Hvad er… delegerede beføjelser til Europa-Kommissionen?

22/10/2024


Hvad er… Delegerede beføjelser
Delegerede beføjelser i EU henviser til den kompetence, som Europa-Kommissionen tildeles til at vedtage ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der supplerer eller ændrer ikke-væsentlige elementer af en lovgivningsmæssig EU-retsakt. Det betyder, at Kommissionen kan justere eller præcisere eksisterende lovgivning uden at skulle gennem den fulde lovgivningsprocedure, som involverer Europa-Parlamentet og Rådet.

Reglerne for delegerede beføjelser er fastsat i artikel 290 Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Ifølge denne artikel kan EU-lovgivningsakter give Kommissionen mulighed for at udøve delegerede beføjelser, men der er klare begrænsninger. Den delegerede retsakt må kun vedrøre ikke-væsentlige ændringer af den oprindelige lov, og både Europa-Parlamentet og Rådet har ret til at tilbagekalde delegeringen eller gøre indsigelser mod retsakter, der vedtages på baggrund af disse beføjelser.

Delegerede retsakter bruges ofte i forbindelse med tekniske eller administrative ændringer, der er nødvendige for at holde EU-lovgivningen opdateret med videnskabelige eller teknologiske fremskridt.

Kilde: Artikel 290 TEUF

EU-Spektator.dk (C) 2024

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *