Regeringen fik fredag Folketingets Europaudvalgs opbakning til et forhandlingsoplæg om ansvar for kunstig intelligens. Drøftelserne afslørede dog kritik af forslagets relevans og regeringens tilgang til forhandlingerne.

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen forelagde EU-forslaget om ansvar for kunstig intelligens. Formålet er at sikre fælles regler i EU, inden problemer som trafikulykker med selvkørende biler, fejl i medicinsk teknologi eller diskriminerende AI-algoritmer skaber juridiske udfordringer.

Forslaget skal sikre, at alle borge i EU får samme mulighed for erstatning gennem en såkaldt afkræftelig formodning, hvor det antages, at en skade skyldes AI, medmindre producenten kan bevise det modsatte. Samtidig gør det borgernes adgang til nødvendig dokumentation lettere.

Fokus på en risikobaseret tilgang, overlappende lovgivning og proportionalitet
Ministeren fremlagde regeringens holdning til forslaget og lagde stor vægt på tre punkter i forhandlingsoplægget. For det første skal forslaget følge den risikobaserede tilgang, der allerede er fastlagt i AI-forordningen, hvor krav til udviklere og brugere afhænger af risikoen ved den konkrete AI-løsning. Dernæst skal forslaget undgå overlap med reglerne i det reviderede produktansvarsdirektiv og nationale erstatningsretlige rammer for at forhindre unødige byrder for myndigheder og virksomheder. Endelig skal de administrative og økonomiske konsekvenser afspejle de forventede effekter af reguleringen og være proportionale.

Stage Olsen bemærkede, at dele af direktivet allerede er omfattet af AI-forordningen og produktansvarsdirektivet. Derfor ser regeringen en begrænset merværdi i forslaget i dets nuværende form. Hvis forhandlingerne ikke resulterer i et resultat, der opfylder de tre vægtninger, vil regeringen være indstillet på at stemme nej og forinden orientere Folketingets Europaudvalg om en sådan beslutning.

Drøftelser om regeringens tilgang til forhandlingerne
Vægtningen i regeringens forhandlingsoplæg blev et centralt emne under mødet. Alex Ahrendtsen (DF) spurgte, hvordan vægtningen i mandatet skulle forstås, og om ministeren vil vende tilbage til Europaudvalget, hvis vægtningen ikke opfyldes, eller hvis regeringen vælger at stemme nej. Han fremhævede vigtigheden af klare procedurer og udvalgets afgørende rolle. Ministeren svarede, at udvalget vil blive orienteret, hvis regeringen beslutter at stemme nej, og understregede, at beslutningen vil baseres på en samlet vurdering af vægtningerne.

Martin Lidegaard spurgte, hvordan regeringen vil sikre, at de tre vægtede principper – risikobaseret tilgang, undgåelse af overlap og proportionalitet – bliver respekteret i forhandlingerne. Ministeren gentog, at regeringen vil stemme imod forslaget, hvis principperne ikke opfyldes, og vil orientere Europaudvalget forinden.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) påpegede, at regeringens tilgang burde afspejles tydeligere i mandatafgivningen. Theresa Scavenius stillede spørgsmål ved, hvorfor reguleringen kun fokuserer på højrisiko-AI, når formålet primært handler om forbrugerbeskyttelse. Ministeren forklarede, at regeringen lægger vægt på proportionalitet og vil undgå overlap med eksisterende regler. Højrisikoområder er i fokus, da lavrisikoområder allerede er dækket af gældende lovgivning. Udvalgets formand, Brigitte Klintskov Jerkel (KF), konstaterede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, da alene Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Theresa Scavenius (uden for grupperne) ytrede sig imod mandatet

Spørgsmål om totalharmonisering og implementering
Søren Søndergaard fra Enhedslisten ønskede klarhed over, om forslaget indebærer totalharmonisering, og bad om eksempler på højrisiko og lavrisiko. Ministeren oplyste, at der ikke er tale om totalharmonisering, og nævnte, at højrisikoområder dækker AI inden for kritisk infrastruktur, uddannelse og arbejdsmarkedet, mens lavrisiko allerede er omfattet af eksisterende regler.

Christian Friis Bach fra Radikale Venstre spurgte til, hvordan en ensartet implementering af direktivet kan sikres på tværs af EU. Ministeren understregede behovet for fælles regler for at undgå forskellige nationale fortolkninger, som kan skabe byrder for virksomheder.

Efter en pause i mødet – og efter afklaring af spørgsmålet om mandatgivningen med EU-sekretariatets konsulenter – konkluderede udvalgsformand Brigitte Klintskov Jerkel (KF), at ministeren skal vende tilbage til udvalget for at få et revideret mandat, hvis regeringen beslutter at stemme imod forslaget. Formanden understregede, at Europaudvalget har den afgørende rolle i at give mandatet, og at regeringen ikke kan træffe en sådan beslutning uden først at konsultere udvalget.

EU-Spektator.dk (C) 2024