Forskning og teknologisk udvikling
1. Beskrivelse
EU’s forskning og teknologiske udvikling spiller en afgørende rolle for Unionens konkurrenceevne, vækst og samfundsmæssige udvikling. Målet med politikken er at fremme videnskabelig forskning, teknologisk innovation og udvikling af nye løsninger på store udfordringer såsom klimaændringer, sundhed, energi og digitalisering.
Gennem programmer som Horisont Europa, EU’s hidtil største forsknings- og innovationsprogram, støttes en bred vifte af forskningsaktiviteter – fra grundforskning til anvendt forskning og teknologisk udvikling. Politikken bidrager til at styrke det europæiske forskningsrum (ERA) ved at fremme samarbejde på tværs af medlemsstaterne, sikre forskermobilitet og omsætte forskningsresultater til praktiske og økonomiske fordele.
2. Baggrund
EU’s strategi for forskning og teknologisk udvikling har til formål at opbygge en videnbaseret økonomi, der kan konkurrere globalt. Horisont Europa, som løber fra 2021 til 2027 med et budget på omkring 95,5 milliarder euro, er det centrale program i denne strategi og støtter forskningsprojekter inden for sundhed, klima, energi og digitalisering. Programmet fremmer desuden samarbejde mellem offentlig og privat sektor og styrker forskningsinfrastrukturen i mindre udviklede regioner. EU arbejder på at skabe et integreret forskningsrum, hvor ressourcer og kompetencer kan udnyttes effektivt på tværs af grænserne.
3. Målsætninger
EU’s overordnede mål for forsknings- og innovationspolitikken er at styrke Unionens globale konkurrenceevne, fremme bæredygtig vækst og tackle samfundsmæssige udfordringer gennem videnskab og teknologi. Målet er at sikre, at Europa forbliver førende inden for vigtige områder som kunstig intelligens, grøn teknologi og bioteknologi, og at forskningsresultater hurtigt omsættes til kommercielle produkter og tjenester.
Specifikke mål omfatter at øge investeringer i forskning og udvikling (FoU) til 3 % af EU’s BNP, fremme forskningssamarbejde mellem medlemsstaterne og styrke forskningskapaciteten i mindre udviklede regioner. Derudover sigter politikken mod at fremme mobiliteten for forskere, støtte oprettelsen af innovative virksomheder og sikre, at forsknings- og innovationssystemet er inkluderende og åbent.
4. Kompetencetildeling
EU har væsentlige kompetencer inden for forskning og teknologisk udvikling og har beføjelse til at finansiere og koordinere forskningsprogrammer som Horisont Europa på tværs af medlemsstaterne. EU fastlægger rammerne for forskningspolitikken gennem lovgivning og strategier og fremmer samarbejde og vidensdeling på tværs af Unionen. Medlemsstaterne udvikler og gennemfører deres egne nationale forskningspolitikker, men koordinerer indsatsen tæt med EU for at sikre, at nationale og europæiske mål harmoniserer.
Medlemsstaterne deltager i finansieringen af fælles forskningsinitiativer og tilpasser deres politikker til regionale behov. Interessekonflikter kan opstå mellem EU og medlemsstaterne ved prioritering af forskningsfinansiering og anvendelse af forskningsresultater.
Mens EU fremmer en fælles strategi, kan nogle medlemsstater have specifikke nationale prioriteter, hvilket kan skabe spændinger, især mellem ønsket om åben videnskab og beskyttelse af intellektuel ejendom.
5. Beslutningsprocedure
Beslutningsprocessen for EU’s forskningspolitik begynder med, at Europa-Kommissionen udarbejder forslag til lovgivning og strategier samt administrerer programmer som Horisont Europa. For at vedtage en retsakt skal de to institutioner, Rådet og Europa-Parlamentet, forhandle sig frem til et fælles resultat.
Dette samarbejde sikrer, at lovgivningen afspejler både medlemsstaternes og borgernes interesser, inden den endelige vedtagelse kan finde sted.Når politikker og programmer er vedtaget, overvåger Kommissionen implementeringen, og EU-Domstolen sikrer, at alle beslutninger inden for forskningsområdet er i overensstemmelse med traktaterne.
6. Retsgrundlag
EU’s forskning og teknologiske udvikling er primært reguleret af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), især artiklerne 179-190, som understøtter udviklingen af forsknings- og innovationspolitikken. Artikel 179 fastsætter, at EU skal styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for EU’s industri og udvikle et europæisk forskningsrum (ERA).
Horisont Europa-forordningen fastlægger finansieringsrammen for perioden 2021-2027, mens retsakter om ERA fremmer mobilitet og videndeling. Sammen sikrer disse retsgrundlag en solid juridisk ramme for forskning og innovation i EU, hvilket styrker EU’s mål om bæredygtig vækst og global konkurrenceevne.