31-10-2024

Ny kategori for import af forstligt formeringsmateriale til bæredygtig skovbrug
Ændret forslag til AFGØRELSE om forstligt formeringsmateriale af kategorien “afprøvet”, mærkning m.m.

COM(2024) 0517 – COD/2024/0214 – 15174/24 af

Læs mere: Kommissionens forslag

Sagen kort:
Europa-Kommissionen foreslår en opdatering af reglerne for import af forstligt formeringsmateriale til EU. Forslaget vil omfatte kategorien “afprøvet” og sikre, at materiale fra tredjelande som Canada og USA opfylder EU’s krav til skovfrø og plantemateriale. Med ændringen sikres en fortsat forsyning af kvalitetssikret forstligt formeringsmateriale, hvilket understøtter EU’s grønne omstilling og bæredygtig skovdrift. Samtidig vil opdaterede certificeringsregler sikre klarhed og transparens i hele processen, hvilket giver bedre vilkår for skovbrug og klimatilpasning i EU.

EU-statusrapport om klimaindsatsen 2024

Report from the Commission: EU Climate Action Progress Report 2024

COM(2024) 0498 – 15173/24 af 31-10-2024
Læs mere: Kommissionens rapport (en)

Sagen kort:
EU’s Klimafremskridtsrapport 2024 understreger betydelige skridt mod en klimaneutral fremtid. På trods af ekstreme vejrforhold og øgede drivhusgasudledninger globalt har EU formået at reducere sine emissioner markant, med særligt fremskridt inden for energi- og industrisektoren. Gennem investeringer i vedvarende energi og energieffektivisering er andelen af fossil energi i energiproduktionen reduceret betydeligt. Med gennemførsel af Fit-for-55-pakken, der omfatter skærpede emissionsstandarder og nye investeringsplaner, er EU på vej mod sit 2030-mål om at reducere emissioner med 55% i forhold til 1990. Samtidig forbedres borgernes modstandsdygtighed over for klimaforandringer gennem grønne job og sundhedsfordele.

EU-statusrapport om klimaindsatsen 2024 – teknisk gennemgang
Dokument fra Kommissionens tjenestegrene: Technical information accompanying the document ”Report from the Commission: EU Climate Action Progress Report 2024”
SWD(2024) 249 – 15173/24 ADD 1
Læs mere: Kommissionens rapport (en)

Sagen kort:
EU’s Klimaindsats Fremskridtsrapport for 2024 præsenterer en teknisk evaluering af EU’s klimaambitioner, herunder de juridiske rammer og mål for 2030 og 2050, som er defineret i EU’s klimalov. Rapporten belyser de strategier og målinger, der bruges til at spore drivhusgasudledninger, samt metodologier for emissioner inden for transport og industri. Fokus er på at nå klimaneutralitet i 2050 gennem en reduktion på mindst 55 % i 2030 sammenlignet med 1990-niveauer. Dokumentet omfatter EU’s indsats for emissionsbegrænsninger i sektorer som luftfart og søfart og introducerer reviderede regler i EU ETS (Emission Trading System), der skal sikre en mere omfattende regulering af emissioner. Rapporten understreger behovet for en effektiv integration af klimamål på tværs af alle medlemslande for at opnå en bæredygtig og klimaneutral fremtid for hele EU.

EU’s udvidelsespolitik 2024

Meddelelse fra Kommissionen: EU´s udvidelsespolitik
Communication from the Commission: 2024 EU enlargement policy

COM(2024) 0690 – 15112/24 af 30-10-2024
Læs mere: Kommissionens meddelelse (en) – Bilag (en)

Sagen kort:
Europa-Kommissionen vurderer fortsat, at EU’s udvidelse er en afgørende faktor for sikkerhed og stabilitet i Europa. Med en langsigtet ambition om at styrke demokratiske værdier og skabe økonomisk vækst gennem integration, har EU nu åbnet forhandlinger med Ukraine og Moldova. Samtidig gør flere lande på Vestbalkan fremskridt mod medlemskab, mens Moldova og Georgien viser stærke reformambitioner trods udfordringer. Udvidelsesprocessen understøttes af økonomiske initiativer som Ukraine-faciliteten og Vækstplanen for Vestbalkan, der søger at fremme socioøkonomisk integration og forberedelse til fremtidigt EU-medlemskab.

