29/11/2024
Handicaprettigheder på dagsordenen i Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet markerer Disability Rights Week fra den 2. til 6. december med fokus på rettigheder for mennesker med handicap. Arrangementerne falder sammen med FN’s internationale dag for personer med handicap den 3. december og involverer en række udvalg i Parlamentet, der diskuterer EU’s politikker for at sikre lige muligheder og støtte til personer med handicap.
Disability Rights Week bidrager til en ny EU-handicapstrategi for 2025-2030 og understøtter EU’s rapportering til FN’s Handicapkonvention, som sætter fokus på inklusion og selvstændighed for personer med handicap i hele EU.
Læs mere: Europa-Parlamentet
29/11/2024
EU fremmer selvstændigt liv for mennesker med handicap
Europa-Kommissionen har vedtaget nye retningslinjer, der skal fremme retten til selvstændigt liv og inklusion i lokalsamfundet for personer med handicap. Retningslinjerne giver medlemsstaterne praktiske anbefalinger til brug af EU-midler for at fremskynde overgangen fra institutionspleje til samfundsbaserede løsninger.
Initiativet er en central del af EU’s strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 og understøtter både FN’s Handicapkonvention og den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder. Målet er at sikre, at personer med handicap kan træffe egne valg om, hvordan og hvor de vil leve, med lige adgang til støttetjenester og samfundstilbud.
Læs mere: Kommissionen
29/11/2024
Kommissionen åbner procedure vedr. direktiv om kritisk infrastruktur
Europa-Kommissionen retter fokus mod Danmark og 23 andre EU-lande, der endnu ikke har gennemført det såkaldte CER-direktiv om resiliens af kritiske enheder. Direktivet udvider beskyttelsen til 11 sektorer, herunder energi, sundhed og digital infrastruktur, for at styrke robustheden mod trusler som terror og naturkatastrofer. Deadline for implementering var 17. oktober 2024, og Danmark har nu to måneder til at indberette nationale tiltag og undgå yderligere retlige skridt.
Læs mere: Kommissionen
29/11/2024
Kommissionen åbner procedure vedr. direktiv om cybersikkerhed
Danmark er blandt de 23 medlemslande, som i dag modtager en formel henvendelse fra Europa-Kommissionen om at gennemføre NIS2-direktivet fuldt ud i national lovgivning. Direktivet, der skulle være implementeret senest den 17. oktober 2024, har til formål at styrke cybersikkerheden på tværs af EU. Det omfatter kritiske sektorer som sundhed, energi, transport og offentlig administration. Manglende implementering kan få konsekvenser for Danmarks rolle i at sikre en fælles robusthed mod cybertrusler i Europa. Kommissionen har givet landene to måneder til at reagere og rette op.
Læs mere: Kommissionen
28/11/2024
EU-Parlamentet intensiverer sanktioner og støtte til Ukraine i lyset af krigen
Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution, der tager højde for den seneste eskalation i krigen i Ukraine, herunder Ruslands anvendelse af nordkoreanske tropper og test af ballistiske missiler. Parlamentet opfordrer til øget militær støtte til Ukraine og yderligere sanktioner mod Rusland og dets allierede. Samtidig opfordres Kina til at ophøre med enhver støtte til Rusland og bidrage til en reduktion af spændingerne. Resolutionen understreger EU’s strategiske engagement i Ukraine og styrker samarbejdet med USA.
Læs mere: Europa-Parlamentet
28/11/2024
EU-Parlamentet kræver nye valg i Georgien
Europa-Parlamentet fordømmer uregelmæssigheder ved det seneste parlamentsvalg i Georgien og kræver, at valget afholdes igen under international overvågning. Resolutionen kritiserer valgmanipulation, intimidering af vælgere og misbrug af elektroniske stemmemaskiner og afviser valgresultatet som en repræsentation af folkets vilje.
Resolutionen opfordrer EU til at indføre sanktioner mod georgiske ledere, herunder premierminister Kobakhidze og tidligere premierminister Ivanishvili, for demokratisk tilbagegang. Parlamentet kritiserer Georgiens politik, der strider mod Euro-Atlantisk integration, og advarer mod yderligere tiltag, som kan underminere demokratiet. Samtidig fremhæves Ruslands destabiliserende rolle gennem misinformation.
Læs mere: Europa-Parlamentet
27/11/2024
Det Europæiske Råds afgørelse om udnævnelse af Kommissionen.
Ursula von der Leyen blev den 18. juli 2024 valgt af Europa-Parlamentet som formand for Kommissionen for endnu en periode. I dag fulgte godkendelsen af den samlede Kommission, som er udnævnt frem til den 31. oktober 2029.
Læs mere: DER
27/11/2024
Von der Leyen: “Et stærkt team klar til at tackle Europas udfordringer”
Efter Europa-Parlamentets godkendelse af den nye “von der Leyen II”-Kommission udtalte Ursula von der Leyen sig optimistisk om Europas fremtid på en fælles pressekonference med Parlamentets formand Roberta Metsola. Hun fremhævede, at afstemningen viser, at samarbejde og sammenhold står stærkt i Europa. Kommissionen er nu klar til at påbegynde sit arbejde den 1. december 2024.
Von der Leyen understregede vigtigheden af at handle hurtigt i lyset af de politiske udfordringer, som EU står overfor, både internt og eksternt. Disse omfatter stigende konkurrencepres, klimaændringernes konsekvenser og spændinger ved Europas grænser. Hun udtrykte fuld tillid til det nye kommissærkollegium
Læs mere: Europa-Kommissionen
27/11/2024:
Afstemning om godkendelse af Europa-Kommissionen:
12 danske MEP’er stemte for:
Stine Bosse (M), Asger Christensen (V), Henrik Dahl (LA), Sigrid Friis (RV), Niels Fuglsang (S), Niels Flemming Hansen (KF), Morten Løkkegaard (V), Rasmus Nordqvist (SF), Kira Marie Peter-Hansen (SF), Christel Schaldemose (S), Villy Søvndal (SF), Marianne Vind (S).
Per Clausen (EL) og Anders Vistisen (DF) stemte imod.
Kristoffer Storm (DD) undlod at stemme/stemte blankt.
Roll-call: Europa-Parlamentet
27/11/2024
EU-Parlamentet godkender “von der Leyen II”-Kommissionen
Europa-Parlamentet har godkendt Ursula von der Leyens anden Kommission med 370 stemmer for, 282 imod og 36 blanke. Den nye Kommission forventes at tiltræde den 1. december 2024 efter formel godkendelse af Det Europæiske Råd.
Under debatten før afstemningen præsenterede von der Leyen sit team og program med fokus på frihed, sikkerhed og velstand. Hun annoncerede en række prioriteter, herunder et ”konkurrenceevnekompas” for at reducere Europas innovationskløft, opretholdelse af målene i den europæiske grønne pagt og en strategisk dialog om bilindustriens fremtid.
