunder forstærket indsats mod hadforbrydelser og digital antisemitisme samt fortsat beskyttelse af jødiske samfund.
Politikområder: Sociale bestemmelser ; Retlige anliggender ;
https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14520-2024-INIT/en/pdf