EU’s udvidelsespolitik 2024: Montenegro

Commission staff workingpaper: Technical information accompanying the document
SWD(2024) 694 – 15120/24 af 31/10/2024
Læs mere: Kommissionens meddelelse (en)

Sagen kort:
Montenegro har gjort betydelige fremskridt i forhandlingerne om EU-medlemskab siden opstarten i 2012. I 2024 blev benchmarks for kapitlerne 23 og 24 om retsstatsprincippet opfyldt, hvilket baner vejen for afslutning af yderligere kapitler. Trods et stabilt politisk klima og stærkt engagement i EU-integration forbliver Montenegro sårbart over for politiske kriser og institutionelle blokeringer. For at fortsætte mod EU-medlemskab kræves forbedringer af valgprocessen, offentlige institutioners funktion og retsstatsprincippet. Reformer inden for korruptionsbekæmpelse, digitalisering og økonomisk integration er væsentlige, og der er behov for større fokus på sociale og økonomiske reformer for at sikre bæredygtig udvikling. Montenegro står nu ved en kritisk skillevej, hvor effektive implementeringer af de vedtagne reformer vil være afgørende for landets fremtid i EU.

EU’s udvidelsespolitik 2024: Serbien

Commission staff workingpaper: Technical information accompanying the document

SWD(2024) 694 – 15120/24 af 31/10/2024

Læs mere: Kommissionens meddelelse (en)

Sagen kort:

Siden åbningen af Serbiens EU-tiltrædelsesforhandlinger i 2014 har landet gjort fremskridt med 22 ud af 35 forhandlingskapitler, herunder alle kapitler i den grønne dagsorden. Serbiens tempo i forhandlingerne afhænger dog af fortsatte retsstatsreformer og normaliseringen af forholdet til Kosovo. Landet har desuden udvist begrænset politisk vilje til at styrke samarbejdet med EU på udenrigspolitiske områder, især i forhold til sanktioner mod Rusland, hvilket vækker bekymring om landets strategiske orientering. I den økonomiske sfære er Serbien moderat forberedt og har vist fremgang, men store udfordringer i statslig støtte, konkurrence og offentlige indkøb består. For at fremme tiltrædelsen er en stærk indsats på retsstatsområdet, forbedring af det offentlige bureaukrati og en klarere alignment med EU’s politikker afgørende.

EU’s udvidelsespolitik 2024: Albanien

Commission staff workingpaper: Technical information accompanying the document

SWD(2024) 695 – 15122/24 af 31/10/2024

Læs mere: Kommissionens meddelelse (en)

Sagen kort:

Albanien har gjort betydelige fremskridt mod EU-medlemskab efter den første tiltrædelseskonference i 2022. Screeningprocessen for EU-lovgivningen er afsluttet, og det første kapitel om fundamentale reformer blev åbnet i 2024. Albanien udtrykker en stærk politisk forpligtelse til EU-integration og har tilpasset sin udenrigs- og sikkerhedspolitik fuldt ud med EU, bl.a. gennem sin rolle i FN og ved at sanktionere Rusland. På hjemmefronten er Albanien i gang med at gennemføre vækstplanen for Vestbalkan og reformagendaen, som dækker retfærdighed, økonomi og digitalisering. Dog står landet overfor udfordringer som korruption og styrkelse af retssystemet. Landets bestræbelser på at implementere EU’s standarder viser Albaniens klare valg om at opnå EU-medlemskab og etablere sig som en stabil og troværdig partner i Europa.

Rapport fra Kommissionen: EU-statusrapport om klimaindsatsen 2024

Klimaændringer og drivhusgasudledninger stiger fortsat og påvirker hele verden, hvor Europa varmes dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. For at sikre en fremtid uden de værste klimakonsekvenser kræves drastiske reduktioner i globale drivhusgasudledninger.

Formål: Formålet med rapporten er at analysere de nuværende emissionstendenser og vurdere fremskridt i klimahandling. Det fremhæves, at de globale udledninger stadig stiger, hvilket betyder, at nødvendige handlinger og reduktioner skal accelerere betydeligt, især inden 2030, for at opnå klimanutralitet i 2050.

Konklusioner: EU’s drivhusgasudledninger er faldet markant siden 1990, men yderligere tiltag er nødvendige for at opnå klimamålene. Fremtidige reduktioner skal især fokusere på transport, bygninger og industrien. Implementeringen af Fit-for-55-pakken og andre politiske tiltag vil være centrale for at opfylde 2030-målet og sikre en bæredygtig overgang.

SWD (2024)249 – af 31/10 2024
Udsteder: Europa-Kommissionen
Politikområde: Landbrug ; Energi ; Klimaneutralitet ; Økonomi og finans ; Det indre marked ; Transport ; Erhvervs- og industripolitik

Link til Rådet – Bilag (en)


RESTORE — regional nødhjælp til genopbygning

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning: RESTORE — regional nødhjælp til genopbygning og om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og forordning (EU) 2021/1057

COM/2024/496 final – 2024/0275/COD af 21/10/2024

Udsteder: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik
Retsgrundlag: Artikel 164 TEUF (socialfonden) ; art. 175 stk. 3 TEUF (samhørighed) ; Art. 178 TEUF (samhørighed)

Gyldighedsperiodens slutdato: Ingen slutdato
Politikområde: Regionaludvikling
Link til EUR-Lex

Sagen kort:
Europa-Kommissionens RESTORE-initiativ har til formål at sikre en hurtig og effektiv genopbygningsindsats i EU-lande, der er ramt af naturkatastrofer som oversvømmelser og naturbrande. Initiativet er nødvendigt på grund af de betydelige ødelæggelser samt de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige udfordringer, som disse katastrofer har forårsaget. Det understøtter samtidig målene i den europæiske grønne pagt og klimatilpasningsstrategien ved at fremme en genopbygning, der er modstandsdygtig over for fremtidige katastrofer.

Udfordringen: Naturkatastrofer har skadet infrastruktur, påvirket sundheden og truet arbejdspladser og virksomheder i de berørte områder. De nationale budgetter i disse lande er under pres for at kunne finansiere genopbygningen hurtigt og effektivt.

Kommissionens løsning: Kommissionen foreslår at udvide anvendelsen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) til at yde øjeblikkelig og fleksibel støtte til genopbygning og til at håndtere de socioøkonomiske konsekvenser af katastroferne. Initiativet retter sig mod relevante i bl.a. lande i Central-, Øst- og Sydeuropa

Bistand under landbrugsfonden (ELFUL) til lande ramt af naturkatastrofer
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2020/2220 for så vidt angår særlige foranstaltninger inden for rammerne af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for at yde yderligere bistand til medlemsstater, der er ramt af naturkatastrofer

COM/2024/495 final – 2024/0274/COD af 21/10/2024

Udsteder: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik

Retsgrundlag: Artikel 43 stk. 2 TEUF (landbrug og fiskeri)

Gyldighedsperiodens slutdato: Ingen slutdato

Politikområde: Regionaludvikling

Link til EUR-Lex

Sagen kort:
Forslaget om ændring af forordning (EU) 2020/2220 vedrører Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og har til formål at give ekstraordinær støtte til medlemslande, der er hårdt ramt af naturkatastrofer.

Udfordring: Naturkatastrofer i Central-, Østeuropa og Sydeuropa har medført store ødelæggelser i landbrugs- og skovbrugssektorerne og forårsaget betydelige økonomiske tab for landmænd og skovbrugere. Eksisterende midler fra ELFUL og landbrugsstøtte er utilstrækkelige til at imødegå de akutte behov, hvilket truer fødevaresystemet og stabiliteten i landdistrikterne.

