Ruslands krig mod Ukraine
1. Beskrivelse
Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 markerede starten på en alvorlig sikkerhedskrise i Europa med omfattende konsekvenser for både regional og global stabilitet. EU har reageret ved at tilbyde diplomatisk, økonomisk, militær og humanitær støtte til Ukraine samt ved at vedtage sanktioner mod Rusland. Krigen har understreget vigtigheden af energiuafhængighed og har accelereret EU’s indsats for at reducere afhængigheden af russisk energi. EU’s reaktion har styrket samarbejdet mellem medlemsstaterne og har ført til en fornyet debat om EU’s rolle som global aktør.
2. Overblik
EU’s respons på krigen omfatter økonomiske sanktioner mod Rusland, støtte til Ukraines økonomi og forsvar, humanitær bistand til flygtninge samt diplomatiske tiltag for at samle det internationale samfund mod aggressionen. Samtidig har EU øget investeringerne i vedvarende energi og styrket forsvarssamarbejdet blandt medlemsstaterne, hvilket også har resulteret i en udvidet energipolitik og diversificering af energikilder væk fra Rusland.
3. Målsætninger
EU’s overordnede mål i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine er at støtte Ukraines suverænitet, presse Rusland til at afslutte aggressionen gennem sanktioner og styrke Europas egen sikkerhed. Specifikke mål inkluderer fortsat økonomisk og militær støtte til Ukraine, skærpede sanktioner mod Rusland, beskyttelse af flygtninge og sikring af energiforsyningssikkerhed gennem nye partnerskaber.
4. Kompetencetildeling
Inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik har EU betydelige kompetencer, herunder evnen til at vedtage sanktioner og koordinere medlemsstaternes reaktioner på internationale kriser. Medlemsstaterne bevarer imidlertid suverænitet over deres forsvarspolitik, men samarbejder tæt med EU for at sikre en koordineret og effektiv reaktion. Dette samarbejde sikrer fælles handling uden at begrænse medlemsstaternes nationale beslutningsret i forsvarsanliggender.
5. EU’s beslutningsprocedure
EU’s reaktion på Ruslands krig mod Ukraine følger ofte den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Kommissionen fremsætter forslag, f.eks. om sanktioner og støtteprogrammer. Disse forslag drøftes og forhandles mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor udenrigs- og forsvarsministrene deltager. For at afspejle medlemsstaternes interesser træffer Rådet beslutninger ved kvalificeret flertal, men enstemmighed kræves på visse områder, som vedrører forsvar og sikkerhed. Parlamentet deltager som medlovgiver og sikrer, at EU’s reaktioner er i overensstemmelse med EU’s værdier, herunder menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Når en beslutning er vedtaget, implementeres den af medlemsstaterne under overvågning af Kommissionen.
6. Retsgrundlag
EU’s retsgrundlag for politikkerne vedrørende Ruslands krig mod Ukraine findes i traktaterne, særligt i artiklerne 21 og 29 i TEU, der angiver målene for udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder. Artikel 42 understøtter udviklingen af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Artiklerne suppleres af beslutninger som Den Europæiske Fredsfacilitet, der finansierer militær bistand til Ukraine, samt artikel 194 i TEUF, som fastlægger rammerne for EU’s energipolitik med fokus på forsyningssikkerhed. Disse retsgrundlag giver EU mulighed for at støtte Ukraine, vedtage sanktioner mod Rusland og sikre energiforsyningssikkerhed i EU.