29/11/2024
Handicaprettigheder på dagsordenen i Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet markerer Disability Rights Week fra den 2. til 6. december med fokus på rettigheder for mennesker med handicap. Arrangementerne falder sammen med FN’s internationale dag for personer med handicap den 3. december og involverer en række udvalg i Parlamentet, der diskuterer EU’s politikker for at sikre lige muligheder og støtte til personer med handicap.

Disability Rights Week bidrager til en ny EU-handicapstrategi for 2025-2030 og understøtter EU’s rapportering til FN’s Handicapkonvention, som sætter fokus på inklusion og selvstændighed for personer med handicap i hele EU.
Læs mere: Europa-Parlamentet

29/11/2024
EU fremmer selvstændigt liv for mennesker med handicap

Europa-Kommissionen har vedtaget nye retningslinjer, der skal fremme retten til selvstændigt liv og inklusion i lokalsamfundet for personer med handicap. Retningslinjerne giver medlemsstaterne praktiske anbefalinger til brug af EU-midler for at fremskynde overgangen fra institutionspleje til samfundsbaserede løsninger.

Initiativet er en central del af EU’s strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 og understøtter både FN’s Handicapkonvention og den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder. Målet er at sikre, at personer med handicap kan træffe egne valg om, hvordan og hvor de vil leve, med lige adgang til støttetjenester og samfundstilbud.
Læs mere: Kommissionen

29/11/2024
Kommissionen åbner procedure vedr. direktiv om kritisk infrastruktur

Europa-Kommissionen retter fokus mod Danmark og 23 andre EU-lande, der endnu ikke har gennemført det såkaldte CER-direktiv om resiliens af kritiske enheder. Direktivet udvider beskyttelsen til 11 sektorer, herunder energi, sundhed og digital infrastruktur, for at styrke robustheden mod trusler som terror og naturkatastrofer. Deadline for implementering var 17. oktober 2024, og Danmark har nu to måneder til at indberette nationale tiltag og undgå yderligere retlige skridt.
Læs mere: Kommissionen

29/11/2024
Kommissionen åbner procedure vedr. direktiv om cybersikkerhed

Danmark er blandt de 23 medlemslande, som i dag modtager en formel henvendelse fra Europa-Kommissionen om at gennemføre NIS2-direktivet fuldt ud i national lovgivning. Direktivet, der skulle være implementeret senest den 17. oktober 2024, har til formål at styrke cybersikkerheden på tværs af EU. Det omfatter kritiske sektorer som sundhed, energi, transport og offentlig administration. Manglende implementering kan få konsekvenser for Danmarks rolle i at sikre en fælles robusthed mod cybertrusler i Europa. Kommissionen har givet landene to måneder til at reagere og rette op.
Læs mere: Kommissionen

28/11/2024
EU-Parlamentet intensiverer sanktioner og støtte til Ukraine i lyset af krigen

Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution, der tager højde for den seneste eskalation i krigen i Ukraine, herunder Ruslands anvendelse af nordkoreanske tropper og test af ballistiske missiler. Parlamentet opfordrer til øget militær støtte til Ukraine og yderligere sanktioner mod Rusland og dets allierede. Samtidig opfordres Kina til at ophøre med enhver støtte til Rusland og bidrage til en reduktion af spændingerne. Resolutionen understreger EU’s strategiske engagement i Ukraine og styrker samarbejdet med USA.
Læs mere: Europa-Parlamentet

28/11/2024
EU-Parlamentet kræver nye valg i Georgien

Europa-Parlamentet fordømmer uregelmæssigheder ved det seneste parlamentsvalg i Georgien og kræver, at valget afholdes igen under international overvågning. Resolutionen kritiserer valgmanipulation, intimidering af vælgere og misbrug af elektroniske stemmemaskiner og afviser valgresultatet som en repræsentation af folkets vilje.
Resolutionen opfordrer EU til at indføre sanktioner mod georgiske ledere, herunder premierminister Kobakhidze og tidligere premierminister Ivanishvili, for demokratisk tilbagegang. Parlamentet kritiserer Georgiens politik, der strider mod Euro-Atlantisk integration, og advarer mod yderligere tiltag, som kan underminere demokratiet. Samtidig fremhæves Ruslands destabiliserende rolle gennem misinformation.
Læs mere: Europa-Parlamentet

27/11/2024
Det Europæiske Råds afgørelse om udnævnelse af Kommissionen.
Ursula von der Leyen blev den 18. juli 2024 valgt af Europa-Parlamentet som formand for Kommissionen for endnu en periode. I dag fulgte godkendelsen af den samlede Kommission, som er udnævnt frem til den 31. oktober 2029.
Læs mere: DER

27/11/2024

Von der Leyen: “Et stærkt team klar til at tackle Europas udfordringer”
Efter Europa-Parlamentets godkendelse af den nye “von der Leyen II”-Kommission udtalte Ursula von der Leyen sig optimistisk om Europas fremtid på en fælles pressekonference med Parlamentets formand Roberta Metsola. Hun fremhævede, at afstemningen viser, at samarbejde og sammenhold står stærkt i Europa. Kommissionen er nu klar til at påbegynde sit arbejde den 1. december 2024.
Von der Leyen understregede vigtigheden af at handle hurtigt i lyset af de politiske udfordringer, som EU står overfor, både internt og eksternt. Disse omfatter stigende konkurrencepres, klimaændringernes konsekvenser og spændinger ved Europas grænser. Hun udtrykte fuld tillid til det nye kommissærkollegium
Læs mere: Europa-Kommissionen

27/11/2024:
Afstemning om godkendelse af Europa-Kommissionen:
12 danske MEP’er stemte for:
Stine Bosse (M), Asger Christensen (V), Henrik Dahl (LA), Sigrid Friis (RV), Niels Fuglsang (S), Niels Flemming Hansen (KF), Morten Løkkegaard (V), Rasmus Nordqvist (SF), Kira Marie Peter-Hansen (SF), Christel Schaldemose (S), Villy Søvndal (SF), Marianne Vind (S).
Per Clausen (EL) og Anders Vistisen (DF) stemte imod.
Kristoffer Storm (DD) undlod at stemme/stemte blankt.
Roll-call: Europa-Parlamentet

27/11/2024
EU-Parlamentet godkender “von der Leyen II”-Kommissionen
Europa-Parlamentet har godkendt Ursula von der Leyens anden Kommission med 370 stemmer for, 282 imod og 36 blanke. Den nye Kommission forventes at tiltræde den 1. december 2024 efter formel godkendelse af Det Europæiske Råd.
Under debatten før afstemningen præsenterede von der Leyen sit team og program med fokus på frihed, sikkerhed og velstand. Hun annoncerede en række prioriteter, herunder et ”konkurrenceevnekompas” for at reducere Europas innovationskløft, opretholdelse af målene i den europæiske grønne pagt og en strategisk dialog om bilindustriens fremtid.
Von der Leyen fremhævede Europas nødvendige rolle i konflikterne i Ukraine, Mellemøsten og Afrika, og understregede betydningen af øgede forsvarsudgifter for at styrke Europas sikkerhed.
Læs mere: Europa-Parlamentet

27/11/2024
EU-budget 2025: Rådet og Parlamentet når til enighed om vækst og nøgleprioriteter
Europa-Parlamentet og Rådet har godkendt EU’s budget for 2025, der udgør €199,4 milliarder i forpligtelser og €155,21 milliarder i betalinger. Med en stigning på 6 % i forhold til 2024 fokuserer budgettet på nøgleområder som klimaindsats, humanitær bistand, grænseforvaltning og støtte til unge landbrugere.

Rådet og Parlamentet blev enige om at inkludere yderligere €230,7 millioner til centrale programmer. Erasmus+ modtager en ekstra bevilling på €422 millioner, mens Horizon Europe og andre initiativer også styrkes. Budgettet dækker samtidig øgede tilbagebetalinger for genopretningsinstrumentet (EURI) uden at reducere midler til kerneprogrammer. Aftalen, som Rådet formelt godkendte den 25. november, sikrer, at EU kan fortsætte med at støtte vækst, klima og solidaritet i en tid præget af globale udfordringer.
Læs mere: Europa-Parlamentet

26/11/2024
Europa-Parlamentet stemmer om den nye EU-Kommission
Onsdag den 27. november stemmer Europa-Parlamentet om den nye Kommission ledet af Ursula von der Leyen. Parlamentarikerne vil debattere kommissærernes program og sammensætning med Kommissionsformanden, forud for afstemningen. For at blive godkendt kræver Kommissionen flertal af de afgivne stemmer. Efter den forventede godkendelse tiltræder den nye Kommission den 1. december 2024.

26/11/2024
TikTok, Facebook, YouTube og 16 andre store onlineplatforme offentliggør risikorapporter i henhold til EU’s forordning om digitale tjenester
Fra denne uge offentliggør de 19 største onlineplatforme og søgemaskiner, herunder Facebook, YouTube, TikTok, Instagram, Amazon og Google Search, deres første risikovurderings- og revisionsrapporter som led i EU’s forordning om digitale tjenester. Rapporterne indeholder analyser af risici som spredning af ulovligt indhold, desinformation og mindreåriges sikkerhed samt de foranstaltninger, der er iværksat for at håndtere disse udfordringer. Forordningen fremmer øget gennemsigtighed og ansvarlighed i teknologisektoren. Workshops med interessenter om rapporterne finder sted i starten af 2025.

Det europæiske semester: Ny ramme for økonomisk styring med fokus på vækst og sunde finanser
EU’s første efterårspakke under den reviderede økonomiske styringsramme sætter fokus på at sikre sunde offentlige finanser og fremme langsigtet vækst. Med enklere regler og styrket nationalt ejerskab vurderer Kommissionen medlemsstaternes planer for gældsreduktion og reformer, samtidig med at budgetudkast for 2025 analyseres. Pakken markerer et vigtigt skridt mod en mere sammenhængende og bæredygtig økonomisk politik i hele EU. Rådet og Eurogruppen skal nu drøfte de fremlagte forslag.
Læs mere: Kommissionen

26/11/2024

Europa-Parlamentet stemmer om den nye EU-Kommission
Onsdag den 27. november afgiver Europa-Parlamentet sin afgørende stemme om den nye Kommission ledet af Ursula von der Leyen. Parlamentarikerne vil først debattere kommissærernes program og sammensætning med Kommissionsformanden, før der stemmes. For at blive godkendt kræver Kommissionen flertal af de afgivne stemmer. Hvis godkendt, indtræder den nye Kommission i embedet den 1. december 2024. Følg begivenheden live fra kl. 13.00, når præsidenterne Metsola og von der Leyen holder en fælles pressekonference.

22/11/2024

Kan Europas elbilindustri klare konkurrencepresset fra Kina?

Den europæiske elbilindustri står over for intens konkurrence fra Kina, som presser sektoren på både pris og teknologi. Hvad betyder dette for fremtiden? Europa-Parlamentets forskningstjeneste har udarbejdet en analyse med fire mulige scenarier for europæiske elbiler frem mod 2030. Overlever de europæiske elbiler, eller vil kinesiske aktører dominere markedet, og kan Europa kan genvinde sin styrkeposition i en verden af elektrisk mobilitet.
Link: Europa-Parlamentet

22/11/2024
Plenarmøde i Strasbourg: Godkendelse af den nye Kommission
Europa-Parlamentets plenarsamling i Strasbourg sætter fokus på emner, der kan forme EU’s fremtidige politiske og økonomiske kurs. Godkendelsen af den nye Europa-Kommission, klimaforhandlinger, energipriser og kampen mod diskrimination er blot nogle af de centrale temaer. Parlamentet vil desuden diskutere menneskerettigheder i Hongkong, Iran og Cambodja samt økonomiske tiltag for at styrke innovation og investeringer i EU

22/11/2024
Ny milepæl for europæisk luftfart: Single European Sky 2+ vedtaget
Efter over et årti med forhandlinger er reformpakken Single European Sky 2+ endelig vedtaget. Initiativet, der sal sikre ensartet lovgivning vedrørende EU’s luftrum, vil forbedre lufttrafikstyring med fokus på sikkerhed, kapacitet, omkostningseffektivitet og miljøbeskyttelse. Reformen opdaterer rammerne fra 2004 og 2009 og baner vej for mere effektiv håndtering af lufttrafik i Europa. Med aftalens godkendelse i både Rådet og Parlamentet er den nuværende ineffektivitet og de høje omkostninger i det europæiske luftrum et skridt nærmere at blive adresseret. Dette markerer et vigtigt fremskridt for bæredygtig og integreret luftfart i EU.