Kommissionens løsning: Kommissionen foreslår ekstraordinær likviditetsstøtte til ramte landmænd, skovbrugere og SMV’er via engangsudbetalinger med op til 100% EU-finansiering. Medlemslandene får større budgetfleksibilitet til omfordeling af ELFUL-midler for at dække akutte behov uden at kompromittere katastrofeforebyggelse og klimatilpasning. Procedurer forenkles ved at anerkende større områder som “force majeure”-ramte, hvilket sikrer hurtigere støtte.

Reform- og vækstfacilitet for Moldova
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af en reform- og vækstfacilitet for Moldova

COM/2024/469 final – 2024/0258(COD) af 09/10/2024

Udsteder: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger

Retsgrundlag: Artikel 212 TEUF (økonomisk samarbejde med tredjelande)

Gyldighedsperiodens slutdato: Ingen slutdato

Politikområde: Udvidelse ; Budget ; Udenrigspolitik og internationale forbindelser ; Økonomi og finans

Link til EUR-Lex (en)

Sagen kort:
EU’s udvidelsespolitik har afgørende betydning for at sikre og fremme et fredeligt, stabilt og forenet Europa. Ruslands krig mod Ukraine har understreget behovet for en stærk geostrategisk investering. Moldovas EU-medlemskab er i EU’s politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesse og er et direkte svar på den moldoviske befolknings europæiske aspirationer, som vil forbedre deres økonomiske og sociale levevilkår og bidrage til en fredelig og mere velstående fremtid.

Udfordring: Moldova påbegyndte sin socioøkonomiske tilnærmelse til EU i 2014 med associeringsaftalen og et dybtgående frihandelsområde. Trods investeringer og reformer har COVID-19 og Ruslands krig i Ukraine bremset Moldovas økonomiske vækst. Destabilisering gennem desinformation og økonomisk pres forstærker udfordringerne. Med et BNP per capita på kun 29 % af EU-gennemsnittet risikerer Moldova at blive hæmmet i sin integration og videre fremskridt mod EU.

Kommissionens løsning: For at støtte Moldovas EU-tilnærmelse foreslår Kommissionen Moldova Vækstplan, der skal fremme reformer og investeringer. Planen fokuserer på at accelerere nødvendige reformer, øge Moldovas adgang til EU’s indre marked og yde finansiel støtte via en Reform- og Vækstfacilitet. Faciliteten, finansieret af NDICI-Global Europe-programmet, vil understøtte reformerne med målrettede tilskud og koncessionslån.

Digitalt rejsepas

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af en reform- og vækstfacilitet for Moldova

COM/2024/469 final – 2024/0258(COD) af 09/10/2024

Udsteder: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger

Retsgrundlag: Artikel 212 TEUF (økonomisk samarbejde med tredjelande)

Gyldighedsperiodens slutdato: Ingen slutdato

Politikområde: Udvidelse ; Budget ; Udenrigspolitik og internationale forbindelser ; Økonomi og finans

Link til EUR-Lex (en)


Digitalisering af pas og ID-kort i Schengenområdet
EU-Kommissionen foreslår digitalisering af pas og identitetskort for at gøre det lettere at rejse ind i og ud af Schengenområdet. Dette skal øge sikkerheden og effektivisere grænsekontrollen.

Udfordring: Antallet af grænsepassager ved EU’s ydre grænser er meget stort, hvilket resulterer i langsommelig grænsekontrol og udfordringer med sikkerheden. Systematisk manuel kontrol fører til ineffektivitet og gør det muligt for svindlere at udnytte mangler i systemet.

Kommissionens løsning: Kommissionen foreslår en fælles ramme for digital rejselegitimation, der kan opbevares på en mobiltelefon via EU’s nye digitale rejseapp. Dette vil muliggøre forudgående kontrol, reducere ventetider, øge sikkerheden og lette rejseprocessen for både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere.