Von der Leyen fremhævede Europas nødvendige rolle i konflikterne i Ukraine, Mellemøsten og Afrika, og understregede betydningen af øgede forsvarsudgifter for at styrke Europas sikkerhed.
Læs mere: Europa-Parlamentet
27/11/2024
EU-budget 2025: Rådet og Parlamentet når til enighed om vækst og nøgleprioriteter
Europa-Parlamentet og Rådet har godkendt EU’s budget for 2025, der udgør €199,4 milliarder i forpligtelser og €155,21 milliarder i betalinger. Med en stigning på 6 % i forhold til 2024 fokuserer budgettet på nøgleområder som klimaindsats, humanitær bistand, grænseforvaltning og støtte til unge landbrugere.
Rådet og Parlamentet blev enige om at inkludere yderligere €230,7 millioner til centrale programmer. Erasmus+ modtager en ekstra bevilling på €422 millioner, mens Horizon Europe og andre initiativer også styrkes. Budgettet dækker samtidig øgede tilbagebetalinger for genopretningsinstrumentet (EURI) uden at reducere midler til kerneprogrammer. Aftalen, som Rådet formelt godkendte den 25. november, sikrer, at EU kan fortsætte med at støtte vækst, klima og solidaritet i en tid præget af globale udfordringer.
Læs mere: Europa-Parlamentet
26/11/2024
Europa-Parlamentet stemmer om den nye EU-Kommission
Onsdag den 27. november stemmer Europa-Parlamentet om den nye Kommission ledet af Ursula von der Leyen. Parlamentarikerne vil debattere kommissærernes program og sammensætning med Kommissionsformanden, forud for afstemningen. For at blive godkendt kræver Kommissionen flertal af de afgivne stemmer. Efter den forventede godkendelse tiltræder den nye Kommission den 1. december 2024.
26/11/2024
TikTok, Facebook, YouTube og 16 andre store onlineplatforme offentliggør risikorapporter i henhold til EU’s forordning om digitale tjenester
Fra denne uge offentliggør de 19 største onlineplatforme og søgemaskiner, herunder Facebook, YouTube, TikTok, Instagram, Amazon og Google Search, deres første risikovurderings- og revisionsrapporter som led i EU’s forordning om digitale tjenester. Rapporterne indeholder analyser af risici som spredning af ulovligt indhold, desinformation og mindreåriges sikkerhed samt de foranstaltninger, der er iværksat for at håndtere disse udfordringer. Forordningen fremmer øget gennemsigtighed og ansvarlighed i teknologisektoren. Workshops med interessenter om rapporterne finder sted i starten af 2025.
Det europæiske semester: Ny ramme for økonomisk styring med fokus på vækst og sunde finanser
EU’s første efterårspakke under den reviderede økonomiske styringsramme sætter fokus på at sikre sunde offentlige finanser og fremme langsigtet vækst. Med enklere regler og styrket nationalt ejerskab vurderer Kommissionen medlemsstaternes planer for gældsreduktion og reformer, samtidig med at budgetudkast for 2025 analyseres. Pakken markerer et vigtigt skridt mod en mere sammenhængende og bæredygtig økonomisk politik i hele EU. Rådet og Eurogruppen skal nu drøfte de fremlagte forslag.
Læs mere: Kommissionen
26/11/2024
Europa-Parlamentet stemmer om den nye EU-Kommission
Onsdag den 27. november afgiver Europa-Parlamentet sin afgørende stemme om den nye Kommission ledet af Ursula von der Leyen. Parlamentarikerne vil først debattere kommissærernes program og sammensætning med Kommissionsformanden, før der stemmes. For at blive godkendt kræver Kommissionen flertal af de afgivne stemmer. Hvis godkendt, indtræder den nye Kommission i embedet den 1. december 2024. Følg begivenheden live fra kl. 13.00, når præsidenterne Metsola og von der Leyen holder en fælles pressekonference.
22/11/2024
Kan Europas elbilindustri klare konkurrencepresset fra Kina?
Den europæiske elbilindustri står over for intens konkurrence fra Kina, som presser sektoren på både pris og teknologi. Hvad betyder dette for fremtiden? Europa-Parlamentets forskningstjeneste har udarbejdet en analyse med fire mulige scenarier for europæiske elbiler frem mod 2030. Overlever de europæiske elbiler, eller vil kinesiske aktører dominere markedet, og kan Europa kan genvinde sin styrkeposition i en verden af elektrisk mobilitet.
Link: Europa-Parlamentet
22/11/2024
Plenarmøde i Strasbourg: Godkendelse af den nye Kommission
Europa-Parlamentets plenarsamling i Strasbourg sætter fokus på emner, der kan forme EU’s fremtidige politiske og økonomiske kurs. Godkendelsen af den nye Europa-Kommission, klimaforhandlinger, energipriser og kampen mod diskrimination er blot nogle af de centrale temaer. Parlamentet vil desuden diskutere menneskerettigheder i Hongkong, Iran og Cambodja samt økonomiske tiltag for at styrke innovation og investeringer i EU
22/11/2024
Ny milepæl for europæisk luftfart: Single European Sky 2+ vedtaget
Efter over et årti med forhandlinger er reformpakken Single European Sky 2+ endelig vedtaget. Initiativet, der sal sikre ensartet lovgivning vedrørende EU’s luftrum, vil forbedre lufttrafikstyring med fokus på sikkerhed, kapacitet, omkostningseffektivitet og miljøbeskyttelse. Reformen opdaterer rammerne fra 2004 og 2009 og baner vej for mere effektiv håndtering af lufttrafik i Europa. Med aftalens godkendelse i både Rådet og Parlamentet er den nuværende ineffektivitet og de høje omkostninger i det europæiske luftrum et skridt nærmere at blive adresseret. Dette markerer et vigtigt fremskridt for bæredygtig og integreret luftfart i EU.
22/11/2024
Stabil olietransport trods sanktioner mod russiske Lukoil
EU’s sanktioner mod Lukoil, en nøgleaktør i olietransporten gennem Druzhba-rørledningen, rejste bekymringer om forsyningssikkerheden i lande som Ungarn, Kroatien og Slovakiet. Takket være tæt samarbejde med Ukraine og alternative leverandører opretholdes transporten uden afbrydelser. En aftale indgået af den ungarske MOL Group har yderligere sikret en langsigtet løsning, der stabiliserer forsyningerne og understøtter EU’s mål om at reducere afhængigheden af russisk energi. Det fremgår af et svar fra Europa-Kommissionen
Læs mere: Kommissionens svar til EP
21/11/2024
Metsola: ”Europas bedste dage ligger foran os”
På det 6. Trilaterale Erhvervsforum i Paris lagde Europa-Parlamentets præsident Roberta Metsola en ambitiøs plan for at styrke Europas konkurrenceevne. Fokus var på smartere regulering, integration af energimarkedet, mobilisering af kapital og innovation i strategiske sektorer. Metsola fremhævede nødvendigheden af at fremtidssikre EU’s økonomi og styrke det indre marked, samtidig med at Europa fastholder sin globale relevans gennem vækst og strategiske partnerskaber. Konferencen samlede erhvervs- og politiske ledere til dialog om løsninger på EU’s største økonomiske udfordringer.
Læs mere: Europa-Parlamentet
20/11/2024
G20-topmøde i Rio: Fokus på konflikter, klimaforandringer og ulighed
Ved G20-topmødet i Rio de Janeiro samlede verdens økonomiske magter og nye vækstlande sig om emner som ulighed, klimaforandringer og konflikter. Etableringen af en global alliance mod sult og fattigdom blev et centralt resultat, mens klimadagsordenen ikke nåede forventede gennembrud. Diskussioner om en global milliardærskat markerede et nyt initiativ mod økonomisk ulighed. EU fremhævede behovet for WTO-reformer og støttede initiativer for social retfærdighed, hvilket understregede unionens engagement i globale udfordringer.
19/11/2024
Kritiske råmaterialer: Bidrage til en stærkere og mere bæredygtig EU-økonomi
EU står over for en stor udfordring med at sikre adgangen til kritiske råmaterialer, som er afgørende for grøn omstilling, digital udvikling og strategisk autonomi. Med den nye lov om kritiske råmaterialer (CRMA) ønsker EU at reducere afhængigheden af tredjelande, styrke genanvendelse og øge egenproduktion inden 2030. Eksperter peger dog på manglende finansiering og usikkerhed omkring målene. Forslag som fælles indkøb, strategiske reserver og globale partnerskaber kan blive afgørende for at styrke EU’s konkurrenceevne og opbygge en mere robust forsyningskæde.
19/11/2024
EU evaluerer fremtidens forbrugerbeskyttelse
Efter næsten fem års erfaring med den nuværende ramme for forbrugerbeskyttelse undersøger EU, hvordan reglerne fungerer, og hvad der kan forbedres. En rapport fra juli 2024 viser styrker og udfordringer, især når det gælder håndhævelse af regler for produkter købt på onlineplatforme fra tredjelande. Den kommende Kommission står nu over for beslutningen om en mulig revision af reglerne, der kan styrke forbrugerbeskyttelsen og sikre et velfungerende indre marked.
19/11/2024
EU Budget 2025: Styrket finansiering til vækst, klima og krisehåndtering
Europa-Parlamentet og Rådet har indgået en aftale om EU’s budget for 2025, som fokuserer på vækst, forskning, humanitær hjælp og klimaindsats. Budgettet sikrer en ekstra bevilling på 230 millioner euro til nøgleområder, herunder 62 millioner euro til Erasmus+, 50 millioner euro til humanitær hjælp og 25 millioner euro til Horizon Europe. En ny finansieringsmekanisme, “EURI cascade mechanism,” gør det muligt at håndtere de stigende låneudgifter under genopretningsinstrumentet uden at reducere midler til centrale EU-programmer.
19/11/2024
EU vedtager lovgivning omcertificering af kulstoffjernelse
Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget en forordning, der indfører en certificeringsramme for kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter. Rammen, der er frivillig, skal sikre høj kvalitet og gennemsigtighed i initiativer, der reducerer drivhusgasudledninger og øger kulstoflagring. Med etableringen af et EU-register og uafhængig certificering skabes der sporbarhed og troværdighed, som skal bidrage til EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.
19/11/2024
EU fejrer ”Børnenes dag” med fokus på børns rettigheder og fremtid
På 35-årsdagen for FN’s Børnekonvention fornyer EU sit løfte om at styrke børns rettigheder både i og uden for Europa. Med temaet “Lyt til fremtiden” fremhæver EU initiativer som EU’s Børnegaranti og retningslinjerne for børn i væbnede konflikter. Fokus er på at sikre adgang til sundhed, uddannelse og digital sikkerhed, samtidig med at børn inddrages i beslutninger om klima og fremtidige politikker. I konfliktramte områder som Gaza og Ukraine intensiveres indsatsen for at beskytte børns liv og rettigheder. Gennem en række banebrydende initiativer arbejder EU for en verden, hvor børn trives og er med til at forme fremtiden.
Læs mere: Kommissionen
19/11/2024
Ny retning for EU: Kommissionens fremtidige prioriteter og strategiske udfordringer
EU-Kommissionen står over for en række afgørende opgaver i de kommende år, herunder finansiering af krigsindsatsen og genopbygningen af Ukraine, redefinering af forholdet til Kina samt interne reformer inden for økonomi og politik. Diskussioner peger på nødvendigheden af at lette den regulatoriske byrde for at fremme produktivitet, som fremhævet i Letta- og Draghi-rapporterne. Samtidig overvejes en ny model for EU-udvidelse, hvor kandidatlande gradvist kan opnå status som “associerede europæiske stater” for at styrke deres tilknytning til EU og adskille dem politisk fra øvrige tredjelande.
Læs mere: Ministerrådet
19/11/2024
Børnemigration i EU: Udfordringer og beskyttelse af de mest sårbare
Antallet af børn, der migrerer under tvungne eller irregulære omstændigheder, stiger globalt, og EU står over for en kompleks opgave med at håndtere denne udfordring. I 2023 boede 7,4 millioner børn i EU uden statsborgerskab i deres opholdsland, mange af dem flygtet fra konflikter, fattigdom eller klimaforandringer. EU’s asyl- og migrationssystemer arbejder for at sikre disse børns rettigheder og behov, mens man samtidig forsøger at finde en balanceret tilgang til migrationshåndtering.
Læs mere: Europa-Parlamentet
19/11/2024
G20-topmødet i Rio de Janeiro: Fokus på lighed, bæredygtighed og reformer
Lederne fra G20-landene mødtes den 18.-19. november 2024 i Rio de Janeiro for at drøfte globale udfordringer og kriser med målet om at fremme stærk, bæredygtig og inkluderende vækst. Med udgangspunkt i temaet om at skabe en retfærdig verden og en bæredygtig planet fokuserede erklæringen på tre hovedprioriteter: social inklusion og bekæmpelse af sult og fattigdom, bæredygtig udvikling med fokus på energiovergang og klimaindsats samt reform af globale styringsinstitutioner.
Erklæringen fremhæver konkrete resultater, herunder etableringen af en global alliance mod sult og fattigdom, en taskforce til mobilisering mod klimaforandringer og en global opfordring til reform af institutioner for global governance. Den afspejler den brasilianske G20-formandskabs indsats for at tackle globale udfordringer gennem samarbejde og langsigtede løsninger.