22/11/2024
Stabil olietransport trods sanktioner mod russiske Lukoil
EU’s sanktioner mod Lukoil, en nøgleaktør i olietransporten gennem Druzhba-rørledningen, rejste bekymringer om forsyningssikkerheden i lande som Ungarn, Kroatien og Slovakiet. Takket være tæt samarbejde med Ukraine og alternative leverandører opretholdes transporten uden afbrydelser. En aftale indgået af den ungarske MOL Group har yderligere sikret en langsigtet løsning, der stabiliserer forsyningerne og understøtter EU’s mål om at reducere afhængigheden af russisk energi. Det fremgår af et svar fra Europa-Kommissionen
Læs mere: Kommissionens svar til EP

21/11/2024
Metsola: ”Europas bedste dage ligger foran os”
På det 6. Trilaterale Erhvervsforum i Paris lagde Europa-Parlamentets præsident Roberta Metsola en ambitiøs plan for at styrke Europas konkurrenceevne. Fokus var på smartere regulering, integration af energimarkedet, mobilisering af kapital og innovation i strategiske sektorer. Metsola fremhævede nødvendigheden af at fremtidssikre EU’s økonomi og styrke det indre marked, samtidig med at Europa fastholder sin globale relevans gennem vækst og strategiske partnerskaber. Konferencen samlede erhvervs- og politiske ledere til dialog om løsninger på EU’s største økonomiske udfordringer.

Læs mere: Europa-Parlamentet

20/11/2024
G20-topmøde i Rio: Fokus på konflikter, klimaforandringer og ulighed

Ved G20-topmødet i Rio de Janeiro samlede verdens økonomiske magter og nye vækstlande sig om emner som ulighed, klimaforandringer og konflikter. Etableringen af en global alliance mod sult og fattigdom blev et centralt resultat, mens klimadagsordenen ikke nåede forventede gennembrud. Diskussioner om en global milliardærskat markerede et nyt initiativ mod økonomisk ulighed. EU fremhævede behovet for WTO-reformer og støttede initiativer for social retfærdighed, hvilket understregede unionens engagement i globale udfordringer.

20/11/2024

EU skærper cybersikkerhedskrav til digitale produkter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2847 af 23. oktober 2024 om horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013 og (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2020/1828 (forordningen om cyberrobusthed)

PE/100/2023/REV/1

OJ L, 2024/2847, 20.11.2024

Dokumentets dato: 23/10/2024; undertegnelsesdato

Forordningen sætter rammerne for cybersikkerhed i det digitale indre marked. Med strengere krav til produkter med digitale elementer skal forordningen reducere sårbarheder, beskytte brugerne og fremme innovation. Digitale produkter som smarte enheder og software skal nu leve op til fælles cybersikkerhedsstandarder. Forordningen kræver, at producenter sikrer opdateringer og transparens gennem hele produktets livscyklus. Kritiske produkter, som intelligente bygninger og forbundne enheder, underlægges særlige krav for at beskytte mod cybertrusler. EU’s mål er at skabe et højere niveau af cybersikkerhed, samtidig med at det styrker tilliden til teknologi og digitale løsninger i medlemslandene. Forordningen markerer et vigtigt skridt i at gøre EU til global frontløber inden for cybersikkerhed.

20/11/2024
EU styrker reglerne for kemikaliehåndtering

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2865 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

PE/108/2023/REV/1

OJ L, 2024/2865, 20.11.2024

23/10/2024; undertegnelsesdato

Med forordning (EU) 2024/2865 skærper EU kravene til klassificering, mærkning og emballering af kemikalier. Ændringerne skal beskytte menneskers sundhed og miljøet bedre, samtidig med at de skaber klarhed for producenter og brugere. De nye regler indfører opdaterede kriterier for farlighedsvurdering af stoffer og blandinger samt skærpede krav til advarselsmærker. Dette skal sikre, at virksomheder bedre informerer om kemikaliernes risici og anvendelsesmuligheder. Forordningen er en del af EU’s ambition om at skabe et mere bæredygtigt og sikkert marked for kemikalier og styrker EU’s position som global leder inden for ansvarlig kemikaliehåndtering.

20/11/2024
EU styrker indsatsen for renere luft i Europa
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2881 af 23. oktober 2024 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (omarbejdning)
PE/88/2024/REV/1
OJ L, 2024/2881, 20.11.2024
Dokumentets dato:  23/10/2024; undertegnelsesdato
Med det nye direktiv (EU) 2024/2881 skærpes kravene til luftkvalitet i medlemslandene. Formålet er at reducere luftforurening og beskytte folkesundheden ved at sætte ambitiøse grænser for skadelige partikler og gasser.
Direktivet fokuserer på overvågning af luftkvalitet, indførelse af strengere nationale grænseværdier og krav om hurtige afhjælpende foranstaltninger ved overskridelser. Det fremmer samtidig samarbejdet mellem medlemslande og øger gennemsigtigheden gennem offentlig adgang til data. Med dette initiativ ønsker EU at sikre en sundere fremtid og bidrage til de globale klimamål.

