Erhvervs- og industripolitik
1. Beskrivelse
EU’s erhvervs- og industripolitik har som formål at skabe et gunstigt miljø for virksomheder i alle størrelser – fra små og mellemstore virksomheder (SMV’er) til store industrikoncerner – med henblik på at fremme bæredygtig vækst, innovation og beskæftigelse i hele Unionen. Politikken sigter mod at styrke integrationen på det indre marked ved at fremme fri bevægelighed for varer, tjenester, kapital og arbejdskraft, samt harmonisere lovgivning og reducere barrierer for handel.
EU’s erhvervs- og industripolitik spiller en central rolle i udviklingen af konkurrencedygtighed og strategisk autonomi gennem investeringer i forskning, teknologi og digitalisering og bidrager samtidig til at styrke europæiske virksomheders internationale position ved at fremme eksport og beskytte mod unfair konkurrence. Politikken er tæt knyttet til EU’s grønne og digitale omstilling, der skal understøtte bæredygtighed og styrke EU’s globale konkurrenceevne.
2. Baggrund
Udviklingen af EU’s erhvervs- og industripolitik har fundet sted gennem flere årtier og har tilpasset sig skiftende politiske og økonomiske udfordringer. Oprindeligt fokuserede politikken på økonomisk vækst og beskæftigelse, men over tid er bæredygtighed og innovation blevet centrale elementer. I takt med oprettelsen af det indre marked har EU søgt at harmonisere markedsreglerne og fremme fair konkurrence mellem medlemsstaterne. Oliekriserne i 1970’erne og 1980’erne og senest COVID-19-pandemien har tydeliggjort behovet for en fælles europæisk strategi, som kan styrke Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed. Initiativer som SMV-strategien og industristrategien spiller derfor en afgørende rolle i at sikre en stabil og konkurrencedygtig erhvervsstruktur i Europa.
3. Målsætninger
De overordnede mål for EU’s erhvervs- og industripolitik er at skabe et bæredygtigt, dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsmiljø, der kan understøtte økonomisk vækst, jobskabelse og innovation. Politikken har desuden til formål at støtte virksomhedernes evne til at gennemføre den grønne og digitale omstilling og bidrage til EU’s klimamål om klimaneutralitet inden 2050.
Særlige mål omfatter at fremme innovation, teknologisk udvikling og digitalisering, støtte til SMV’er, sikre fair konkurrencevilkår og skabe effektive rammer for virksomheders adgang til finansiering. EU søger desuden at reducere sin afhængighed af tredjelande ved at styrke sin teknologiske suverænitet og fremme en modstandsdygtig, bæredygtig økonomi.
4. Kompetencetildeling
Inden for erhvervs- og industripolitikken har EU væsentlige beføjelser, navnlig når det gælder reguleringen af det indre marked, konkurrencepolitik og handelspolitik. EU kan således vedtage harmoniserende lovgivning, som sikrer, at reglerne er ensartede på tværs af medlemsstaterne og sikrer fri bevægelighed for varer og tjenester. EU har også ansvaret for at forhandle handelsaftaler med tredjelande og beskytte europæiske virksomheder på verdensmarkedet.
Medlemsstaterne spiller en vigtig rolle i at gennemføre EU’s erhvervspolitik og kan træffe nationale foranstaltninger inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler. På visse områder, som energipolitik og skat, har medlemsstaterne fortsat en betydelig grad af selvbestemmelse, men forventes at koordinere deres politikker med EU’s overordnede mål.
5. Beslutningsprocedure
Beslutningsprocessen for EU’s erhvervs- og industripolitik er baseret på tæt samarbejde mellem Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen udarbejder forslag til nye regler og lovgivning, som bygger på omfattende markedsanalyser og høringer med relevante interessenter. Rådet, som består af erhvervsministrene fra medlemslandene, og Europa-Parlamentet fungerer som medlovgivere og har således en ligeværdig rolle i beslutningsprocessen.
Institutionerne skal forhandle sig frem til en fælles tekst, der tager højde for både nationale og fælles europæiske interesser. Efter vedtagelsen har medlemsstaterne ansvaret for at implementere lovgivningen, mens Kommissionen overvåger overholdelsen på tværs af Unionen.
6. Retsgrundlag
EU’s erhvervs- og industripolitik har sit retsgrundlag i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), der fastsætter de centrale artikler for området. Artikel 173 TEUF beskriver rammerne for EU’s industripolitik og fremme af konkurrenceevne og innovation. Artikel 114 TEUF giver EU mulighed for at harmonisere nationale regler og etablere et velfungerende indre marked, som sikrer ensartede vilkår for virksomhederne.
Artiklerne 107-109 TEUF omhandler reglerne for statsstøtte, som sikrer, at medlemsstaterne ikke giver urimelige fordele til nationale virksomheder. Artikel 207 fastlægger rammerne for EU’s fælles handelspolitik, der skal støtte europæiske virksomheder på globale markeder. Endelig sætter artiklerne 151-161 TEUF rammerne for EU’s sociale politik, som supplerer erhvervspolitikken ved at sikre arbejdstagerrettigheder og fremme social inklusion.