Læs erklæringen
Valg af ny EU-ombudsmand
Udvalget for Andragender afholder høring af kandidaterne til embedet som Europæisk ombudsmand. Kandidaterne og støtten fra grupperne afspejler det brede politiske landskab i Europa-Parlamentet, hvor seks kandidater konkurrerer om opbakning fra grupper med forskellige prioriteter og visioner. Fra Emilio De Capitani, der har støtte fra venstrefløjen og De Grønne, til Mariano Fardelli, der primært støttes af konservative og euroskeptiske grupper, viser kandidaterne en klar spændvidde fra venstre mod højre. Kampen om at samle flertalsstøtte bliver en balancegang mellem ideologisk tilhørsforhold og bred appel i et splittet parlament.
Placering fra venstre til højre på det politiske spektrum:
De Capitani → Mahler → Van Zutphen → Laffranque → Anjinho → Fardelli
Kilde: EuroNews
12/11/2024
Virkkunen satser på digital suverænitet og sikkerhed, men presses på tech-giganters ansvar og AI-lovgivning
Henna Virkkunen, Finlands kandidat til posten for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, præsenterede i sin høring en vision om at styrke EU’s digitale uafhængighed og beskytte kritisk digital infrastruktur mod hybride trusler. Med et fokus på investering i cybersikkerhed og fremskudte teknologier bekræftede hun sin støtte til en forsvarsunion og annoncerede en kommende hvidbog om EU’s forsvar. MEP’erne udfordrede Virkkunen på spørgsmål om EU’s teknologiske uafhængighed og om, hvordan hun vil sikre overholdelse af Digital Services Act og Digital Markets Act, især i forhold til tech-giganters ansvar og beskyttelse af børn online. Virkkunen svarede med løfter om en cyberbullying-handlingsplan og understregede, at EU’s digitale regler vil gælde alle virksomheder på det europæiske marked.
Læs mere: Europa-Parlamentet
12/11/2024
Séjourné lover industriel nyordning, men presses på konkurrenceevne og klimamål
Ved høringen lagde Stéphane Séjourné, fransk kandidat til næstformandsposten for EU’s velstands- og industristrategi, vægt på en ny industriel omstilling i EU. Han præsenterede en ambitiøs plan for ren industri og nedsatte energipriser med fokus på strategiske sektorer som elbiler og varmeinstallationer. Séjourné foreslog et “EU-konkurrencefond” til at styrke investeringer og forhindre, at innovative virksomheder forlader EU. MEP’erne pressede ham dog på, hvordan han vil balancere klimaambitioner med konkurrenceevne, især med hensyn til dekarboniseringsmål i bilindustrien. De krævede også svar på, hvordan han vil beskytte EU’s virksomheder mod global konkurrence og sikre forbrugerne mod import af lavkvalitetsvarer.
Læs mere: Europa-Parlamentet
12/11/2024
Teresa Ribera lover en retfærdig og konkurrencedygtig grøn omstilling
Under sin høring lovede Teresa Ribera Rodríguez, spansk kandidat til Kommissionens næstformand for ren og konkurrencedygtig omstilling, at intensivere indsatsen mod klimaforandringer og styrke Europas konkurrenceevne. Med fokus på klimatilpasning, særligt efter de nylige oversvømmelser i Spanien, foreslog hun en ny klimatilpasningsplan og gjorde vandmodstandsdygtighed til en prioritet.
Læs mere: Europa-Parlamentet
12/11/2024
Roxana Mînzatu fokuserer på social retfærdighed og kvalitet i job
Under sin høring med beskæftigelses- og kulturudvalgene fremhævede Roxana Mînzatu, kandidat til posten som EU’s næstformand for befolkning, kompetencer og beredskab, sin ambition om at skabe kvalitetsjob, social retfærdighed og en arbejdsmarkedspolitik, der sikrer bedre balance mellem arbejde og privatliv. Hun lovede at lancere en europæisk dialog om arbejdsforhold og en handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Læs mere: Europa-Parlamentet
12/11/2024
Kaja Kallas lover styrket EU-rolle i udenrigs- og sikkerhedspolitikken
Kaja Kallas, kandidat til EU’s post som højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, understregede under sin høring, at EU skal stå fast mod geopolitiske udfordringer fra Rusland, Iran, Nordkorea og Kina. Hun fokuserede på at styrke EU’s sikkerhed gennem større forsvarsinvesteringer og tæt samarbejde med allierede. Kallas betonede også, at støtte til Ukraine er afgørende for EU og pegede på nødvendigheden af konkrete fremskridt i EU’s udvidelse de kommende år. Hun støttede tanken om permanente sanktioner mod Rusland og fremhævede behovet for EU’s forsvarsindustri uden at skabe en militær kapacitet parallelt med NATO.
Læs mere: Europa-Parlamentet
12/11/2024
Fitto: Støtte til lokal udvikling og sammenhæng, men med krav om magtbalance
Under sin høring lagde Raffaele Fitto, italiensk kandidat til næstformand i EU-Kommissionen, vægt på at styrke lokalsamfund gennem en målrettet sammenhængspolitik, der især skal give unge flere muligheder for at blive og trives i deres egne regioner. Fitto lovede fokus på forenkling og mindre bureaukrati uden at gå på kompromis med transparens og kontrol. Han understregede, at hans mål er at finde balancerede løsninger, hvor EU’s retningslinjer og lokale interesser går hånd i hånd.
Læs mere: Europa-Parlamentet
11/11/2024
EU-topmødet til december: Drøftelser om Ukraine, Mellemøsten og EU’s globale engagement
EU’s stats- og regeringschefer vil på Det Europæiske Råds møde den 19-20. december drøfte Ruslands krig mod Ukraine og drøfte EU’s støtte til Ukraine og dets befolkning. Situationen i Mellemøsten samt EU’s engagement globalt er på dagsordenen. DER vil behandle emner som modstandsdygtighed, beredskab, kriseforebyggelse og kriserespons. Migration vil ligeledes være på dagsordenen, hvor der vil blive gjort status på gennemførelsen af tidligere beslutninger. Endelig vil Rådet blive bedt om at godkende konklusionerne om EU’s udvidelse, som forventes vedtaget af Rådet den 17. december 2024.
Læs mere: Ministerrådet
11/11/2024
COSAC-møde: Styrket EU-modstandsdygtighed og globalt engagement
COSAC, der samler repræsentanter fra EU’s nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, afholdt plenarmøde i Budapest den 27.-29. oktober 2024. Mødet fokuserede på EU’s aktuelle udfordringer og fremtidige mål, herunder styrket modstandsdygtighed, energisikkerhed, grøn omstilling og udvikling af det indre marked. Der blev lagt vægt på fortsat støtte til Ukraine samt tæt sikkerhedssamarbejde med partnere som NATO. COSAC fremhævede tillige vigtigheden af EU-udvidelse baseret på merit og behandlede Europas demografiske udfordringer med fokus på støtte til familier og udvikling i landdistrikter.
Læs mere: Europa-Parlamentet
11/11/2024
Platformsdirektivet offentliggjort i EU-Tidende
Direktivet har til formål at skabe bedre arbejdsvilkår for personer, der arbejder via digitale platforme. Det adresserer de udfordringer, der knytter sig til platformsarbejde, herunder forkert klassificering af mange som selvstændige. Direktivet fastlægger minimumsstandarder, der skal balancere fleksibilitet for arbejdsgivere med social beskyttelse for arbejdstagere. Derudover omfatter reglerne større gennemsigtighed i brugen af algoritmiske beslutningssystemer samt øget beskyttelse af arbejdstagernes persondata. Direktivet har som mål at skabe fair konkurrencevilkår og give platformsarbejdere adgang til grundlæggende rettigheder som arbejdstagere.
Læs mere: EU-Tidende
11/11/2024
Forordningen om det fælles europæiske luftrum offentliggjort i EU-Tidende
Forordningen om det fælles europæiske luftrum (2024/2803) sigter mod at skabe en mere ensartet og miljøorienteret lufttrafikstyring i Europa. Ved at harmonisere regler og procedurer etablerer forordningen rammer for en effektiv udnyttelse af luftrummet med målsætninger om at reducere forsinkelser, optimere flyruter og minimere brændstofforbrug. Samtidig lægger forordningen vægt på samarbejde mellem EU’s medlemsstater og inddragelse af interessenter, som nationale myndigheder og luftfartstjenesteudbydere, i beslutningsprocesser. Formålet er at sikre lige adgang og gennemskuelighed i luftrummet og tage højde for både militære og civile behov.
Læs mere: EU-Tidende
10/11/2024
EU’s konkurrenceevne skal styrkes gennem en sammenhængende forskningsindsats
Ifølge et udkast til konklusioner fra Ministerrådet er det Rådets opfordring og anbefaling, at EU’s globale konkurrenceevne styrkes ved at overvinde opsplitningen af det Europæiske Forskningsområde (ERA). Erfaringerne fra ERA’s politikdagsorden (2022-2024) viser, at tættere integration mellem forskningsaktører og øget finansiel støtte kan fremme innovation, bæredygtighed og teknologisk udvikling på tværs af Europa. For at mindske forskelle i innovationskapacitet blandt medlemsstaterne opfordrer Rådet til en fælles strategi, der forbinder forskningsmiljøer, erhvervsliv og offentlige aktører i dynamiske økosystemer. Denne tilgang skal sikre, at investeringer i forskning og innovation bruges effektivt og bidrager til bæredygtig vækst og styrket konkurrencekraft gennem højt specialiseret viden og banebrydende teknologier.
Læs mere: Ministerrådet
10/11/2024
Højere uddannelse skal sikre fremtidens kompetencer og EU’s konkurrenceevne
Med stigende globale krav og akut mangel på højt kvalificerede arbejdere sigter EU mod at styrke konkurrenceevnen ved at tackle mangler i arbejdskraftens kompetencer gennem målrettede initiativer i den højere uddannelsessektor. Ifølge et baggrundspapir til undervisningsministrenes kommende møde i Rådet er det nødvendigt at sikre, at unges uddannelse matcher arbejdsmarkedets fremtidige behov, især inden for grøn teknologi og digital udvikling. Draghi-rapporten understreger behovet for at knytte uddannelsesinstitutioner tættere til industrien og skabe stærke partnerskaber, der fremmer innovation og skaber økonomisk vækst. Ved at udnytte samarbejdsprogrammer som Erasmus+ og Horizon Europe vil EU styrke uddannelser, der kan gøre europæiske universiteter til drivkræfter bag teknologiske gennembrud og sikre, at Europa kan møde fremtidens udfordringer.
Læs mere: Ministerrådet
10/11/2024
Unge er nøglen til at vende demografiske udfordringer og sikre bæredygtig vækst i landområderne
Det fremgår af et baggrundspapir, som EU’s undervisnings- og ungdomsministre skal drøfte den 25. november. Det fremgår af notatet, at en aldrende befolkning og fraflytning af unge truer både økonomisk vækst og social sammenhængskraft. Det ungarske formandskab understreger nødvendigheden af at skabe attraktive forhold i landdistrikterne med kvalitetsuddannelse, diversificerede jobmuligheder og adgang til vigtige ressourcer som sundhed og bolig. Målet er at sikre, at unge ikke kun bliver, men også trives i landdistrikterne, hvilket på sigt kan vende fraflytningstendensen og styrke bæredygtigheden i Europas landdistrikter.
Læs mere: Ministerrådet
09/11/2024
EU-arbejdsplan for sport
Ministerrådet vedtog i foråret en arbejdsplan for sport (2024 – 2027). Planen omfatter flere arbejdsgrupper, der arbejder med forskellige emner inden for sportspolitik. Der er således oprettet en arbejdsgruppe om ”Bekæmpelse af hadefuld tale i sport”, som har til formål at udvikle ikke-bindende anbefalinger til at nedbringe omfanget af hadefuld tale i sport. Gruppen er oprettet af Rådets Arbejdsgruppe for Sport.
Læs mere: Ministerrådet
08/11/2024
EU støtter ambitiøs klimaindsats og øgede investeringer på COP29″
På COP29 i Aserbajdsjan arbejder EU tæt sammen med internationale partnere for at fremme målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C. Fokus er på at justere globale finansstrømme med Parisaftalens mål og fastsætte et nyt, bindende klimafinansieringsmål. EU, verdens største bidragyder til klimafinansiering, har ydet 28,6 mia. EUR i offentlig klimafinansiering i 2023 og mobiliseret yderligere midler fra den private sektor. EU’s forhandlingsmål omfatter fælles internationale CO₂-markedsstandarder under artikel 6 i Parisaftalen, reduktion af afhængighed af fossile brændstoffer og tredobling af investeringer i vedvarende energi. Med et nyt mål om 90 % emissionsreduktion inden 2040 i EU’s klimalov styrker unionen sin lederskabsrolle og ambitioner. Med ledelse af klimakommissær Wopke Hoekstra vil EU’s delegation arbejde intensivt for at realisere disse mål og sikre en koordineret global klimaindsats.
Læs mere: Ministerrådet
08/11/2024
Temu skal rette ind: EU kræver stop for vildledende praksis
Efter en grundig undersøgelse har EU og nationale myndigheder krævet, at Temu straks ophører med salgsmetoder, der strider mod EU’s forbrugerbeskyttelseslove. Platformen er blevet pålagt at stoppe falske rabatter, pres på købsbeslutninger og sikre gennemsigtig kontaktinformation til klager. Samtidig har EU-Kommissionen igangsat en procedure under Digital Services Act for at sikre et trygt online-miljø. Temu har nu én måned til at rette ind og imødekomme kravene, ellers kan strenge sanktioner blive iværksat.