19/11/2024
Rådet ser fremdrift i forsvarssamarbejde
Rådets henstilling af 18. november 2024 om evaluering af de deltagende medlemsstaters fremskridt med at opfylde deres forpligtelser inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO)

ST/13815/2024/INIT

OJ C, C/2024/6982, 19.11.2024

Dokumentets dato:  18/11/2024; Vedtagelsesdato

Rådets vurderer de deltagende medlemsstaters fremskridt inden for det permanente strukturerede samarbejde (PESCO). Fokus er på at sikre opfyldelsen af de aftalte forpligtelser, der skal styrke EU’s forsvarskapacitet. Henstillingen fremhæver behovet for øget samarbejde om fælles forsvarsinitiativer, som skal bidrage til Europas strategiske autonomi og forbedre den kollektive sikkerhed. Medlemslandene opfordres til at intensivere deres indsats for at opfylde målene og styrke EU’s rolle som global sikkerhedsaktør.

18/11/2024
EU moderniserer reglerne for designbeskyttelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2822 af 23. oktober 2024 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2246/2002

PE/96/2023/REV/1

OJ L, 2024/2822, 18.11.2024
Dokumentets dato:  23/10/2024; undertegnelsesdato

Med forordning (EU) 2024/2822 opdaterer EU reglerne for fællesskabsdesign. Ændringerne forbedrer harmoniseringen af designbeskyttelse og gør det lettere for virksomheder at beskytte deres designrettigheder i hele EU.

Forordningen indfører digitale procedurer for registrering og fornyelse af designrettigheder og tilpasser lovgivningen til den teknologiske udvikling. Ændringerne styrker også håndhævelsen af rettigheder og forenkler kravene for at fremme innovation og fair konkurrence. Med dette initiativ sigter EU mod at skabe en stærkere og mere moderne ramme for beskyttelse af intellektuel ejendomsret i det indre marked.

18/11/2024
EU fornyer reglerne for produktansvar

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2853 af 23. oktober 2024 om produktansvar og om ophævelse af Rådets direktiv 85/374/EØF

PE/7/2024/REV/1

OJ L, 2024/2853 18.11.2024,

Dokumentets dato:  23/10/2024; undertegnelsesdato

Med direktiv (EU) 2024/2853 opdaterer EU reglerne for ansvar ved defekte produkter. Det nye direktiv erstatter de gamle regler fra 1985 og tager højde for teknologiske fremskridt, såsom kunstig intelligens og softwareopdateringer.

Reglerne udvider ansvaret til at inkludere digitale produkter og introducerer nye krav til producenternes ansvar for skader forårsaget af defekte varer. Målet er at styrke forbrugerbeskyttelsen og sikre, at virksomheder påtager sig deres ansvar i en stadig mere digitaliseret økonomi.

18/11/2024
EU sikrer stærkere designbeskyttelse

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2823 af 23. oktober 2024 om retlig beskyttelse af design (omarbejdning)

PE/97/2023/REV/1

OJ L, 2024/2823, 18.11.2024
Dokumentets dato:  23/10/2024; undertegnelsesdato

Direktiv (EU) 2024/2823 moderniserer reglerne for juridisk beskyttelse af designs i EU. Med fokus på harmonisering og forenkling styrker direktivet rettighederne for designskabere og virksomheder, så de bedre kan beskytte deres intellektuelle ejendomsret på tværs af medlemsstaterne. De nye regler gør registreringsproceduren enklere og mere tilgængelig, samtidig med at beskyttelsen udvides til at inkludere digitale designs og innovative produkter. Dette initiativ understøtter EU’s målsætning om at fremme innovation og skabe fair konkurrencevilkår på det indre marked.

14/11/2024
EU styrker rettigheder for tredjelandsborgere med nyt direktiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2842 af 23. oktober 2024 om udvidelse af direktiv (EU) 2024/2841 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i en medlemsstat
PE/70/2024/REV/1
OJ L, 2024/2842, 14.11.2024,
Dokumentets dato:  23/10/2024; undertegnelsesdato
Direktivet harmoniserer reglerne for tredjelandsborgere med lovligt ophold i EU. Formålet er at sikre ligebehandling på tværs af medlemsstaterne inden for områder som arbejdsvilkår, social sikring og adgang til uddannelse og tjenester. De nye regler skal fremme integration og give tredjelandsborgere bedre muligheder for at bidrage til samfundet på lige vilkår med EU-borgere. Direktivet understøtter en ensartet tilgang i hele EU og styrker EU’s sociale sammenhængskraft. Samtidig kræver det en fælles indsats fra medlemslandene for at implementere de udvidede rettigheder effektivt og fair.

14/11/2024
EU indfører nye kort til støtte for personer med handicap
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2841 af 23. oktober 2024 om indførelse af det europæiske handicapkort og det europæiske parkeringskort for personer med handicap

PE/49/2024/REV/1

OJ L, 2024/2841, 14.11.2024
Dokumentets dato:  23/10/2024; undertegnelsesdato

Direktiv (EU) 2024/2841 introducerer Den Europæiske Handicapkort og Parkeringskort for at fremme mobilitet og ligebehandling af personer med handicap i EU. Kortene skal sikre lettere adgang til tjenester og rettigheder på tværs af medlemsstaterne samt harmonisere reglerne for parkering og handicaptjenester. Initiativet markerer et vigtigt skridt i at skabe et mere inkluderende Europa, der tager hensyn til de særlige behov for borgere med handicap, samtidig med at det forenkler grænseoverskridende brug af offentlige og private tjenester.

14/11/2024
EU regulerer aktiestrukturer for børsnoteringer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet

PE/23/2024/REV/1

OJ L, 2024/2810, 14.11.2024
Dokumentets dato:  23/10/2024; undertegnelsesdato

Med direktivet indføres regler for virksomheder, der søger børsnotering på multilaterale handelsfaciliteter. Direktivet fokuserer på brugen af aktiestrukturer med flere stemmer og søger at balancere mellem investorbeskyttelse og fleksibilitet for virksomheder. Reglerne sikrer gennemsigtighed og ensartede krav på tværs af EU, så virksomheder kan tiltrække kapital, mens investorer får klare rammer for deres rettigheder. Dette er en del af EU’s bestræbelser på at styrke det indre marked og øge konkurrencedygtigheden i en global kontekst.

14/11/2024
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder
PE/38/2024/REV/1
OJ L, 2024/2809, 14.11.2024
Dokumentets dato:  23/10/2024; undertegnelsesdato

14/11/2024
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomhederog om ophævelse af direktiv 2001/34/EF

PE/39/2024/REV/1

OJ L, 2024/2811, 14.11.2024
Dokumentets dato:  23/10/2024; undertegnelsesdato

11/11/2024
EU styrker arbejdsvilkår for platformarbejdere
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2831 af 23. oktober 2024 om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde
PE/89/2024/REV/1
OJ L, 2024/2831, 11.11.2024
Dokumentets dato:  23/10/2024; undertegnelsesdato

Direktivet har til formål at forbedre arbejdsforholdene for personer ansat gennem digitale platforme. Reglerne omfatter krav om retfærdige kontraktvilkår, sikkerhedsforanstaltninger og adgang til sociale rettigheder. Direktivet sikrer også gennemsigtighed i algoritmisk styring af arbejdet, så platformarbejdere bedre kan forstå og udfordre beslutninger, der påvirker deres beskæftigelse. Initiativet markerer et vigtigt skridt mod bedre arbejdsforhold i den digitale økonomi, hvor millioner af platformarbejdere får deres rettigheder styrket i hele EU.

11/11/2024
EU moderniserer lufttrafikstyring med ny regulering

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2803 af 23. oktober 2024 om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (omarbejdning)

PE/97/2024/INIT

OJ L, 2024/2803, 11.11.2024,
Dokumentets dato: 23/10/2024; undertegnelsesdato

Forordningen styrker gennemførelsen af “Single European Sky”-initiativet. Målet er at modernisere lufttrafikstyring, reducere flyvetider og forbedre effektiviteten for luftfartsindustrien. Reguleringen fokuserer på samarbejde mellem medlemslande og teknologiopgraderinger, der kan reducere forsinkelser og øge bæredygtigheden i europæisk luftfart. Den nye ramme understøtter harmonisering og integration i lufttrafikstyringen, hvilket gavner både miljøet og passageroplevelsen. Reguleringen forventes at træde i kraft i december 2024.

11/11/2024
EU styrker støtte til Ukraine med opdateret militær bistandsmission

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2876 af 8. november 2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/1968 om Den Europæiske Unions militære bistandsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine)

ST/14821/2024/INIT

OJ L, 2024/2876, 11.11.2024
Dokumentets dato:  08/11/2024; Vedtagelsesdato

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2876 ændrer den tidligere beslutning om EU’s militære bistandsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine). Ændringerne omfatter justeringer i missionens mandat og ressourcer for at imødekomme de ændrede behov i konflikten og sikre fortsat effektiv støtte til Ukraine. Afgørelsen fokuserer på at styrke træning og kapacitetsopbygning for de ukrainske væbnede styrker, så de kan imødegå de sikkerhedsmæssige udfordringer. Dette er en del af EU’s samlede indsats for at støtte Ukraines suverænitet og territoriale integritet.

11/11/2024

Gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2803 af 23. oktober 2024 om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (omarbejdning)
EUT L, 2024/2803, 11.11.2024

COM(2013) 410 – 2013/0186(COD) af 11/06/2013
Retsgrundlag: Artikel 100 stk. 2 TEUF (transport)
Vedtaget: 23/10/2024
Politikområde: Transport

 

Sagen kort:
Forordningen om det fælles europæiske luftrum (2024/2803) sigter mod at skabe en mere ensartet og miljøorienteret lufttrafikstyring i Europa. Ved at harmonisere regler og procedurer etablerer forordningen rammer for en effektiv udnyttelse af luftrummet med målsætninger om at reducere forsinkelser, optimere flyruter og minimere brændstofforbrug. Samtidig lægger forordningen vægt på samarbejde mellem EU’s medlemsstater og inddragelse af interessenter, som nationale myndigheder og luftfartstjenesteudbydere, i beslutningsprocesser. Formålet er at sikre lige adgang og gennemskuelighed i luftrummet og tage højde for både militære og civile behov.

11/11/2024
Forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2831 af 23. oktober 2024 om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde
EUT L, 2024/2831, 11.11.2024

COM(2021) 762 – 2021/0414/COD af 09/12/2021
Retsgrundlag: Artikel 16, stk. 2 TEUF (beskyttelse af personoplysninger) ; artikel 153 stk. 1 b) (arbejdsvilkår) ; artikel 153 stk. 2 b) (minimumsforskrifter)
Vedtaget: 23/10/2024
Frist for gennemførelse i nationallovgivning: 02/12/2026
Politikområde: Transport

Sagen kort:
Direktivet har til formål at skabe bedre arbejdsvilkår for personer, der arbejder via digitale platforme. Det adresserer de udfordringer, der knytter sig til platformsarbejde, herunder forkert klassificering af mange som selvstændige. Direktivet fastlægger minimumsstandarder, der skal balancere fleksibilitet for arbejdsgivere med social beskyttelse for arbejdstagere. Derudover omfatter reglerne større gennemsigtighed i brugen af algoritmiske beslutningssystemer samt øget beskyttelse af arbejdstagernes persondata. Direktivet har som mål at skabe fair konkurrencevilkår og give platformsarbejdere adgang til grundlæggende rettigheder som arbejdstagere.

06/11/2027
EU’s humanitære strategi for 2025: Fokus på effektiv bistand og modstandsdygtighed

Ifølge EU-Kommissionens Generaldirektorat for Civilbeskyttelse og Humanitær Bistand (DG ECHO) vil EU i 2025 styrke sin humanitære indsats globalt med fokus på de mest sårbare grupper, herunder kvinder, børn og fordrevne personer. Konflikter, klimaforandringer og pandemier driver en stigende efterspørgsel efter nødhjælp, og EU vil intensivere indsatsen for at mindske lidelse og sikre menneskelig værdighed. Samtidig arbejder EU på at forbedre nødhjælpens effektivitet og miljøvenlighed gennem langsigtede partnerskaber og digitale løsninger. Med øget fokus på klimahensyn, vil DG ECHO fremme bæredygtige metoder og minimere det miljømæssige fodaftryk i sine operationer. I 2025 arrangerer EU, sammen med Polen, det Europæiske Humanitære Forum for at styrke internationalt samarbejde og effektivt tackle fremtidens humanitære udfordringer.
SWD(2024) 257 – 15322/24 af 06/11/2024
Læs mere: Kommissionen

06-11-2024

Styrkelse af det digitalt tilsyn: Investeringer og tilsynsgebyrer sikrer sikkerhed og gennemsigtighed

Rapport fra Kommissionen om de samlede årlige omkostninger ved udførelsen af Kommissionens opgaver til DSA-forordningen (forordningen om digitale tjenester)

COM(2024) 523

Sagen kort:
Europa-Kommissionens rapport omhandler omkostninger og tilsynsgebyrer i forbindelse med håndhævelsen af forordningen om digitale tjenester. Rapporten viser, at Kommissionen har investeret betydelige ressourcer, herunder 26,87 mio. EUR, i at etablere et effektivt tilsynssystem for meget store onlineplatforme og søgemaskiner. Med nye strukturer, specialiseret personale og avancerede IT-systemer har Kommissionen styrket sin kapacitet til at sikre et sikkert og gennemsigtigt digitalt miljø i EU. Rapporten påpeger også, at tilsynsgebyrer, som blev opkrævet ved udgangen af 2023, nu finansierer disse opgaver. To igangværende retssager understreger kompleksiteten af at regulere digitale giganter, mens rapporten betoner behovet for fortsat ansvarlighed og transparens i Kommissionens arbejde.

 

31-10-2024

Ny kategori for import af forstligt formeringsmateriale til bæredygtig skovbrug
Ændret forslag til AFGØRELSE om forstligt formeringsmateriale af kategorien “afprøvet”, mærkning m.m.

COM(2024) 0517 – COD/2024/0214 – 15174/24 af

Læs mere: Kommissionens forslag

Sagen kort:
Europa-Kommissionen foreslår en opdatering af reglerne for import af forstligt formeringsmateriale til EU. Forslaget vil omfatte kategorien “afprøvet” og sikre, at materiale fra tredjelande som Canada og USA opfylder EU’s krav til skovfrø og plantemateriale. Med ændringen sikres en fortsat forsyning af kvalitetssikret forstligt formeringsmateriale, hvilket understøtter EU’s grønne omstilling og bæredygtig skovdrift. Samtidig vil opdaterede certificeringsregler sikre klarhed og transparens i hele processen, hvilket giver bedre vilkår for skovbrug og klimatilpasning i EU.

EU-statusrapport om klimaindsatsen 2024

Report from the Commission: EU Climate Action Progress Report 2024

COM(2024) 0498 – 15173/24 af 31-10-2024
Læs mere: Kommissionens rapport (en)

 

Sagen kort:
EU’s Klimafremskridtsrapport 2024 understreger betydelige skridt mod en klimaneutral fremtid. På trods af ekstreme vejrforhold og øgede drivhusgasudledninger globalt har EU formået at reducere sine emissioner markant, med særligt fremskridt inden for energi- og industrisektoren. Gennem investeringer i vedvarende energi og energieffektivisering er andelen af fossil energi i energiproduktionen reduceret betydeligt. Med gennemførsel af Fit-for-55-pakken, der omfatter skærpede emissionsstandarder og nye investeringsplaner, er EU på vej mod sit 2030-mål om at reducere emissioner med 55% i forhold til 1990. Samtidig forbedres borgernes modstandsdygtighed over for klimaforandringer gennem grønne job og sundhedsfordele.

EU-statusrapport om klimaindsatsen 2024 – teknisk gennemgang
Dokument fra Kommissionens tjenestegrene: Technical information accompanying the document ”Report from the Commission: EU Climate Action Progress Report 2024”
SWD(2024) 249 – 15173/24 ADD 1
Læs mere: Kommissionens rapport (en)

Sagen kort:
EU’s Klimaindsats Fremskridtsrapport for 2024 præsenterer en teknisk evaluering af EU’s klimaambitioner, herunder de juridiske rammer og mål for 2030 og 2050, som er defineret i EU’s klimalov. Rapporten belyser de strategier og målinger, der bruges til at spore drivhusgasudledninger, samt metodologier for emissioner inden for transport og industri. Fokus er på at nå klimaneutralitet i 2050 gennem en reduktion på mindst 55 % i 2030 sammenlignet med 1990-niveauer. Dokumentet omfatter EU’s indsats for emissionsbegrænsninger i sektorer som luftfart og søfart og introducerer reviderede regler i EU ETS (Emission Trading System), der skal sikre en mere omfattende regulering af emissioner. Rapporten understreger behovet for en effektiv integration af klimamål på tværs af alle medlemslande for at opnå en bæredygtig og klimaneutral fremtid for hele EU.

EU’s udvidelsespolitik 2024

Meddelelse fra Kommissionen: EU´s udvidelsespolitik
Communication from the Commission: 2024 EU enlargement policy

COM(2024) 0690 – 15112/24 af 30-10-2024
Læs mere: Kommissionens meddelelse (en) – Bilag (en)

 

Sagen kort:
Europa-Kommissionen vurderer fortsat, at EU’s udvidelse er en afgørende faktor for sikkerhed og stabilitet i Europa. Med en langsigtet ambition om at styrke demokratiske værdier og skabe økonomisk vækst gennem integration, har EU nu åbnet forhandlinger med Ukraine og Moldova. Samtidig gør flere lande på Vestbalkan fremskridt mod medlemskab, mens Moldova og Georgien viser stærke reformambitioner trods udfordringer. Udvidelsesprocessen understøttes af økonomiske initiativer som Ukraine-faciliteten og Vækstplanen for Vestbalkan, der søger at fremme socioøkonomisk integration og forberedelse til fremtidigt EU-medlemskab.

EU’s udvidelsespolitik 2024: Montenegro

Commission staff workingpaper: Technical information accompanying the document
SWD(2024) 694 – 15120/24 af 31/10/2024
Læs mere: Kommissionens meddelelse (en)

Sagen kort:
Montenegro har gjort betydelige fremskridt i forhandlingerne om EU-medlemskab siden opstarten i 2012. I 2024 blev benchmarks for kapitlerne 23 og 24 om retsstatsprincippet opfyldt, hvilket baner vejen for afslutning af yderligere kapitler. Trods et stabilt politisk klima og stærkt engagement i EU-integration forbliver Montenegro sårbart over for politiske kriser og institutionelle blokeringer. For at fortsætte mod EU-medlemskab kræves forbedringer af valgprocessen, offentlige institutioners funktion og retsstatsprincippet. Reformer inden for korruptionsbekæmpelse, digitalisering og økonomisk integration er væsentlige, og der er behov for større fokus på sociale og økonomiske reformer for at sikre bæredygtig udvikling. Montenegro står nu ved en kritisk skillevej, hvor effektive implementeringer af de vedtagne reformer vil være afgørende for landets fremtid i EU.

EU’s udvidelsespolitik 2024: Serbien

Commission staff workingpaper: Technical information accompanying the document

SWD(2024) 694 – 15120/24 af 31/10/2024

Læs mere: Kommissionens meddelelse (en)

 

Sagen kort:

Siden åbningen af Serbiens EU-tiltrædelsesforhandlinger i 2014 har landet gjort fremskridt med 22 ud af 35 forhandlingskapitler, herunder alle kapitler i den grønne dagsorden. Serbiens tempo i forhandlingerne afhænger dog af fortsatte retsstatsreformer og normaliseringen af forholdet til Kosovo. Landet har desuden udvist begrænset politisk vilje til at styrke samarbejdet med EU på udenrigspolitiske områder, især i forhold til sanktioner mod Rusland, hvilket vækker bekymring om landets strategiske orientering. I den økonomiske sfære er Serbien moderat forberedt og har vist fremgang, men store udfordringer i statslig støtte, konkurrence og offentlige indkøb består. For at fremme tiltrædelsen er en stærk indsats på retsstatsområdet, forbedring af det offentlige bureaukrati og en klarere alignment med EU’s politikker afgørende.

EU’s udvidelsespolitik 2024: Albanien

Commission staff workingpaper: Technical information accompanying the document

SWD(2024) 695 – 15122/24 af 31/10/2024

Læs mere: Kommissionens meddelelse (en)

 

Sagen kort:

Albanien har gjort betydelige fremskridt mod EU-medlemskab efter den første tiltrædelseskonference i 2022. Screeningprocessen for EU-lovgivningen er afsluttet, og det første kapitel om fundamentale reformer blev åbnet i 2024. Albanien udtrykker en stærk politisk forpligtelse til EU-integration og har tilpasset sin udenrigs- og sikkerhedspolitik fuldt ud med EU, bl.a. gennem sin rolle i FN og ved at sanktionere Rusland. På hjemmefronten er Albanien i gang med at gennemføre vækstplanen for Vestbalkan og reformagendaen, som dækker retfærdighed, økonomi og digitalisering. Dog står landet overfor udfordringer som korruption og styrkelse af retssystemet. Landets bestræbelser på at implementere EU’s standarder viser Albaniens klare valg om at opnå EU-medlemskab og etablere sig som en stabil og troværdig partner i Europa.

 

Rapport fra Kommissionen: EU-statusrapport om klimaindsatsen 2024

Klimaændringer og drivhusgasudledninger stiger fortsat og påvirker hele verden, hvor Europa varmes dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. For at sikre en fremtid uden de værste klimakonsekvenser kræves drastiske reduktioner i globale drivhusgasudledninger.

 

Formål: Formålet med rapporten er at analysere de nuværende emissionstendenser og vurdere fremskridt i klimahandling. Det fremhæves, at de globale udledninger stadig stiger, hvilket betyder, at nødvendige handlinger og reduktioner skal accelerere betydeligt, især inden 2030, for at opnå klimanutralitet i 2050.

 

Konklusioner: EU’s drivhusgasudledninger er faldet markant siden 1990, men yderligere tiltag er nødvendige for at opnå klimamålene. Fremtidige reduktioner skal især fokusere på transport, bygninger og industrien. Implementeringen af Fit-for-55-pakken og andre politiske tiltag vil være centrale for at opfylde 2030-målet og sikre en bæredygtig overgang.

SWD (2024)249 – af 31/10 2024
Udsteder: Europa-Kommissionen
Politikområde: Landbrug ; Energi ; Klimaneutralitet ; Økonomi og finans ; Det indre marked ; Transport ; Erhvervs- og industripolitik

Link til Rådet – Bilag (en)

RESTORE — regional nødhjælp til genopbygning

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning: RESTORE — regional nødhjælp til genopbygning og om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og forordning (EU) 2021/1057

 

COM/2024/496 final – 2024/0275/COD af 21/10/2024

Udsteder: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik
Retsgrundlag: Artikel 164 TEUF (socialfonden) ; art. 175 stk. 3 TEUF (samhørighed) ; Art. 178 TEUF (samhørighed)

Gyldighedsperiodens slutdato: Ingen slutdato
Politikområde: Regionaludvikling
Link til EUR-Lex

Sagen kort:
Europa-Kommissionens RESTORE-initiativ har til formål at sikre en hurtig og effektiv genopbygningsindsats i EU-lande, der er ramt af naturkatastrofer som oversvømmelser og naturbrande. Initiativet er nødvendigt på grund af de betydelige ødelæggelser samt de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige udfordringer, som disse katastrofer har forårsaget. Det understøtter samtidig målene i den europæiske grønne pagt og klimatilpasningsstrategien ved at fremme en genopbygning, der er modstandsdygtig over for fremtidige katastrofer.