COM/2024/670 final – 2024/0670(COD) af 08/10/2024

Udsteder: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender

Retsgrundlag: Artikel 77 stk. 2 b) TEUF (personkontrol) ; Artikel 77 stk. 2 d) TEUF (forvaltning af ydre grænser) ;

Gyldighedsperiodens slutdato: Ingen slutdato

Politikområde: Retlige anliggender ; Indre anliggender

Link til EUR-Lex (en)

28/10/2024
EU’s makrofinansielle støtte stabiliserer økonomierne i Moldova, Georgien og Ukraine
EU-Kommissionen har evalueret den makrofinansielle støtte til Moldova, Georgien og Ukraine, som blev ydet mellem 2017 og 2020 for at styrke landenes økonomier i lyset af regionale og interne udfordringer. Støtten har bidraget til økonomisk stabilitet og understøttet reformer inden for blandt andet offentlig forvaltning, korruptionsbekæmpelse og erhvervsklima. Evalueringen viser, at EU’s indsats har haft en stabiliserende effekt, men at yderligere reformer og fortsat støtte er nødvendige for at sikre en bæredygtig udvikling.
Commission Staff Working Paper of Decisions (EU) 2017/1565, (EU) 2018/598, and (EU) 2018/947 the European Parliament and of the Council Providing Macro-financial assistance to Moldova, Georgia and Ukraine (2017-2020)
SWD(2024) 238 final – 15007/24 af 22/10/2024
Udsteder: Europa-Kommissionen
Politikområder: Udvidelse, udenrigsanliggender og international forbindelser, Økonomi og finans
Link til Note

22/10/2024
Kommissionen foreslår nyt direktiv om administrativt samarbejde for at sikre minimumsbeskatning af multinationale selskaber
Europa-Kommissionen har fremsat et forslag om at ændre Rådets direktiv om administrativt samarbejde på skatteområdet for at styrke kontrol og gennemsigtighed i multinationale selskabers skattebetalinger i EU. Med en ny minimumsskat på 15 % og et fælles rapporteringssystem for store virksomheder ønsker Kommissionen at forhindre skatteunddragelse og harmonisere skattemæssige regler på tværs af medlemsstater.
COM(2024) 497 – 2024/0276(CNS) – 15004/24 af 28/10/2024
Udsteder: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion
Retsgrundlag: Art. 113 TEUF (skattespørgsmål) og art. 115 TEUF (tilnærmelse af lovgivningerne)
Politikområder: Beskatninger, Det indre marked
Link til EU-status

22/10/2024
Rapport fra Europa-Kommissionen om delegerede beføjelser inden for miljøbeskyttelse og affaldshåndtering
Kommissionen anbefaler fortsat brug af delegerede beføjelser for at opdatere eksisterende direktiver og sikre, at de afspejler de nyeste videnskabelige og teknologiske fremskridt. Der er fokus på at indføre nye tekniske standarder og harmoniserede metoder inden for affaldsbehandling og ressourcehåndtering. Kommissionen understreger, at visse reguleringer skal opretholdes, indtil nye forordninger træder i kraft, mens andre områder kræver yderligere videnskabelig opdatering.
COM(2024)454 final – 14724/24 af 15/10/2024
Link til notat – Hvad er delegerede beføjelser?

22/10/2024
Europa-Kommissionens årsrapport om udvalgsarbejdet i 2023 (komitologi)
Lovgivning, som vedtaget af EU’s institutioner kan indeholde bestemmelser om, at Europa-Kommissionen udarbejder retsakter, der fastlægger de tekniske og præcise detaljer, som er nødvendige for at gennemføre lovgivningen. Denne proces kan sammenlignes med danske ministerielle bekendtgørelser. Gennem komitologisystemet kan eksperter fra medlemslandene overvåge og kontrollere Kommissionens forslag. Dog er der kritik af systemet, da nationale parlamenter, som Folketinget i Danmark, ofte har meget kort tid til at tage stilling til de såkaldte gennemførelsesretsakter, hvilket kan udfordre den demokratiske kontrol.
COM(2024)465 final – 22/10/2024