Læs mere: Ministerrådet
08/11/2024
Von der Leyen: “Europa må stå sammen om innovation, grøn omstilling og sikkerhed”
På det uformelle topmøde i Budapest fremhævede Kommissionsformand Ursula von der Leyen behovet for en stærkere og mere konkurrencedygtig europæisk økonomi. Med afsæt i Mario Draghis rapport udpegede hun tre hovedprioriteter: innovation, grøn omstilling og strategisk sikkerhed. Hun opfordrede til lettere adgang til det indre marked for innovative virksomheder og et simpelt regelsæt, der kan hjælpe små og mellemstore virksomheder med at vokse. Hun fremhævede en ny “Clean Industrial Deal” for at sikre EU’s konkurrenceevne og klimamål og fremhævede vigtigheden af stabile forsyningskæder og en cirkulær økonomi for at undgå afhængighed af kritiske råmaterialer.
Læs mere: Ministerrådet
08/11/2024
EU-topmødet i Budapest: “Ny europæisk konkurrenceevne-aftale”
EU’s ledere har i Budapest fremlagt en omfattende plan for at styrke Europas konkurrenceevne og fremtidige vækst. Med inspiration fra rapporterne af Enrico Letta og Mario Draghi understreger erklæringen behovet for handling på områder som innovation, økonomisk sammenhængskraft og klimaindsats. I lyset af de ødelæggende naturkatastrofer i Spanien og stigende globale udfordringer opfordrer EU til at fremme et mere sammenhængende indre marked, styrke energiuafhængigheden og reducere bureaukrati, især for små og mellemstore virksomheder. Deklarationen fokuserer også på at booste EU’s rolle som global leder inden for forskning og teknologi, især i banebrydende områder som digitalisering og den grønne omstilling. Med denne aftale vil EU skabe et mere produktivt, bæredygtigt og modstandsdygtigt Europa, der både kan imødegå interne udfordringer og styrke sin position på den globale scene.
Læs mere: Ministerrådet
08/11/2024
Metzona efter det uformelle EU-topmøde: “Vi skal handle – uanset hvem der er i Det Hvide Hus.”
Under EU-topmødet i Budapest appellerede Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, til Europas ledere om at tage aktivt lederskab i en tid præget af kriser og forandringer. Hun fremhævede nødvendigheden af hurtig og fleksibel handling, især efter de ødelæggende oversvømmelser i Spanien. Metsola understregede, at Europas fremtid ikke skal formes af reaktioner på globale begivenheder, men af egne ambitiøse løsninger og beslutninger: “Vores tilgang er ikke ‘Amerika vælger, og Europa reagerer’, men at ‘Europa handler’.” Med fokus på EU’s styrkepositioner – som lovgivning inden for AI og digitale tjenester – opfordrede Metsola til at tackle bureaukrati og fremme investeringer for at styrke europæiske virksomheder og skabe vækst. Hendes budskab var klart: kun gennem sammenhold og målrettet indsats kan Europa sikre sin rolle som globalt centrum for innovation og stabilitet.
Læs mere: Ministerrådet
08/11/2024
EU forlænger militærstøttemissionen til Ukraine
EU forlænger sin militære støtte til Ukraine gennem EU’s militærbistandsmission (EUMAM Ukraine), hvis mandat nu strækker sig frem til 15. november 2026. Med en bevilling på knap 409 millioner euro vil missionen fortsætte med at opbygge og styrke Ukraines militære kapacitet, så landet effektivt kan forsvare sin suverænitet og territoriale integritet. EUMAM Ukraine har indtil nu trænet 63.000 ukrainske soldater og vil inden udgangen af vinteren 2024/2025 optræne yderligere 15.000. Gennem samarbejde med NATO vil missionen også sikre løbende koordinering og udveksling af information, hvilket styrker den samlede indsats.
Læs mere: Ministerrådet
07/11/2024
Kos: Udvidelse af EU skal være grundig og meritbaseret
Kommissærkandidat Marta Kos fremhævede i sin høring, at EU’s udvidelse kræver tålmodighed og grundig vurdering af hver kandidatland. Hun understregede behovet for et meritbaseret forløb uden genveje og lovede stærk støtte til Ukraine og Moldova samt tæt samarbejde med landene på Vestbalkan. Kos blev spurgt om EU’s værdier og gennemsigtighed i udvidelsesprocessen og svarede, at alle økonomiske midler skal overvåges nøje. Hun betonede også vigtigheden af EU’s interne reformer og civilsamfundets rolle i at sikre, at udvidelsen gavner alle europæere..
Læs mere: Ministerrådet
07/11/2024
Hoekstra: EU skal være klimaneutral og konkurrencedygtig i den grønne omstilling
Kommissærkandidat Wopke Hoekstra understregede under høringen sin stærke forpligtelse til klimaneutralitet i 2050 og lovede at indføre en 90% reduktionsmålsætning for 2040 i EU’s klimalov. Han annoncerede EU’s grønne industripagt (EU Clean Industrial Deal) for at støtte virksomheder i den grønne omstilling og bekræftede, at alle EU-midler skal bruges på bæredygtige projekter. Hoekstra blev udfordret af MEP’er om bilindustriens fremtid, klimaskatter og internationalt samarbejde, hvortil han lovede en skærpet indsats på områder som beskatning og fossil brændstofstøtte for at skabe en fair og grøn europæisk økonomi..
Læs mere: Ministerrådet
07/11/2024
Dombrovskis: EU’s økonomi skal være sammenhængende og socialt retfærdig
Kommissærkandidat Valdis Dombrovskis understregede i sin høring, at EU’s økonomi skal være både sammenhængende og socialt retfærdig, og at nye økonomiske styringsregler skal håndhæves troværdigt og retfærdigt. MEP’er stillede kritiske spørgsmål om, hvordan han vil sikre fuld gennemførelse af disse regler uden at påtvinge vedvarende sparepolitik. Dombrovskis svarede med planer om enklere regler og digitale værktøjer til at reducere bureaukrati og lette byrden for virksomheder, især små og mellemstore virksomheder. Han fremhævede også behovet for en fair gennemførelse af rapportering om bæredygtighed og lovede handling mod medlemslande, der ikke følger EU-reglerne.