Udfordringen: Naturkatastrofer har skadet infrastruktur, påvirket sundheden og truet arbejdspladser og virksomheder i de berørte områder. De nationale budgetter i disse lande er under pres for at kunne finansiere genopbygningen hurtigt og effektivt.

Kommissionens løsning: Kommissionen foreslår at udvide anvendelsen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) til at yde øjeblikkelig og fleksibel støtte til genopbygning og til at håndtere de socioøkonomiske konsekvenser af katastroferne. Initiativet retter sig mod relevante i bl.a. lande i Central-, Øst- og Sydeuropa

Bistand under landbrugsfonden (ELFUL) til lande ramt af naturkatastrofer
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2020/2220 for så vidt angår særlige foranstaltninger inden for rammerne af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for at yde yderligere bistand til medlemsstater, der er ramt af naturkatastrofer

COM/2024/495 final – 2024/0274/COD af 21/10/2024

Udsteder: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik

Retsgrundlag: Artikel 43 stk. 2 TEUF (landbrug og fiskeri)

Gyldighedsperiodens slutdato: Ingen slutdato

Politikområde: Regionaludvikling

Link til EUR-Lex

Sagen kort:
Forslaget om ændring af forordning (EU) 2020/2220 vedrører Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og har til formål at give ekstraordinær støtte til medlemslande, der er hårdt ramt af naturkatastrofer.

Udfordring: Naturkatastrofer i Central-, Østeuropa og Sydeuropa har medført store ødelæggelser i landbrugs- og skovbrugssektorerne og forårsaget betydelige økonomiske tab for landmænd og skovbrugere. Eksisterende midler fra ELFUL og landbrugsstøtte er utilstrækkelige til at imødegå de akutte behov, hvilket truer fødevaresystemet og stabiliteten i landdistrikterne.

Kommissionens løsning: Kommissionen foreslår ekstraordinær likviditetsstøtte til ramte landmænd, skovbrugere og SMV’er via engangsudbetalinger med op til 100% EU-finansiering. Medlemslandene får større budgetfleksibilitet til omfordeling af ELFUL-midler for at dække akutte behov uden at kompromittere katastrofeforebyggelse og klimatilpasning. Procedurer forenkles ved at anerkende større områder som “force majeure”-ramte, hvilket sikrer hurtigere støtte.

Reform- og vækstfacilitet for Moldova
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af en reform- og vækstfacilitet for Moldova

COM/2024/469 final – 2024/0258(COD) af 09/10/2024

Udsteder: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger

Retsgrundlag: Artikel 212 TEUF (økonomisk samarbejde med tredjelande)

Gyldighedsperiodens slutdato: Ingen slutdato

Politikområde: Udvidelse ; Budget ; Udenrigspolitik og internationale forbindelser ; Økonomi og finans

Link til EUR-Lex (en)

Sagen kort:
EU’s udvidelsespolitik har afgørende betydning for at sikre og fremme et fredeligt, stabilt og forenet Europa. Ruslands krig mod Ukraine har understreget behovet for en stærk geostrategisk investering. Moldovas EU-medlemskab er i EU’s politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesse og er et direkte svar på den moldoviske befolknings europæiske aspirationer, som vil forbedre deres økonomiske og sociale levevilkår og bidrage til en fredelig og mere velstående fremtid.

Udfordring: Moldova påbegyndte sin socioøkonomiske tilnærmelse til EU i 2014 med associeringsaftalen og et dybtgående frihandelsområde. Trods investeringer og reformer har COVID-19 og Ruslands krig i Ukraine bremset Moldovas økonomiske vækst. Destabilisering gennem desinformation og økonomisk pres forstærker udfordringerne. Med et BNP per capita på kun 29 % af EU-gennemsnittet risikerer Moldova at blive hæmmet i sin integration og videre fremskridt mod EU.

Kommissionens løsning: For at støtte Moldovas EU-tilnærmelse foreslår Kommissionen Moldova Vækstplan, der skal fremme reformer og investeringer. Planen fokuserer på at accelerere nødvendige reformer, øge Moldovas adgang til EU’s indre marked og yde finansiel støtte via en Reform- og Vækstfacilitet. Faciliteten, finansieret af NDICI-Global Europe-programmet, vil understøtte reformerne med målrettede tilskud og koncessionslån.

Digitalt rejsepas

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af en reform- og vækstfacilitet for Moldova

 

COM/2024/469 final – 2024/0258(COD) af 09/10/2024

Udsteder: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger

Retsgrundlag: Artikel 212 TEUF (økonomisk samarbejde med tredjelande)

Gyldighedsperiodens slutdato: Ingen slutdato

Politikområde: Udvidelse ; Budget ; Udenrigspolitik og internationale forbindelser ; Økonomi og finans

Link til EUR-Lex (en)

Digitalisering af pas og ID-kort i Schengenområdet
EU-Kommissionen foreslår digitalisering af pas og identitetskort for at gøre det lettere at rejse ind i og ud af Schengenområdet. Dette skal øge sikkerheden og effektivisere grænsekontrollen.

 

Udfordring: Antallet af grænsepassager ved EU’s ydre grænser er meget stort, hvilket resulterer i langsommelig grænsekontrol og udfordringer med sikkerheden. Systematisk manuel kontrol fører til ineffektivitet og gør det muligt for svindlere at udnytte mangler i systemet.

 

Kommissionens løsning: Kommissionen foreslår en fælles ramme for digital rejselegitimation, der kan opbevares på en mobiltelefon via EU’s nye digitale rejseapp. Dette vil muliggøre forudgående kontrol, reducere ventetider, øge sikkerheden og lette rejseprocessen for både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere.

COM/2024/670 final – 2024/0670(COD) af 08/10/2024

Udsteder: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender

Retsgrundlag: Artikel 77 stk. 2 b) TEUF (personkontrol) ; Artikel 77 stk. 2 d) TEUF (forvaltning af ydre grænser) ;

Gyldighedsperiodens slutdato: Ingen slutdato

Politikområde: Retlige anliggender ; Indre anliggender

Link til EUR-Lex (en)