Læs mere: Ministerrådet
07/11/2024
Serafin ønsker fleksibelt og effektivt EU-budget med skærpet kontrol
Kommissærkandidat Piotr Serafin lagde i sin høring vægt på behovet for et fleksibelt EU-budget, der effektivt understøtter innovation og økonomisk ansvarlighed. MEP’er pressede ham på spørgsmål om gælden vedrørende genopretningsplanen NextGenerationEU (NGEU) og hvordan centrale EU-programmer kan sikres trods budgetbegrænsninger. NGEU er et økonomisk genopretningsprogram, der blev etableret som reaktion på COVID-19-pandemiens økonomiske konsekvenser. Serafin svarede med løfter om simplificering af regler og styrket anti-svig indsats for at forhindre misbrug af EU-midler.
Læs mere: Europa-Parlamentet
06/11/2024
EU’s ledere drøfter konkurrenceevne og udenrigspolitik på uformelt møde
Den 8. november mødes EU’s stats- og regeringschefer til et uformelt topmøde i Budapest for at drøfte fremtidens konkurrenceevne og aktuelle udenrigspolitiske spørgsmål. Med en ny aftale på bordet vil EU styrke sin økonomiske selvstændighed og bæredygtige vækst gennem innovation og industrielt samarbejde. Forud for mødet er der forventninger om en dybere debat om forholdet til USA, situationen i Georgien samt Israels nylige lovgivning mod FN’s hjælpeagentur UNRWA. Aftenen inden vil en uformel middag give lederne mulighed for at drøfte EU’s transatlantiske relationer og andre strategiske spørgsmål i en fortrolig ramme.
Læs mere: Ministerrådet
06/11/2024
EU intensiverer indsatsen for ansvarlig kunstig intelligens
Rådet har godkendt konklusioner, der styrker EU’s ambitioner om at fremme ansvarlig brug af kunstig intelligens (AI). Fokus ligger på at sikre et højt niveau af sikkerhed og gennemsigtighed samt understøtte AI’s potentiale for økonomisk vækst og innovation i hele Europa. Rådets konklusioner fremhæver behovet for at balancere teknologiens muligheder med de nødvendige etiske og juridiske rammer, hvilket skal gøre EU til en global leder inden for ansvarlig AI.
Læs mere: Ministerrådet
06/11/2024
EU presser på for hurtig udrulning af vedvarende hydrogeninfrastruktur
Rådet har godkendt et sæt konklusioner om EU’s industripolitik for vedvarende hydrogen, der opfordrer til hurtig implementering af EU’s lovgivning og etablering af et sammenhængende netværk for transport og lagring af hydrogen. Fokus er på at styrke samarbejdet mellem medlemslande, fremme investeringer og støtte EU’s mål om klimaneutralitet. Samtidig understreger Rådet vigtigheden af klare rammer, der sikrer konkurrenceevne for europæisk industri og beskytter investorinteresser, så EU kan fastholde sin position inden for grøn energi.
Læs mere: Ministerrådet
05/11/2024
Rådet opnår enigned om ”Moms i den digitale tidsalder”
Rådet har godkendt momspakken “VAT in the digital age,” som moderniserer EU’s momsregler for at fremme digitalisering og bekæmpe svindel. Pakken indfører elektroniske fakturaer, realtidsdata for grænseoverskridende handler og gør onlineplatforme ansvarlige for moms på udlejning og transport. Europa-Parlamentet skal nu konsulteres på ny grundet ændringer i direktivteksten.
Læs mere: Ministerrådet
05/11/2024
EU vedtager fælles regler for overførsel af straffesager på tværs af grænser
EU har godkendt nye regler, der gør det muligt at overføre straffesager fra ét medlemsland til et andet, når det er hensigtsmæssigt. Den nye lov sikrer, at den bedst placerede medlemsstat tager ansvaret for efterforskning og retsforfølgning, hvilket mindsker risikoen for parallelle sager og styrker indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet. Reglerne, der også sikrer respekten for mistænktes rettigheder, træder i kraft to år efter offentliggørelsen i EU-Tidende.
Læs mere: Ministerrådet
05/11/2024
EU godkender ændrede genopretningsplaner for Holland og Tjekkiet
Ændringerne i genopretnings- og resiliensplanerne for Holland og Tjekkiet er formelt godkendt af Rådet, hvilket afslutter godkendelsesprocessen. Dermed er de reviderede planer nu vedtaget og vil blive implementeret som en del af NextGenerationEU-programmet. EU har godkendt ændringer i Holland og Tjekkiets genopretningsplaner, som tilsammen udgør €14,6 milliarder i støtte. Planerne indgår i NextGenerationEU’s samlede budget på €648 milliarder til økonomisk styrkelse frem mod 2026.
Læs mere: Ministerrådet
05/11/2024
Dan Jørgensen foreløbigt godkendt som EU’s energikommissær
Dan Jørgensen præsenterede sine prioriteter for energi- og boligpolitikken under høringen i Europa-Parlamentet. Han fremhævede nødvendigheden af at sænke energipriserne, styrke EU’s energiuafhængighed og reducere energifattigdom. Derudover fremlagde han en plan for vedvarende energi og en europæisk boligstrategi, der fokuserer på bæredygtighed og tilgængelighed.
MEP’er stillede kritiske spørgsmål til Jørgensens tilgang til grøn omstilling, energipriser og bureaukratiske byrder for erhvervslivet. Flere spurgte, hvordan grønne investeringer kan sikre lavindkomstgruppers adgang til boliger og energi. Atomkraftens rolle i EU’s energiomstilling blev også drøftet. Dan Jørgensen anerkendte dens betydning, men advarede mod afhængighed af udenlandske leverandører, særligt fra Rusland, og opfordrede til en afbalanceret tilgang.
Læs mere: Europa-Parlamentet
05/11/2024
EU klar med €28,6 milliarder i klimafinansiering til udviklingslande i 2023
EU og medlemslandene har i 2023 bidraget med €28,6 milliarder fra offentlige midler og mobiliseret yderligere €7,2 milliarder fra private kilder for at støtte udviklingslande i deres indsats mod klimaforandringer. Halvdelen af midlerne er rettet mod klimatilpasning og tværgående indsatser, der kombinerer reduktion af drivhusgasser og tilpasning. Tallene, offentliggjort før FN’s klimakonference COP29, viser EU’s fortsatte engagement i at nå det kollektive mål om $100 milliarder årligt til klimafinansiering for udviklingslande.
Læs mere: Ministerrådet
05/11/2024
Rådet skærper regler for byspildevand: Mindre forurening og mod større energineutralitet
EU har styrket indsatsen for renere vand og klimamål med et revideret byspildevandsdirektiv. De nye regler omfatter flere byområder og flere forurenende stoffer, reducerer udledning af mikropollutanter og støtter energineutralitet i spildevandssektoren. Producenter af farmaceutiske produkter og kosmetik skal bidrage til omkostningerne ved avanceret rensning. Direktivets fulde implementering i medlemslandene er sat til 2045.
Læs mere: Ministerrådet
05/11/2024
EU styrker bæredygtighed og standardisering i byggebranchen
Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget en ny byggevareforordning, der fremmer fri bevægelighed af byggevarer på det indre marked, reducerer administrative byrder og understøtter den cirkulære økonomi. Med introduktionen af digitale produktpas og styrket standardisering får forbrugere bedre information, og byggebranchen bliver mere bæredygtig. Den nye lovgivning, en del af EU’s Grønne Pagt, skaber et fælles fundament for fremtidens byggeri.
Læs mere: Ministerrådet
05/11/2024
Dubravka Šuica klar til nyt samarbejde for Middelhavet og Mellemøsten
Under høringen i Europa-Parlamentet fremlagde Dubravka Šuica sine visioner som kommissærkandidat for Middelhavsregionen. Šuica understregede betydningen af at styrke EU’s rolle i regionen gennem en ny Middelhavspagt, strategiske partnerskaber og fokus på klima, energi og migration. Hun efterlyste en stærkere EU-indsats i Mellemøsten med støtte til en to-statsløsning og løfter om fortsat finansiering af UNRWA. MEP’er spurgte kritisk ind til, hvordan hun vil sikre menneskerettigheder i fremtidige migrationsaftaler og tackle ulovlige handlinger i det østlige Middelhav.
Læs mere: Europa-Parlamentet
05/11/2024
Magnus Brunner foreløbigt godkendt som EU’s energi- og klimapolitikkommissær
Den østrigske kommissærkandidat Magnus Brunner præsenterede sine prioriteter inden for energi og klima under høringen i Europa-Parlamentet. Med fokus på energisikkerhed, grøn omstilling og støtte til vedvarende energikilder fremlagde Brunner en strategi, der skal sikre EU’s bæredygtige energifremtid. Efter høringen modtog han en foreløbig godkendelse fra udvalget, mens en endelig beslutning afventer Parlamentets afstemning senere i november.
Læs mere: Europa-Parlamentet
05/11/2024
Jessika Roswall foreløbigt godkendt som EU’s miljøkommissær
Den svenske kommissærkandidat Jessika Roswall fremlagde sine prioriteter for miljø- og klimapolitikken under høringen i Europa-Parlamentet. Med fokus på cirkulær økonomi, vandresiliens og kemikalielovgivning præsenterede Roswall en strategi for bæredygtig udvikling i EU. Efter høringen blev hendes kandidatur foreløbigt godkendt af udvalget, mens en endelig beslutning afventer afstemningen i Parlamentet i slutningen af november.
Læs mere: Europa-Parlamentet
05/11/2024
Michael McGrath vil styrke demokrati og forbrugerbeskyttelse i EU
Michael McGrath præsenterede sine prioriteter som kommissærkandidat for demokrati og retsstat i EU, herunder et “Demokrati-skjold” mod informationsmanipulation og en strategi mod korruption. Han foreslog en Digital Fairness Act for at beskytte forbrugere online og fremhævede behovet for hurtige retningslinjer til virksomheder om Due Diligence-krav. McGrath understregede desuden, at digitalisering af retssystemet skal reducere administrative byrder og styrke virksomhedernes tillid til EU.
Læs mere: Europa-Parlamentet
05/11/2024
Ekaterina Zaharieva: Klar til at styrke innovation og støtte til europæiske start-ups
Under sin høring i Europa-Parlamentet præsenterede Ekaterina Zaharieva sine prioriteter som kommissærkandidat for Start-ups, Forskning og Innovation. Hun foreslog en European Innovation Act og opfordrede til, at medlemslandene når målet om 3% af BNP til forskning. Zaharieva lovede at forenkle ansøgningsprocessen for små og mellemstore virksomheder og prioritere investeringer i forskningsinfrastruktur. Desuden fremhævede hun behovet for at styrke EU’s position inden for livsvidenskab og kunstig intelligens samt sikre større strategisk autonomi på innovationsområdet.
Læs mere: Europa-Parlamentet
05/11/2024
Apostolos Tzitzikostas: Ambitioner for bæredygtig transport og turisme i EU
Under høringen i Europa-Parlamentet fremlagde Apostolos Tzitzikostas sine mål som kommissærkandidat for bæredygtig transport og turisme. Tzitzikostas ønsker at styrke transportsektorens konkurrenceevne og fremme grønne løsninger, herunder bæredygtige brændstoffer og udbygning af ladestandere. Han lovede også at lancere en plan for højhastighedstog mellem europæiske hovedstæder samt en digital platform til samlet booking og billetkøb for tog. På turistområdet fremhævede han EU’s position som førende rejsedestination og lovede en strategi for bæredygtig turisme, der tager hensyn til lokalsamfund.
Læs mere: Europa-Parlamentet
05/11/2024
Christophe Hansen møder kritiske spørgsmål om fremtidens landbrugspolitik
Christophe Hansen præsenterede sine prioriteter som kommissærkandidat for landbrug og fødevarer, men blev mødt med kritiske spørgsmål fra MEP’er om økonomisk støtte til EU’s landmænd og den fremtidige landbrugspolitiks grønne målsætninger. Hansen lovede at forenkle reglerne i CAP, styrke landmændenes forhandlingskraft og sikre investeringer, der skal gøre sektoren mere konkurrencedygtig. Samtidig understregede han behovet for at finde en balance, der både beskytter miljøet og sikrer økonomisk levedygtighed for EU’s landmænd.
Læs mere: Europa-Parlamentet
05/11/2024
Maroš Šefčovič: Klar til at gøre handel til EU’s geopolitiske magtmiddel
Maroš Šefčovič lagde vægt på handel som et strategisk magtmiddel for EU under sin høring som kommissærkandidat for handel og økonomisk sikkerhed. Han lovede en hårdere linje mod Kina for at sikre fair konkurrence og annoncerede nye skridt for at tackle spændinger med USA om stål og IRA-lovgivningen. Šefčovič forpligtede sig til at styrke Europa-Parlamentets rolle og presse på for nødvendige traktatreformer, men understregede, at reelle fremskridt kræver en klar vilje fra Det Europæiske Råd.
Læs mere: Europa-Parlamentet
05/11/2024
Glenn Micallef: Klar til at kæmpe for ungdommens vilkår og kulturens fremtid i EU
Glenn Micallef fremlagde sine ambitiøse planer som kommissærkandidat for ungdom, kultur og sport, med fokus på retfærdighed mellem generationer og bedre støtte til kultursektoren. Han lovede en “Culture Compass”-strategi, der skal tackle kunstneres arbejdsvilkår og sikre stærkere ophavsret for musikskabere – samtidig med at han advarer mod AI’s indvirkning på kultursektoren. MEP’erne pressede ham også på kunstnerisk ytringsfrihed og bedre støtte til mental sundhed for unge. Micallef ser sport som et værktøj for social inklusion, men blev udfordret på emner som cybermobning og ungdomsarbejdsløshed.
Læs mere: Europa-Parlamentet